Revisorer ønsker skærpet skattekontrol

Af Jan Wie, Kommunikationschef, FSR – danske revisorer

En undersøgelse fra SKAT kaster lys over hovedaktionærers skatteforhold. En skærpet skattekontrol, bedre vejledning og et styrket samarbejde med revisorerne vil være veje at gå for at mindske skattegabet, lyder anbefalingerne i rapporten. Det åbner også diskussionen om, hvad man så stiller op med virksomheder, der slet ikke bruger en revisor.

En nylig undersøgelse fra Rigsrevisionen viser, at danske virksomheder opfatter, at opdagelsesrisikoen for at blive taget i skattekontrollen er styrtdykket. I bestræbelserne på at sikre større regelefterlevelse har SKAT fået gennemført en uvildig undersøgelse, som skal identificere de indsatser og initiativer, som SKAT skal iværksætte for mest effektivt at få forbedret regelefterlevelsen blandt hovedaktionærer.

Revisorer, bogholdere og hovedaktionærer har alle givet deres bud på, hvordan skatteindberetningen foregår, og hvilke drivere som er medbestemmende for, om indberetningen lever op til lovens krav. Selv om den kvalitative undersøgelse kun bygger på 32 individuelle interviews og derfor ikke med sikkerhed er repræsentativ, giver rapporten alligevel nogle interessante bud på, hvorfor en del skatteindberetninger indeholder fejl og mangler.

Revisorer – men også leverandører og banker – påvirker til bedre regelefterlevelse

En række persongrupper (influenter) påvirker og udøver indflydelse, når hovedaktionærer indberetter til SKAT. Nogle af influenterne påvirker i retning af større regelefterlevelse, mens andre ikke bidrager aktivt til at sikre korrekte skatteindberetninger. Undersøgelsen viser, at revisorerne spiller den væsentligste rolle, hvad angår den førstnævnte kategori. Revisorernes positive indflydelse på hovedaktionærerne skyldes først og fremmest, at det netop er revisorernes job at sørge for, at regnskabet er retvisende samtidig med, at revisorernes faglige stolthed og frygten for at få bøder eksempelvis i forbindelse med ulovlige aktionærlån medvirker til, at revisorerne påvirker hovedaktionærerne positivt. Desuden peger det forhold på, at revisorerne er uafhængige af kunderne, også i samme retning.

Revisorerne ser det som deres fornemste opgave at hjælpe kunderne med at betale den skat, de skal, hverken mere eller mindre. I visse tilfælde kan det dog give konflikter, fordi revisoren er nødsaget til at anbefale hovedaktionæren at efterleve reglerne og indbetale yderligere skat, men samtidig ikke ønsker at miste kunden, konkluderer rapporten samtidig. Banker og leverandører påvirker også i positiv retning, da disse eksempelvis kan kræve eller ønske at se et revideret regnskab.

Kunder påvirker i negativ retning

På den anden side påvirker hovedaktionærens kunder i negativ retning og kan til tider opfordre til unddragelse. Det gælder særligt i forhold til aftaler om sort arbejde og vennetjenester. Påvirkningen fra kunder i negativ retning vurderes til at være lige så stor som den positive indflydelse fra banker og revisorer. Rapporten fastslår desuden, at eksempelvis tendensen til sort arbejde er branchespecifik, og at særligt de ikke-videnstunge brancher ser det som mere legitimt at udføre sort arbejde, end de videnstunge brancher gør.

Drivere for regelefterlevelse og unddragelse

Hovedaktionærerne har mange hensyn at tage i forbindelse med regelefterlevelse. Undersøgelsen skelner mellem drivere for regelefterlevelse og drivere for ubevidst eller bevidst unddragelse.

Foruden revisorerne som vigtige influenter fungerer formelle krav og kontrolinstanser som centrale regulatorer i motiverne for hovedaktionærernes regelefterlevelse. Samtidig kan krav fra banker og leverandører være med til at understøtte denne regelefterlevelse. Fra hovedaktionærens side er det primære motiv for regelefterlevelse indirekte og idealistisk: At betale skat er nødvendigt for at opretholde det danske samfund og velfærdsstaten, og bidraget giver en form for god samvittighed, opsummerer rapporten. Nogle påpeger dog, at frygten for kontrol spiller en rolle, og at mange hovedaktionærer opfatter risikoen for, at det sker, som meget lille, ikke mindst efter de mange afskedigelser i SKAT.

