Succes med funky ål

Af Ole Strand, kommunikationskonsulent, CA karrierepartner og a-kasse

Becksöndergaard er på seks år gået fra hobbysalg af smarte koreanske åleskindsprodukter til en fuld kollektion af accessories med omsætning på 20 millioner kroner. 

Har du været på et marked i fjernøsten, har du sikkert prøvet det. At blive overvældet af det store udbud af varer i alle regnbuens farver. Måske har du også fyldt kufferterne til bristepunktet og taget ekstra med hjem fra ferien til venner og familie.

I 2003 gik Lis Beck og Anna Søndergaard mere målrettet til værks og kom hjem fra Korea med en masse kasser fyldt med tasker, punge og gulvpuder. Nu skulle der sælges – og det har de gjort over al forventning i de følgende seks år.

Specialet skabte grundlaget

Iværksættersuccesen Becksöndergaard blev egentlig grundlagt på deres sidste år på cand.merc.-studiet. Lis Beck og Anna Søndergaard skrev speciale sammen og samarbejdet fungerede rigtig godt. Faktisk til topkarakteren 13.

”Vi oplevede en synergi, som vi begge to blev enormt høje af, og vi snakkede om, at det kunne være sjovt at lave noget arbejdsrelateret sammen en gang i fremtiden, når vi havde været ude og arbejde og få noget erfaring”, siger Anna Søndergaard.

Anna Søndergaard blev konsulent hos McKinsey & Co, og Lis Beck fik job i Carlsberg, som projektleder. Først et år i Danmark og derefter som udstationeret i Malaysia. 

Sjovt salg på hobbyplan

Anna tog på ferie og besøgte Lis i Malaysia, og der tog planerne om et samarbejde form.

”Det var bare så dejligt at se hinanden igen. Og jeg havde lagt mærke til, at der var så mange lækre tasker, smykker og t-shirts. Vi begyndte at snakke løst om, at det kunne være sjovt at købe noget med hjem og sælge det i Danmark, som så mange før os har gjort. Det var på rent hobbyplan. Det skulle bare være sjovt”, siger Lis Beck.

Men alligevel sjovt med en seriøs tilgang. Over en weeekend blev der skrevet en forretningsplan og lavet budget, og så tog Lis Beck og Anna Søndergaard i banken og fik et banklån på 40.000 kroner.

”Ideen var at købe noget design i fjernøsten, og så ville vi sælge det til homeparties. Vi var begge to i job, hvor meget handlede om Powerpointpræsentationer og projektledelse. Så vi ville i virkeligheden bare have fingrene nede i nogle kasser og sælge det”, siger Lis Beck.  

 

Funky ål i pangfarver

Lis og Anna rejste til Korea, tog ud på de lokale grossistmarkeder og kom hjem med en masse pakkasser med gulvpuder, pandebånd og åleskindsprodukter i klare pangfarver.

Hjemme igen lånte de et butikslokale og lavede butik for en dag på Sankt Hans Torv i København. Holdt homeparties for veninder og bekendte og fandt ud af, hvad de bedst kunne lide. Og begyndte så også at gå i butikker efter arbejde og sælge dér.

 

”Det var egentlig ikke en del af forretningsplanen, men der var så god respons på åleskindet. Det var et funky materiale. Og så tænkte vi, nå ja i stedet for at sælge 1 til 1, så kunne det jo være, man kunne sælge ti til en butik. Det kunne vi nemt, så lynhurtigt kom detail-leddet ind over”, siger Anna Søndergaard.
 

Købmænd og krejlere på messe

I starten af 2004 kom vendepunktet. Becksöndergaard-produkterne var allerede lidt kendt blandt de unge piger. De var ude og ligge i nogle butikker, og åleskindspungene var ved at blive smarte.

Anna og Lis tog på Formlandmessen i Herning med deres produkter for at få flere kunder og fik samtidig det første møde med iværksætterkulturen.

”Det var rigtig spændende at være på den messe. Når du kommer fra en skolet handelshøjskole og fra de her pæne skolede virksomheder McKinsey og Carlsberg og kommer ud til de her autodidakte købmænd, krejlere og iværksættere, bliver du grebet af gejsten. Det fik virkelig den lille iværksætterspire til at vokse inden i”, siger Anna Søndergaard.

