Skriv din eksamensangst væk

Af Annette Aggerbeck, psykoterapeut & forfatter til e-bogen ’Slip af med din eksamensangst’

Eksamensangst er et udbredt fænomen, som gør eksamenstiden til et helvede for mange.

Hvis du oplever, at din nervøsitet er meget plagsom eller har udviklet sig til eksamensangst, der hæmmer dig, er det en god idé at gøre noget ved det.

En god måde at bearbejde eksamensangsten er, at skrive om den. At skrive eksamensdagbog er et super effektivt redskab, hvis du vil slippe af med din eksamensangst. Du vil lære en masse om dig selv og få bearbejdet de uhensigtsmæssige tanker og følelser, der hænger sammen med din eksamensangst. Hvis man sætter ord på sin angst, er den ikke så skræmmende længere. Forskning viser, at det ofte er nok at skrive om sin angst for at komme sin eksamensangst til livs.

Du behøver ikke tale om det

En anden god grund til at skrive er, at du måske ikke har lyst til at tale med andre om, hvordan du har det med at gå til eksamen. Måske synes du, det er pinligt at være bange for eksamen. Det kan især være tilfældet, hvis du plejer at klare dig godt til eksamen til trods for din angst. I dette tilfælde kan du være bange for, at andre ikke vil tro på dig, men synes er du er for meget, hvis du afslører, hvordan du har det.
 
Når du skriver, har du et trygt sted, hvor du kan få læsset alle dine ubehagelige følelser og tanker af, og hvor du samtidig kan være hundrede procent ærlig om, hvordan du har det, fordi ingen andre skal læse det, du skriver. Det er kun til eget brug.

Så anskaf din en notesbog, som du kan skrive i. Husk at du ikke behøver at bruge lang tid – det tager højst et kvarter at udføre. Så det stjæler ikke tid fra din forberedelse.  

Øvelse

Skriv om din eksamensangst. Sørg for at du kan skrive uforstyrret (sæt din mobil og computer på lydløs)  
Svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvordan har du det med at gå til eksamen generelt set?
  • Hvordan har du det med at skulle til den næste eksamen?   

Skriv så detaljeret, du kan om, hvad du føler og tænker.

 

Slip af med din eksamensangst

Annette Aggerbeck er aktuel med  e-bogen ’Slip af med din eksamensangst’, der giver en masse gode råd og øvelser til at dæmpe eller helt undgå eksamensangst. Som psykoterapeut hjælper hun studerende med at komme over deres eksamensangst. Med 3 uddannelser som jurist, journalist og psykoterapeut har hun selv været til flere eksaminer end de fleste og oplevet eksamensangst tidligt i livet. 

Læs mere på www.aggerbeck-terapi.dk

Annette Aggerbeck, psykoterapeut & forfatter til e-bogen ’Slip af med din eksamensangst’