I forhold til ubevidst og bevidst unddragelse hævder hovedaktionærerne, at de betaler for meget i skat og derfor modregner dette ved at regulere og unddrage på visse områder. Et gennemgående argument er, at hovedaktionærernes skattebetalinger kun udgør småpenge i forhold til det store samfundsperspektiv, hvilket legitimerer unddragelse, da SKAT ikke tager fat i de store fisk – underforstået at det i mindre grad kan svare sig at efterleve reglerne. Her spiller mediernes rolle og historier en væsentlig rolle til at understøtte dette synspunkt, påpeger rapporten.

Unddragelse finder sted på mange områder – sort arbejde er grovest

På tværs af hovedaktionærer, revisorer og bogholdere er opfattelsen, at sort arbejde udgør den groveste form for unddragelse og anses som både forkert og konkurrenceforvridende. På den anden side føler nogle hovedaktionærer sig fristet af muligheden for sort arbejde, eksempelvis inden for brancherne håndværk, transport og restauration. Her kan hovedaktionærerne have svært ved at være standhaftige.

Privat brug af kostbare goder

Hovedaktionærerne arbejder ofte selv med en subjektiv bagatelgrænse, når det gælder privat brug af kostbare goder. Denne grænse kan for nogle ligge relativt højt. Aktiver indkøbt til firmaet, som kun sjældent tages i privat brug, ligger under denne bagatelgrænse, vurderer nogle hovedaktionærer og peger konkret på plæneklippere, computere og festtelte. Desuden har hovedaktionærer med hjemmekontor meget svært ved at finde ud af, hvor meget el, vand og varme, de må trække fra i skat. Derfor undlader de disse fradrag for i stedet at selvregulere på andre punkter og privat anvender aktiver, som virksomheden har betalt. Eksempelvis udtaler en hovedaktionær: ”Jeg købte et festtelt sidste år i firmaet for at leje det ud. Man spørger sig selv: Skal jeg leje det ud til mig selv, eller hvordan er reglerne? Hvis det bare er én gang om året, ville jeg holde en fest uden at spørge. Hvis det var seks gange årligt, ville jeg spørge”.

Hovedaktioærerne oplever desuden, at lån i egen virksomhed i dag er mindre udbredt end før finanskrisen. En hovedaktionær nævnte i et interview, at han engang lånte i egen virksomhed på grund af dårlig privatøkonomi, men at revisoren påpegede det ulovlige i dette gjorde, at hovedaktionæren nu tager afstand fra ulovlige aktionærlån.

Endelig udgør reglerne for privat brug af firmabil en kilde til frustration. En hovedaktionær fandt det eksempelvis irriterende, at han ikke måtte køre hjem i sin gulpladebil, når han som selvstændig var på vagt døgnet rundt og havde brug for at have sin bil tilgængelig hjemmefra.

Revisorernes opfattelse af væsentlighed og fejl

Størsteparten af de adspurgte revisorer arbejder med et væsentlighedskriterium ved afgivelse af erklæringer, som definitionsmæssigt udgør et mindre beløb eller en mindre procentsats. Rapporten nævner et enkelt synspunkt om, at fejl mindre end en fast procentsats af en kundes omsætning kan opfattes som ikke-væsentlig, således at udgifter under denne grænse anses for bagatelagtige for skatteindberetninger og konkluderer polemisk, at hovedaktionærerne derved kan opfatte et sådant væsentlighedskriterium som en skattefri bundgrænse. Revisorerne regulerer især hovedaktionærerne, når det gælder ulovlige aktionærlån eller for sent indberettet moms.

Revisorerne påpeger desuden, at de især har opmærksomheden rettet mod følgende fire former for fejl og unddragelser:

  • Bogføringsfejl
  • Fejl i adskillelse mellem privat og erhvervsmæssigt brug
  • En svingende omsætning, der ellers plejer at være stabil
  • Fejl, der kan koste dem selv bøde eller påtale.

Ovenstående rejser naturligvis et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser regelefterlevelsen ud i de tusindvis af hovedaktionærvirksomheder, som slet ikke bruger en revisor, hverken til årsregnskabet eller til skatteopgørelsen?

