Sæt gang i investeringerne

Af Jan Wie, kommunikationschef, medlemmer og interne medier, FSR – danske revisorer

Fortæl kunderne om viften af finansierings- og støttemuligheder og hjælp til med en professionalisering af de små og mellemstore virksomheder, så de bliver større. Sådan lyder opfordringen fra en af landets tungeste og mest erfarne erhvervsledere Eivind Kolding.

Investorerne har brug for transparens og tilgængelighed. Hvorfor arbejder revisorer eksempelvis ikke for et digitalisereret setup, som løbende muliggør udveksling af centrale og troværdige data om forretningens udvikling til banker og investorer? Gør disse data endnu mere kundevenlige end det almindelige regnskab er i dag. Det vil efter min vurdering være værdifuldt”.

En mere proaktiv rolle og bedre formidling

Generelt mener Eivind Kolding, at revisorerne med deres indsigt i virksomhedernes økonomi og erfaring fra andre virksomheder har mulighed for at spille en central rolle i forhold til at professionalisere driften og tilbyde redskaber til at analysere rentabiliteten.

”Revisorerne for de små og mellemstore virksomheder kan spille en mere proaktiv rolle i forhold til både regnskaber og drift. Det ville i første omgang give værdi til virksomheden selv, men også til investorerne. Revisionen er værdifuld og central for investorer, men formidlingen kunne være bedre, og så har vi brug for, at revisorerne får nyttiggjort tallene bedre, så det skaber værdi til kunderne, især de mindre, som ofte har brug for en håndsrækning. Et helt almindeligt eksempel er, at revisor kan hjælpe til med at få beregnet, om alle en virksomheds 55 produkter er lige rentable eller ej”. 

”Samtidig ville det være meget værdifuldt, hvis virksomhedernes kreditratings var tilgængelige for investorerne. Bankerne sidder jo allerede i dag med megen information, og der er ingen grund til at gøre arbejdet to eller flere gange”, mener Eivind Kolding og fortsætter:

”Ved at skabe billigere og mere bredt tilgængelig information om virksomhedernes finansielle position sænker man omkostningerne for eksterne investorer. Det kræver udvikling af mere effektive ratingsystemer og potentielt set også mere standardiserede oplysninger i regnskaber. Eksempelvis kunne man gøre bankernes kreditratingmodeller tilgængelige for eksterne parter, eventuelt med særlig tilladelse. I Tyskland har man særlige institutioner, der kreditvurderer de mindre virksomheder”.

Pensionssektoren bør tage større ansvar

De danske husholdninger binder sin formue i pensioner og mursten. Det vil være oplagt at se på de store pensionsbeholdninger og aktivere disse yderligere for at styrke de små og mellemstore virksomheders kapitalgrundlag, så de kan investere. I dag anbringes pensionsmidlerne i udenlandske papirer, danske statsobligationer og aktier i børsnoterede danske selskaber. Pensionskasserne investerer samlet kun cirka 0,7 procent i unoterede danske virksomheder. Eivind Kolding mener, at dette tal burde være højere, og det må være en samfundsmæssig opgave at sikre disse virksomheders investeringsbehov.

”Jeg mener, at vi burde indføre softlaw og opfordre pensionsselskaberne til at offentligøre en målbar politik for en investering på dette område. Pensionskasserne vil naturligvis som udgangspunkt se på afkastsgrad i forhold til risiko, og hvad det koster at screene den enkelte virksomhed som investeringsobjekt. Det er her, at de små og mellemstore virksomheder kommer til kort. Men det er jo i høj grad alle danskernes penge, som pensionskasserne forvalter. Derfor kan man til en vis grad hævde, at det vil være forsvarligt også at sikre vækst og investeringer i Danmark for dette segment af virksomheder. Man kunne overveje at indføre et branchekodeks, hvor den enkelte pensionskasse oplyste sin politik for fordelingen af den type aktier, den vil investere i. Her ville man så kunne se, hvordan fordelingen på danske noterede og unoterede aktier tager sig ud. Regeringen har allerede indgået en aftale med pensionskasserne om et øget fokus på de små og mellemstore virksomheder”.

Virksomhedspant er for dyrt

Endelig peger Eivind Kolding og Axcelfuture på, at den danske virksomhedspantordning er en ganske god ordning, men at Danmark halter efter lande som Finland, Sverige og Norge, når det gælder effektive systemer for virksomhedspant.

”Et centralt element er en dansk tinglysningsafgift på 1,5 procent. Denne kunne med god fornuft sænkes til niveauet for de ovennævnte lande. En øget anvendelse af virksomhedspant vil sænke låneudgifterne og sandsynligvis styrke virksomhedernes kapitalgrundlag”, afslutter Eivind Kolding.

"Investorer har et stort behov for, at ledelsen og bestyrelsen i virksomheden er professionel og har de kompetencer, der skal til for at drive en sund forretning. Her gælder særligt, at økonomi- funktionen har høj prioritet, og at rapporteringssystemerne er udførlige og tilgængelige".  

Eivind Kolding Formand for Advisory Board Axcelfuture