Vigtig info til apple-brugere: Hvis du har installeret den nyeste opdatering til styresystemet IOS, kan du pt. ikke logge ind på vores selvbetjening eller tilmelde dig arrangementer som medlem. Vi arbejder på at løse problemerne hurtigst muligt og beklager enhver ulejlighed dette måtte medføre.

Important info for all apple users: If you have installed the latest update to IOS on your current device you will not be able to log in to the self service section or to sign up for events as a member. We're working on solving the issue as quickly as possible and we apologize for any inconvenience.

Undgå at dit CV drukner i mængden

Af Sanne Juel, karriererådgiver og coach i CA a-kasse

Giver det mening at lægge dit CV på jobportaler som www.jobindex.dk? Kan det betale sig at lægge dit CV i virksomhedernes databaser? Og passer det, at de fleste job (60-70 %) besættes via netværk?

Svaret er tre gange JA.

Allerførst, gør dig umage med dit CV – få det til at ligne en million!

  • Flot layout. Struktur og overblik.
  • Sidetal og navn på alle sider. 
  • Vellignende portrætfoto med hvid baggrund.
  • Kort resume der peger frem i tid. (Hvad kan du? Hvad vil du?)
  • Erfaring fra tidligere job opstillet efter dato. Det nyeste først.
  • Beskriv ansvar, opgaver og ikke mindst dine resultater. (A-O-R)
  • Uddannelsesmæssig baggrund (speciale, karakterer).
  • Øvrige kurser (også dit førstehjælpskursus).
  • Sprog (niveau) og IT (programmer og niveau).
  • Profil. Hvem er du? Beskriv andet end din hang til hjemlig hygge. Hvad læser du? Hvad er du passioneret omkring udover dit job? Hvad laver du, når du stortrives?
  • Referencer – haves og udleveres ved samtalen.
  • Dit CV gemmes som pdf for at bevare opsætningen.

Og få nu dit CV kigget igennem af professionelle folk. Enten via din a-kasse eller andre der arbejder med rekruttering. Så er det klar til at arbejde for dig. 

Ja, der er en mening med at lægge dit CV på jobportaler og i databaser. Virksomhederne benytter sig af deres egne databaser, og de orienterer sig også på jobportaler. Hold dit CV fokuseret og tilret det, når du får ny viden/erfaring, der er relevant for den vej, du vil. Husk dog – at i databaserne er du i ’kamp’ med mange andre ansøgere, og nøglehullet til det forjættede land er småt. 

Mens dit opdaterede CV arbejder for dig i jobdatabaserne, kan du bruge tid på at skabe et overblik over dit netværk. Det er større end, du tror. 
 

Netværk betaler sig
Hvem kender du? Og hvem kender dit netværk? 

Tænk langt ud. Gamle klassekammerater, familiemedlemmer, din bankrådgiver, tidligere kollegaer, studiekammerater, dine forældres venner, foreninger, mentorer, mødregruppen, sportsklubben og måske endda tidligere kærester.

Skriv evt. en liste over, hvad hver enkelt person ville kunne hjælpe dig med. Ring, eller skriv til dem, du allerede kender godt. Husk, alle succesfulde mennesker har fået hjælp. Og alle elsker at hjælpe.

At bede om hjælp er den største gave, du kan give et andet menneske, fordi du giver vedkommende mulighed for at føle sig værdifuld. Gode netværkere er generøse. Øs selv af al din viden. Nærighed er 'so last century'.*

Vær klar i spyttet omkring, hvad du vil og kan. Øv dig i at præsentere dig selv på små 20-30 sekunder. Lige pludselig får du brug for at sige, hvilket job du går efter, og hvilke kvalifikationer du har. Øv dig på forhånd.

Benyt dig af Facebook, og tjek dit netværk der, og så brug det erhvervsorienterede netværk LinkedIn, der har til formål at skabe professionelle kontakter.

Det er meget nemmere at få et job, når du kender nogen, der vil sige god for dig, og så kan det være, du sniger dig uden om alle de andre 399 ansøgere.

Tænk lidt utraditionelt. Benyt dig også af uopfordrede ansøgninger, og sørg hele tiden for, at dit CV er trimmet og fokuseret på netop det job, du søger. Og så KOM UD. Sig ja tak til arrangementer, events, connections, gå-hjem-møder m.m. Så du kommer ud og forøger dine chancer.
 

Medlem af CA
Som medlem af CA a-kasse kan du gratis bestille tid og få en karriererådgiver til at kigge dit CV igennem med dig og komme med råd og vejledning - uanset om du er ledig eller i job. Ønsker du rådgivning, kan du kontakte CA og aftale en tid:

*Kilde: ”Udlev din passion på 4 uger” af Pernille Melsted


Klik her, hvis du vil læse flere artikler med inspiration, tips og tricks om CV >


 

Få CA's gratis e-bog "Jobbet er dit" med inspiration til din jobsøgning

** Ja tak, jeg ønsker at modtage e-bogen og accepterer samtidig, at CA kontakter mig telefonisk og/eller på e-mail med henblik på en dialog om CA's medlemsfordele, hvor der kan ske yderligere indsamling af personoplysninger. CA opbevarer mine data i 4 år. CA tilmelder mig ikke automatisk til nyhedsbreve og lignende, og jeg kan til hver en tid få indsigt i samt tilbagekalde mit samtykke ved at skrive til kommunikation@ca.dk. Du kan læse mere i vores persondatapolitik eller kontakte vores dataansvarlige for spørgsmål og klager: Kianoush Yazdanyar, direktion@ca.dk.