Revisorer og bogholdere ønsker skærpet skattekontrol

Revisorerne bliver udfordret i deres arbejde, når de og virksomhederne samtidigt oplever, at SKAT stort set ikke er tilstede og heller ikke sanktionerer unddragelser og fejl. Revisorerne ønsker på den ene side ikke at være politimænd og ser jævnligt, at hovedaktionærers regnskaber er mindre retvisende, end de kunne have været. På den anden side bliver revisorerne stødt over at opleve kunder, som unddrager sig skat på trods af revisorens rådgivning. Selv om revisoren har skrevet notater eller taget forbehold i kundens regnskab, forholder kunden sig ikke til dette, da risikoen for at blive kontrolleret af SKAT opfattes som meget lille. Hvis SKAT udførte langt flere kontroller, ville revisorernes advarsler og rådgivning have langt større gennemslagskraft. Som en revisor udtrykker det:

Vi gør faktisk alt arbejdet for SKAT i erklæringerne, og så sker der bare ingenting. Det er spild af mit arbejde”.

Skærpet kontrol, mere vejledning og øget samarbejde

Rapporten tilbyder SKAT en række anbefalinger for indsatser og initiativer, som kan være med til at sikre en effektiv forbedring af regelefterlevelsen blandt hovedaktionærer og hovedanpartshavere fremadrettet. Rapporten kategoriserer indsatserne inden for de tre områder: kontrol, vejledning og samarbejde.

  • Overordnet bør SKAT indføre nye og målrettede kontroller, men rapporten understreger, at synlighed og kommunikation er mindst lige så vigtig, samtidig med at sanktionerne skal være mærkbare ved bevidst unddragelse.
  • Da hovedaktionærer som udgangspunkt ikke prioriterer skat som et væsentligt emne, bør SKAT generelt tænke i enkel, let tilgængelig information med brug af interesseskabende virkemidler.
  • Regelforenkling vurderes at kunne mindste skattegabet i et omfang, når skatteunddragelsen er ubevidst på grund af manglende viden eller ressourcer.
  • Endelig bør samarbejdet mellem SKAT og eksempelvis revisorer, bogholdere og iværksætterorganisationer styrkes. Da revisorerne har en del indflydelse, opfordrer rapporten til, at revisorer forsynes med værktøjer og argumenter, som kan bruges over for hovedaktionæren, således at revisoren får bedst mulig gennemslagskraft.

Rapporten kommer ikke nærmere ind på, hvad SKAT skal stille op med de mange virksomheder og hovedaktionærer, som i dag slet ikke bruger en revisor. For her finder korrektionerne, som rapporten omtaler, slet ikke sted. I takt med at stadig flere virksomheder vil undlade at bruge en revisor, vil SKAT få stadig større udfordringer med at sikre disse virksomheders regelefterlevelse.

Revisorerne har mange hensyn at adressere

Revisorerne står i en kompleks situation og har mange hensyn at adressere i forhold til regelefterlevelsen. Først og fremmest skal revisoren være uafhængig, og hans arbejde skal hvile på et fundament af faglig stolthed og personlig moral og integritet. Dette skal sættes op mod kundens regler og normer sammen med et ønske om at hjælpe kunden. Det kan være et krydspres, da man ikke altid nødvendigvis er enige. Og i udgangspunktet hverken kan eller skal revisorerne foretage en skatteligning af virksomheden. Derudover har revisorer risiko for sanktioner fra kundens side, hvis fejl påpeges. Som en revisor fortæller:

Hvis jeg konstaterer bevidste unddragelser, afviser jeg kunden og siger, at de må finde en anden revisor. Og det gør de så.

Hvad byder fremtiden?

Det bliver i fremtiden spændende at se, om SKAT lader sig inspirere af de mange konkrete ideer og initiativer, som rapporten i øvrigt lægger frem. Den annoncerede nye organisering af SKAT og tilførslen af yderligere midler vidner da i hvert fald om, at også politikerne har øje for de udfordringer, som SKAT står med.


Om undersøgelsen

Rapporten ”Hovedaktionærers regelefterlevelse – SKAT rapport” var færdig i november 2015 og er udarbejdet af meningsmålingsinstituttet TNS (tidligere Gallup) på bestilling af SKAT. Undersøgelsen var baseret på 1-1½ times enkeltmands-interviews med 32 deltagere. 12 af disse var hovedaktionærer, 10 var bogholdere og 10 var revisorer. Otte af de ti revisorer var godkendte revisorer. Rapporten er ikke offentligt tilgængelig.