Ti gode råd til en knivskarp profil i CV-banken

 

Stil skarpt på din profil og dine jobønsker i CA’s CV-bank – det øger dine chancer for at få de ledige job.

CA’s CV-bank er en vigtig forudsætning for, at CA kan formidle kontakten mellem arbejdsgivere og jobsøgende. Flere og flere virksomheder henvender sig nemlig direkte til CA for at finde velkvalificerede kandidater til ledige jobs frem for at slå dem bredt op.

Når vi skal finde kandidater til de ledige jobs, benytter vi de profiler, som CA-medlemmerne har lagt i vores CV-bank.

Er du jobsøgende eller overvejer du et jobskifte, så læg dit CV i CA's CV-bank, og modtag spændende jobtilbud, som er tilpasset dine jobønsker.

Ti råd til en skarp profil

Når vi hjælper en virksomhed med at rekruttere, søger vi efter det gode match mellem jobbet og kandidaten. Derfor er det også vigtigt, at du har opdateret og specificeret dine jobønsker

Her får du hele 10 gode råd, som hjælper dig med at lave en skarpere profil i CV-banken, så du også kan blive en del af matchet.

1. Præsentation: Giv en kort præsentation af dig selv, som fremhæver dig og dine faglige kernekompetencer. Lav en fængende overskift for dit cv, som f.eks. beskriver din nuværende eller ønskede stilling. Skriv gerne "nyuddannet" i overskriften, hvis du er blevet færdiguddannet inden for de sidste to år. 

2. Jobønsker: Fortæl gerne hvad du har af ønsker til dit nye job. Hvilke jobområder der har din interesse, og hvilke jobtitler du søger job inden for.

3. Geografi: Opdatér din profil med de rette geografiske områder, hvor du har interesse for at søge job. Der er også mulighed for at vælge enkelte byer frem for kun ”Hovedstadsområdet”, ”Midtjylland” eller lign.

4. Nøgleord: Det er essentielt at du får valgt de faglige nøgleord, som beskriver dine kernekompetencer eller faglige evner bedst. I vores søgninger anvender vi specifikke fagtermer, kompetencer, arbejdsopgaver samt jobtitler. Det er derfor ikke nok at skrive ”Projektleder” f.eks., skriv også gerne hvilken certificering du har som projektleder eller om det er indenfor IT, brobygning eller marketing. Dine nøgleord er nemlig afgørende for, om vi kan finde dig i de rigtige søgninger.

5. Lønniveau: Husk også at opdatere din profil med rette forventning til lønniveau. Oftest har virksomheden fastsat en lønramme på et job, så det er også et søgekriterium vi selekterer ud fra.

6. Erhvervserfaring og uddannelse: Tag udgangspunkt i din erhvervserfaring efter endt uddannelse, når du tilføjer hvor mange års erfaring du har. Husk at tilføje din uddannelse og dit uddannelsesniveau.

7. Sprog: Tilføj gerne dine sprogkundskaber og på hvilket niveau du behersker det enkelte sprog.  

8. Billede: Du kan med fordel uploade et billede af dig selv, som afspejler din profil bedst muligt.

9. Aktivitet: Har du taget et kursus, været i praktik eller haft en anden jobaktivitet, som er fagligt relevant for dit CV, så husk at ajourføre din profil, så vi ser et retvisende billede af dig.

10. Opdateret profil: Sidst, men ikke mindst anbefaler vi at du holder din profil opdateret med den nyeste version af dit CV. Vedhæft gerne dit CV i pdf til din profil og/eller et link til din Linkedin profil. Når vi søger efter profiler kan algoritmen nemlig også tjekke dine vedhæftede filer samt Linkedin profil for relevante nøgleord i forhold til stillingen.

Når du modtager en jobmulighed via CA’s CV-bank, er det fordi vi har vurderet, at der er tale om et job, som ligger inden for dine jobønsker eller kan matche dine kernekompetencer i et givent omfang. Svar derfor gerne hurtigt tilbage, uanset om du er interesseret i jobbet eller ej, så vi kan finde den rette kandidat til virksomheden.


Grib chancen – læg dit cv i CA’s CV-bank, og kom forrest i køen til et nyt job.


Dette er nogle af de virksomheder, der rekrutterer via CA's CV-bank
 

 

Ida fik job via CA CV-bank

 
Ida Skovgaard Blom fik på kort tid en håndfuld henvendelser fra CA’s CV-bank om mulige jobmatch.