”Det er meget hands-on på sådan en messe. Det er virkelig betaling ved kasse 1. Enten sælger du noget, eller også sælger du ikke noget. Ikke noget med langvarige projekter, der bliver implementeret om to år. Det var lige til at tage fat i og virkelig rigtig skønt”, supplerer Lis Beck.

Tog springet ud over stepperne

Efter messen havde de tredive kunder. Ikke helt nok til at begge kunne leve af det. Men følelsen hos både Lis og Anna var, nu var det alt eller intet. Nu skulle der satses på virksomheden, og jobbet blev droppet. 

”Når man hiver stikket ud og ikke tjener noget, er det jo en stor omvæltning. Men vi gjorde det på et tidspunkt, hvor vi ikke havde små børn og familier og hus og alt muligt andet, Vi skulle bare sørge for, at vi selv kunne overleve”, siger Lis Beck.

”Vi havde simpelthen bare så god en fornemmelse, ellers ville vi heller ikke have sagt op. Telefonerne ringede, og det var et spørgsmål om at komme ud over stepperne og sælge rigtig meget mere. Vi løb jo virkelig stærkt, fordi alting var med os. Salget steg og steg og steg”, fortsætter Anna Søndergaard.  

Logistikken voksede vildt

Det stærkt stigende salg gav tomands-virksomheden store logistiske udfordringer. Leverandørerne kunne godt følge med. Men de kom selv til kort med for lidt lagerplads og den måde, de praktisk håndterede alting selv.

”Vi havde slet ikke kalkuleret med, hvor meget ting egentlig fylder fysisk, og hvor meget praktisk arbejde der er. Vi sad f.eks. selv og syede mærkater i tørklæderne, i stedet for at få det gjort fra starten ude hos fabrikanten”, siger Lis Beck. 

Sugede på andres viden

”Vi kendte ikke branchen, vi kendte ikke sæsonerne, vi vidste slet ikke, hvordan det hele fungerede, vi har ikke før siddet med lagerstyring og med fysiske varer, som skulle tages hjem. Det har vi lært hen ad vejen, for i starten havde vi ikke råd til at hyre erfarent personale til at fortælle os det. Men vi har været gode til at spørge mere erfarne folk i branchen. De fleste vil gerne hjælpe. Mange syntes, det var sjovt, at vi kom som de her ydmyge og uvidenden handeshøjskoleoptimister, siger Anna Søndergaard. 

Henover sommeren 2004 blev der ansat to salgsagenter til øst- og vestdanmark , og det gav en tiltrængt viden om salg.

”Vores salgsagenter har begge to mange års erfaring i branchen. Dem har vi jo suget al viden ud af. Hvor mange af hver kan man sælge til en by. Det anede vi jo ikke, men det havde de helt styr på”; siger Lis Beck. 

Åleskind som murbrækker

Becksöndergaard har fra starten været hurtige til at komme ud over landegrænserne og har agenter i 15 andre lande i Europa, Japan, USA og Singapore. 60 % af salget går til eksport nu.

”Danmark er et lillebitte land med de begrænsninger det nu har. Og det danske indkøbsmønster er meget ens, så det er godt at få spredt sig rent risikomæssigt”, siger Anna Søndergaard. 

Åleskindet har været murbrækkeren til markeder i de fleste lande.

 ”Åleskindet skabte vores gennembrud i Danmark. Det var det, vi boomede fuldstændig med de første år, og det sælger stadig fint i Danmark. Men det er klart, at sådan en hype ikke fortsætter i seks år. Men vi bruger åleskindet som en effektiv måde at trænge ind på de nye markeder, hvor det igen skaber hype”, siger Anna Søndergaard.

Markedet presset af krisen

Markedet har ændret sig fra et boom-marked, hvor alle vækster, til nu hvor konkurrencen er hårdere, og folk køber mindre. En udvikling som Becksöndergaard også kan mærke.

