Tænk på din løn som en pakke

Du tænker måske mest på din grundløn og hvad du får udbetalt, når du som nyuddannet skal tale løn og kontrakt med din kommende arbejdsgiver. Men din samlede lønpakke består faktisk af mange flere ting.

Lønpakken

”Pakken” består af din grundløn og eventuelle tillæg, betaling for overarbejde, arbejdsgivers andel af pension, feriefridage, bonus (for hvad og hvilke målprocenter), forsikringer (sundheds- og/eller ulykkesforsikring) samt andre goder som betalt avis, telefon, PC, internet o.lign.

Når du er kommet med dit første udspil til din forventede løn, er der selvfølgelig nogle ubekendte, som du ikke har kunnet tage højde for. Du ved ikke, hvad der ligger i hele pakken, som din arbejdsgiver kan tillbyde dig. Når I går ind i fasen med konkrete kontraktforhandlinger, så husk på, at det samlede tilbud kommer i en pakke.

Her kommer (løn-)forhandling ind i billedet.

(Løn-)forhandling – sundhed, bananer eller feriefridage?

Måske skulle du slette ”løn” og se arbejdsgiverens udspil om løn som et oplæg til forhandling?

Der er nemlig andre ting end din bruttoløn, der kan give dig værdi på bundlinjen. Hvad hvis du kunne forhandle dig til nogle ekstra goder, der har værdi for dig? I vores seneste undersøgelse om nyuddannedes løn og goder (marts 2020) svarer langt de fleste, at de har forskellige personalegoder, og kun 7% af de privatansatte svarer ”ingen goder”. Topscorerne er Frugtordning, Fri telefon og Sundhedsordning som 2/3 af de nyuddannede alle har.

Afspadsering, feriefridage eller ferietillæg kan også være noget at gå efter i en forhandling, også hvis dit udspil om en højere løn bliver lukket ned med det samme. I vores undersøgelse siger 27%, at de ingen feriefridage har, men altså ”kun” 5 ugers ferie. Måske de skulle have forhandlet?

Får du hjertebanken og svedige håndflader ved tanken om at skulle spille ud og senere forhandle? Bare rolig – det bliver nemmere! Brug de tre nøgler og de ekstra tips til forhandling – forberedelse dæmper sommerfuglene i maven.

Flere gode tips til løn- og kontraktforhandling

Hvis du har brug for endnu flere gode tips til din løn- eller kontraktforhandling, så kan CA hjælpe dig. Vi har samlet gode tips, artikler og lavet en e-bog "Lønguide", der kan klæde dig bedre på til at få det, du fortjener.

Decorative

Løn og forhandlingsteknik

Mere inspiration om lønforhandling og forhandlingsteknik, så du står stærkere i din forhandling.

Decorative

Download e-bog "Lønguide"

Du kan få mere ud af lønforhandlingen med vores e-bog "Lønguide". Download og læs, når det passer dig.

Decorative

Gå til Lønberegner

Brug CA Lønberegner for Nyuddannede i din forberedelse og tjek, hvad andre nyuddannede får i løn og goder.

Inden du skriver under...

Din ansættelseskontrakt er grundlaget for aftalen mellem dig og din arbejdsgiver.

Gå ikke glip af de gode råd om din ansættelseskontrakt.

Læs Kend kontrakten