Træn sund effektivitet - prøv øvelserne

Det er nemt at være effektiv og føle arbejdsglæde, når vi er nærværende til stede på vores job. Men det kan være svært at bevare nærværet gennem en ofte tempofyldt og omskiftelig arbejdsdag.

”Mindfulness er et meget effektivt redskab til at opbygge nærvær” fortæller Jacob Andersen, ejer af virksomheden SAMSPIL NU.

”Det har mange positive virkninger. Mindfulness reducerer stress og styrker bl.a. vores hukommelse, fokuserings- og koncentrationsevne. Alt sammen essentielle evner, hvis vi ønsker os sund effektivitet i et moderne arbejdsliv.”

Jacob har indtalt 4 ”pusterum” – korte mindfulness-meditationer - som du kan finde på hans hjemmeside: https://samspil.nu/sund-effektivitet/lyt-til-pusterum

De korte pusterum hjælper dig til at etablere et øget nærvær her og nu, hvilket styrker kvaliteter som selvindsigt, empati, integritet og venlighed.

Disse kvaliteter kan du bringe med dig videre gennem din dag – både i måden, du er til stede med dig selv, og måden, du udfolder dig på. Det styrker arbejdsglæden, og det gør dig mere effektiv, uden du behøver at løbe stærkere.

Du kan holde korte pauser alene, fx med høretelefoner på foran din pc eller fra din mobiltelefon et rart sted. Og du kan gøre det sammen med kolleger, fx som optakt til et møde eller før/efter en fælles frokost.

God fornøjelse med at udvikle nærvær, arbejdsglæde og sund effektivitet.


Om SAMSPIL NU

SAMSPIL NU hjælper virksomheder med at forebygge og afhjælpe stress gennem forskningsbaseret stressreduktion, coaching og organisationsudvikling.

SAMSPIL.NU