”Nu handler det om at overleve, indtil markedet vender igen. Være smart med ikke at tage for store risici både i forhold til kunderne og sørge for, at få sine penge hjem. Vores strategi lige nu er bare at være en skidegod leverandør og en god samarbejdspartner, og så må ordrerne være mindre”, siger Anna Søndergaard.

Forretningsmodellen er omlagt og tilpasset, så der lægges mere fokus på ekspreskollektioner, som kunderne kan købe nu og få med det samme eller om to måneder. Så de ikke skal binde budgetter et halvt år i forvejen.

”Vi tager simpelt hen noget af lagerrisikoen. Køber hjem til lager, som butikkerne så kan supplere op på. Så faktisk tager vi lidt mere risiko her i krisen for at kunne imødekomme ekspresleverance. Men vi gør det snævert. Vi tør godt købe f.eks. tusind tørklæder hjem, for det tror vi godt, vi kan sælge, men vi køber ikke stort hjem af hele sortimentet”, siger Lis Beck. 

Tid til at udnytte rammerne

På sigt vil Anna Søndergård og Lis Beck gerne ind på nye markeder, men lige nu er fokus på at få mere ud af de markeder, de allerede er på.

”Der er ingen grund til at få 500.000 ud af et nyt land, hvis vi kan få fem millioner mere ud af Tyskland, hvor vi allerede er. Mange bække små kan give mange penge, men vi vil gerne have flere store bække”, siger Anna Søndergaard.

Fremtidsplanerne for virksomheden er, at der skal geares op. Der skal ikke ansættes mange flere, men omsætningen skal fordobles til omkring 40-50 millioner kroner.

”Skelettet er bygget nu. Set-up og processer er klar. Nu handler det ’bare’ om at trykke på speederen og få udnyttet de ressourcer. Der er selvfølgelig også en økonomisk virkelighed udenfor, men vi kan komme meget længere med den organisation, der er kommet på plads nu”, siger Anna Søndergaard.

”Nu er der også overskud til de mere strategiske værditiltag for virksomheden. Det kan man ikke, når man sidder og folder tørklæder kl. 12 om natten og er fuldstændig høj på slik. Nu får vi for alvor lov til igen at have et samarbejde der handler meget mere om strategi, og så har vi en masse folk, der udfører det praktiske arbejde”, supplerer Lis Beck. 

Når familien kommer til

Samtidig med at organisationen er kommet på plads, har familieforholdene også ændret sig for Anna Søndergaard og Lis Beck, der begge har fået mand og børn.

”Vi har tilpasset organisationen, så vi kan have et afbalanceret familie- og arbejdsliv have folk omkring os til tage fra, så vi ikke skal sidde der fra 7 om morgenen til 8 om aftenen”, siger Lis Beck. 

Men alligevel er livet som selvstændig mor lidt anderledes – især ved barslen. Når den ene er på barsel, har det klare konsekvenser for den anden, for man hænger på det hele, mens den anden er væk på barsel. 

”Det var slet ikke muligt at være væk en fuld barsel. Jeg var væk et par måneder, og så kom jeg ind med den lille, og da hun så var 5-6 måneder, kørte vi fuld skrue igen. Med den næste er vi nok blevet mere bevidste om, at der skal være mere ro på, men så er der jo også to”, siger Lis Beck.

Til gengæld er der fordele ved at være sin egen chef, når først man er tilbage i en almindelig gænge efter barslen.

”Vi har også en helt anden fleksibilitet. Vi skal ikke spørge nogen, om vi må holde fri, vi skal bare cleare det med hinanden. Det kan godt være, at der er lange dage og rejser, men jeg ved, at det er mig selv, der bestemmer”, siger Lis Beck.

”Det handler jo om at planlægge. Hvis der er nogle dage, hvor den anden skal hente, så tager man en lang dag, og så når man måske ikke hjem og putte barnet, men så har man kort dag en anden dag. Det handler om planlægning, og med det setup vi har i dag med 8 ansatte, er det noget helt andet end dengang, vi skulle lave alting selv. Jeg er glad for at vi nåede at have de år på bagen med opstarten, inden vi begyndte at få børn”, slutter Anna Søndergaard.

Læs mere på https://becksondergaard.dk/