Revisorerne skal bekæmpe økonomisk kriminalitet

Af Anne Marx Lorenzen, Journalist FSR - danske revisorer

“Man skal ikke lade sig spise af med historier fra de varme lande”, lyder opfordringen til revisorstanden fra vicestatsadvokat for særlig økonomisk kriminalitet, Henrik Helmer Steen. Ifølge Steen er det essentielt at forstå virksomhedens forretning, hvis man som revisor vil undgå at finde sig involveret i økonomisk kriminalitet

I den nyeste opgørelse af underretninger fra SØIK rangerer revisorbranchen meget lavt i antallet af underretninger om hvidvask af penge. Ifølge Henrik Helmer Steen er revisorbranchens egen forklaring på det beskedne antal, at de sjældent har at gøre med transaktioner af penge, og at de derfor anser indberetningerne som noget, banken bør tage sig af.

“Men man kan som indberetningspligtig ikke undskylde sig med, at man troede, at nogle andre ville indberette. Hvis indberetningspligten er der, skal man sikre sig, at det sker,” fortæller han.

Henrik Helmer Steen fortæller altid revisorerne, at de hellere skal indberette én gang for meget end én gang for lidt, men han bliver ofte mødt med det synspunkt, at man som revisor kun indberetter noget, når man absolut skal.

“Man kunne også, som revisor, indtage det synpunkt, at ’jeg vil ikke finde mig i, at der kommer kunder ind ad døren, som løber om hjørner med mig og involverer mig i et eller andet kriminelt, så hvis jeg får den mindste mistanke om det, vil jeg ikke finde mig i det,” forklarer han.

Han medgiver dog også, at der er en del, der slet ikke er opmærksomme på mistænkelig aktivitet, og hvis de bliver konfronteret med det, ikke helt præcist ved, hvad de så skal stille op.

Man skal forstå virksomheden

Henrik Helmer Steen forklarer, at det typisk er poster såsom tilgodehavende på debitorer, værdien af varelageret og i det hele taget selskabets værdier og aktiver, der oftest snydes med. Det er derfor essentielt at forstå virksomheden og de produkter, den udbyder, hvis man som revisor skal undgå at blive involveret i økonomisk kriminalitet.

“I eksempelvis Stein Bagger-sagen var der ingen, der forstod produktet. Det var noget med, at de solgte nogle licenser, og hvis man skal revidere sådan en virksomhed, skal man starte med at insistere på at forstå det forretningsmæssige i det. Og hvis man synes, det virker mærkeligt, så må man ind og kontrollere nærmere,” siger Henrik Helmer Steen.

Men hvor slemt skal det egentlig være, før man anmelder mistænkelig aktivitet til SØIK? Ifølge Henrik Helmer Steen skal kriminaliteten først og fremmest have noget med virksomheden og økonomisk kriminalitet at gøre. Så skal det have et vist omfang, og det kan være lidt svært at vurdere, hvad der præ- cist ligger i det. “Vi er jo ikke interesserede i, at man skal foretage indberetninger, fordi nogen har lånt 20 kroner af kassen. Der skal være tale om kriminalitet af en vis størrelse,” forklarer han.

Ifølge hvidvaskningslovens skal man foretage en såkaldt yderligere undersøgelse, hvis man får en mistanke om, at der foregår noget kriminelt.

“Hvis mistanken ikke bliver afkræftet ved nærmere undersøgelse, og den forbrydelse, der kan være tale om, har en strafferamme på mere end et år, så skal man indberette det. Hvis det har en strafferamme på under et år, behøver du ikke indberette det – heller ikke selvom mistanken ikke er blevet afkræftet. Men det er klart, at man kan komme til at blive medvirkende til den kriminalitet, der så potentielt foregår,” forklarer Henrik Helmer Steen.

Ifølge revisorlovens § 22, som gælder al anden kriminalitet, det vil sige kriminalitet, der ikke er ubetydelig, har man pligt til at konfrontere ledelsen med det og notere det i revisionsprotokollatet.

“Hvis ledelsen ikke bringer orden i sagerne, skal man så indberette det til os. Hvis det på forhånd er håbløst at involvere ledelsen, hvis mistanken eksempelvis går på, at hele eller store dele af ledelsen har lavet kriminalitet, så skal man selvfølgelig ikke konfrontere dem, men gå direkte til os,” fortæller Henrik Helmer Steen.

Revisorerne bør indberette mere

Ifølge Henrik Helmer Steen er det ikke kun klienter, man bør melde til SØIK, hvis man pludselig står med en begrundet mistanke om, at der foregår økonomisk kriminalitet. Også potentielle kunder skal indberettes, hvis deres intentioner lyder mistænkelige.

“Hvis en kunde kommer ind, og du får mistanke om, at han vil opstarte en kriminel virksomhed, så skal du prøve at få hans identitet ud af ham. Selvom du afviser kundeforholdet med den pågældende, så har du stadig pligt til at indberette det til os,” forklarer Henrik Helmer Steen.

Revisor skal dog ikke forvente at blive orienteret om sagens udvikling ved en eventuel indberetning til SØIK. En strafferetssag er nemlig kun en sag mellem det offentlige og den sigtede.

“Medmindre revisoren skal benyttes som vidne i en sag, eller vi gerne vil have mere information fra ham, får han ikke mere information om sagen. Og det er ikke, fordi vi ikke gider fortælle ham om det, men vi må rent faktisk ikke,” forklarer Henrik Helmer Steen.

Statsadvokaten har en klar fornemmelse af, at revisorerne sagtens kunne indberette mere end de gør, og han undrer sig faktisk over, at de ikke modtager flere indberetninger fra revisionsbranchen.

“Meget af den kriminalitet, der foregår, og som er lidt mere sofistikeret, involverer jo rådgivere, advokater, banker og så videre, og der kan vi da godt undre os lidt over, at der ikke kommer flere indberetninger. I sagens natur er det her jo nogle mørke tal. Vi har også haft en del sager her, hvor det kunne have været rart, hvis nogen havde fortalt os om det noget før,” siger Henrik Helmer Steen. 


Denne artikel har tidligere været bragt i Signatur - medlemsblad for FSR - Danske revisorer, som er en af CA's samarbejdspartnere.