Stress - mestre i fortrængning

Af Ole Strand, kommunikationskonsulent, CA karrierepartner og a-kasse

Er du ved at blive syg af stress? Så er du nok den sidste, der opdager det. For når stressen for alvor sætter ind, forsvinder selverkendelsen. Derfor har stressfornægteren brug for en kontant og nærværende leder, mener psykolog Majken Matzau.

Konstant hovedpine, mangel på nattesøvn, rastløshed og uro i kroppen, lav tolerancetærskel. Symptomerne på stress er ofte tydelige nok. Alligevel er stressramte ikke gode til at mærke deres symptomer.

Fartblind af langvarig stress

Stress er kroppens svar på belastning. Det er en fysiologisk reaktion, som gør kroppen klar til at yde sit maksimum. Blodtrykket stiger, og adrenalin og kortisol kører for fuldt tryk rundt i nervesystemet. I kortere perioder får man følelsen af at være i flow og være høj, og man får udrettet noget. Men over en længere periode med stress, vænner man sig til det, og så mærker man ikke længere, at kroppen er i alarmberedskab.

“Du bliver fartblind, hvis du har ligget og ræset på motorvejen og bagefter kommer ind på landevejen. Så føles 80 km i timen pludselig ekstremt langsomt. Hvis du konstant er i high-performance-perioder, så vænner sind og krop og nervesystem sig til at være i et andet gear, og så føles det virkelig som ulideligt langsomt, hvis man står stille i kortere tid. Så i stedet løber man endnu stærkere,” siger Majken Matzau, der er erhvervspsykolog og coach.

Kamp eller flugt

Men kroppen kan ikke blive ved med at yde sit maksimum i længere tid. Det slider og belaster, og kroppen sender forskellige faresignaler. Problemet er bare, at den virkelig stressede ofte fornægter sine stresssymptomer.

“Når hele stress-alarmberedskabet er i gang, så sætter vores normale kognitive funktioner ud – tænkning, hukommelse og problemløsning. I stedet træder to instinktive forsvarsmekanismer typisk i funktion, når vi føler os truet på vores overlevelse. Hvis du konfronterer en stresset person, vil han typisk reagere ved at kæmpe eller flygte. Kamp, det er aggressionen, når han siger: "Du skal bare lade mig være!"

Og flugten, det er benægtelsen: "‘Nej, jeg er ikke stresset, det er bare lige  en periode. Vi skal bare lige aflevere årsregnskabet.". Men det passer ikke. Det er aldrig bare lige en periode. Det bliver ved og ved, og hvis vi ikke gør noget ved det, så kommer det til at stå på vores gravsten: "Det er bare lige en periode,” siger Majken Matzau.

Ledelsens ansvar

Når den stressede ikke selv kan eller vil se symptomerne, stiller det større krav til omgivelserne, om at træde til, mener Majken Matzau. “Virksomhederne sender folk på kurser, hvor de skal lære at sige fra og prioritere. Jeg har sågar mødt virksomheder med en stress-politik, hvor medarbejderne skal tage fat i hinanden. Så kommer de på stress-kursus og skal lære at kigge på hinandens stress-signaler. Men medarbejderne skal sgu ikke passe på hinanden!

Når den stressede ikke selv kan eller vil se symptomerne, stiller det større krav til omgivelserne, om at træde til, mener Majken Matzau. “Virksomhederne sender folk på kurser, hvor de skal lære at sige fra og prioritere. Jeg har sågar mødt virksomheder med en stress-politik, hvor medarbejderne skal tage fat i hinanden. Så kommer de på stress-kursus, og skal lære at kigge på hinandens stress-signaler. Men medarbejderne skal sgu ikke passe på hinanden.

Selvfølgelig har vi hver især et personligt ansvar, men det er først og fremmest ledelsens ansvar at passe på virksomheden og dens medarbejdere,” siger Majken Matzau. Virksomheden kan arbejde forebyggende med stress på flere niveauer. Man kan skabe større bevidsthed om stress hos medarbejderne, man kan arbejde med kulturen i virksomheden og gøre det legalt at sige fra, men den vigtigste opgave ligger hos den enkelte leder.

 

Fløjlshandsker forbudt

Lederne skal uddannes til at være nærværende nok til at mærke, hvad der sker, og til at kunne spotte symptomer og signaler hos medarbejderne. Og så skal de gå meget mere kontant til værks overfor de medarbejdere, som er så drevet af deres indre performance-motor, at de ikke kan mærke deres egne signaler og ikke vil tage imod ledelse, mener Majken Matzau.

“I virkeligheden skal der ikke så meget til. Hvis lederne ellers ville være lidt mindre nærhedsforskrækkede og gå lidt tættere på – uden fløjlshandsker på. Lederne skal droppe coaching og rar ledelse, og "hvad synes du selv?" For alvorligt stressramte er i ren overlevelsesmode. De kan ikke se nogen løsning overhovedet, når de er så pressede og tæt på kollaps. Derfor skal de heller ikke coaches, eller selv overlades ansvaret. For det kan de ikke håndtere. De skal ledes og rådgives og sendes hjem til fred og ro og genopbygning,” siger Majken Matzau. 

Ro på

Selvom man går ned med stress, behøver det ikke være verdens undergang eller farvel til arbejdsmarkedet. “Stress er en overbelastning, intet andet. Det er ikke en psykisk sygdom eller en brist i personligheden, fordi man ikke slår til eller ikke kan sige fra. Det er simpelthen mental overbelastning. Og nøglen – kuren – det er ro. Ro og fred er vejen tilbage,” forklarer Majken Matzau.

Og der er en vej tilbage. Når folk for 10 år siden gik ned med stress, blev de betragtet som udbrændte og med en forventning om, at de ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet igen. Men det er helt forkert. “At gå ned med stress kan være det bedste, der er sket i ens liv. Ikke fordi det er sjovt mens det står på, men fordi man netop kommer hjem til sig selv igen og lærer at træffe nogle nye beslutninger, lærer at mærke sig selv igen og blive en meget stærkere person og et eksempel for andre,”slutter Majken Matzau.

Børsens forlag har i oktober 2009 udgivet Majken Matzaus bog 'Stresscoaching - coaching i grænselandet' om ledelse, stress og coaching.


Få mere inspiration og gode råd på CA's temaside om stresshåndtering >