Skriv CV og ansøgning, så du kommer til jobsamtale - materialesamling

CV og ansøgning har kun ét formål: at blive indkaldt til jobsamtalen, hvor du får mulighed for at fortælle og uddybe, hvorfor du er et godt match til det konkrete job. Og lad det være sagt én gang for alle: der er ikke én løsning eller en facitliste. At ramme plet med CV og ansøgning forudsætter, at du har fokus på din modtager og virksomhedens konkrete behov.
  • Først ser du videoerne med viden og gode råd om CV og ansøgning.
  • Så bruger du Arbejdsbogen og sætter din nye viden i spil ift. et konkret job, du gerne vil søge. 
  • Herefter kan du vælge at arbejde videre på egen hånd eller tilmelde dig en workshop.

Forventet tidsforbrug:

Arbejdet med video og arbejdstager tager ca. 2-4 timer afhængigt af, hvor langt du er i din proces, inden du går i gang med kurset. 

Materialet: 

Arbejdsbog (For at skrive i en pdf-fil: Vælg Værktøjer > Kommentar > Tilføj tekstkommentar. Klik der, hvor du vil tilføje tekst. Vælg formattering. Skriv teksten.) 

Arbejdsark - research - s. 9-10 i arbejdsbogen

Arbejdsark - stikord til ansøgningen - s. 13-14 i arbejdsbogen

 

Hvis du også deltager i en workshop:

Tilmelding til en workshop foregår via linket i højre side.

Målet er, at du går fra workshoppen med en klar skitse til det målrettede CV og den motiverede ansøgning til et konkret job.

På workshoppen bygger vi oven på viden fra videokurset. Og høster frugten af at samarbejde med andre, som er optaget af præcis det samme, som du er: CV og ansøgning, som åbner døren til flere jobsamtaler. Du får mulighed for at dele dine tanker og ideer og blive inspireret af de andre deltagere og CA’s karriererådgiver. Derfor er det vigtigt, at du har set alle videoer og arbejdet med opgaverne i arbejdsbogen, så både du og de andre deltagere får mest muligt ud af samarbejdet på workshoppen.

Huskeliste til workshoppen:

  • Computer

  • Brutto-CV – i print eller på skærm

  • Arbejdsbog med noter

  • Konkret stillingsannonce – gerne i print

  • Evt. eksempel på tidligere ansøgning

  • Nysgerrighed og godt humør 

Praktisk information:

På workshoppen vil være kaffe, te og vand.

Få sparring i CA's jobcafé

CA’s jobcafe mandage mellem kl. 9 og 12 (i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense eller Gentofte), hvor der altid er en karriererådgiver til stede, klar til at inspirere og give feedback.

Her får du også mulighed for sparring og netværk med andre CA-jobsøgere. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om CA's jobcafé