Sådan søger du om dagpenge

For at få dagpenge, skal du hver måned udfylde et dagpengekort, hvor du oplyser om arbejde, lønindtægter, sygdom, ferie og andet som har betydning for din dagpengeudbetaling.

Du får ikke udbetalt dagpenge for en kalendermåned per gang, men derimod for nogle perioder, som kaldes udbetalingsperioder. Udbetalingsperioden slutter altid den næstsidste søndag i hver måned.

Sådan sender du dagpengekortet

Dagpengekortet skal udfyldes og sendes til os ved udløbet af udbetalingsperioden. Du kan altså tidligst udfylde dagpengekort næstsidste søndag i måneden.  

Du kan udfylde dit dagpengekort direkte via CA’s Selvbetjening. Det kræver, at du har NemID. Har du ikke NemID, kan det bestilles på NemID

Hvad skal du oplyse om på dagpengekortet?

Du skal altid udfylde dagpengekortet med oplysninger om arbejde, indtægter og eventuel manglende rådighed for hver dag i ugen, også lørdag og søndag.

Da du giver oplysningerne på dagpengekortet under tro og love, er det vigtigt, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om noget.

Læs mere om arbejde m.m, som medfører fradrag i dagpengene.

Udbetalingsperioder 2017 - 1. halvår

 

Periode

Uge nr.

Uger i alt

Tast selv online fra den

Tidligste dispositionsdato

19.12.2016 -22.01.2017

51 -03

5 uger

22.01.2017

25.01.2017

23.01.2017 - 19.02.2017

04 - 07

4 uger

19.02.2017

22.02.2017

20.02.2017 - 19.03.2017

08 - 11

4 uger

19.03.2017

22.03.2017

20.03.2017 - 23.04.2017

12 - 16

5 uger

23.04.2017

26.04.2017

24.04.2017 - 28.05.2017

17 - 21

5 uger

28.05.2017

31.05.2017

29.05.2017 - 30.06.2017

22 - 26

5 uger

27.06.2017

30.06.2017

 

Her kan du downloade en printvenlig kalender, der viser, hvornår du skal udfylde og indsende dit dagpengekort:

1. halvår 2017

CA Lønsikring

Med CA Lønsikring kan du tegne en ekstra forsikring og dermed få et supplement til dagpengene, hvis du bliver ledig.

Du bestemmer selv, hvor stor sikkerhed du vil have. Du kan vælge lige fra 2.000 kroner til 40.000 kroner mere om måneden som supplement til dagpengene i op til 12 måneder - dog max 90 % af din løn.