Virksomhedspant - skabt til vækst, anvendt i krise

Af Anders Birch Breuning, freelancejournalist, Magasinværkstedet.

Virksomhedspant giver mulighed for at give pant i blandt andet debitorer eller varelager, og det er en meget populær finansieringsmulighed. Det kan øge virksomheders likviditet, men kan også være en hæmsko i tilfælde af rekonstruktion.

Siden virksomhedspant blev en mulighed i 2006, har det vundet stor udbredelse. I 2011 viste en undersøgelse blandt FSR – danske revisorers medlemmer, at 45 procent oplevede, at virksomheder i stort omfang gjorde brug af virksomhedspant. Egentlig kommer metoden fra en anden tid – og med en anden hensigt – end den, der har gjort den udbredt. Det kan være svært at huske i dag, men der var en tid før krise, konkurs og krak, hvor man befandt sig i en højkonjunktur og havde udsigt til mere. Det var dengang, muligheden for at give virksomhedspant blev skabt.

“Mange vækstvirksomheder, eksempelvis it-virksomheder, havde ikke aktiver, der på daværende tidspunkt kunne bruges som pant. Derfor var det svært for dem at få den finansiering, der skulle til for at vokse”, siger Jens Andersen, der er director, Deloitte Restructuring Services.

Derfor skabte man muligheden for virksomhedspant, hvor man udover at give pant i ejendomme, maskiner eller biler, hvilket man allerede kunne, gjorde det muligt at give pant i stort set hvad som helst. Herunder debitorer, varelager og goodwill.

” Tanken var, at når man kunne give banken pant i eksempelvis sine debitorer, var banken i stand til at give et større lån, og det kunne en virksomhed så bruge til at udvide forretningen”, fortæller Jens Andersen. 

Ekstra sikkerhed

Det var imidlertid først, da verdenens og bankernes økonomi forandrede sig markant i 2008, at virksomhedspantet for alvor fik sin udbredelse. I takt med krisen begyndte bankerne at stille større krav til sikkerheden i deres udlån. Hvis en bank kunne se, at lånet til en virksomhed var for usikkert, begyndte den at stille krav om et virksomhedspant, når lånet skulle forlænges.

“Virksomhedspantet var oprindeligt tænkt til at stimulere vækst, men på grund af krisen er det i stort omfang brugt til at understøtte bankernes udlån. Min vurdering er, at hvis bankerne ikke havde haft mulighed for at etablere virksomhedspant, havde de været nødt til at sige til nogle virksomheder: ’I har svært ved løbende at servicere, og vi har ikke tilstrækkelig sikkerhed. Vi er nødt til at indskrænke eller opsige engagementet’. Men fordi virksomhederne kunne give virksomhedspant, kunne de give bankerne den nødvendige yderligere sikkerhed”, forklarer Jens Andersen.

Virksomhedspantets muligheder i både vækst- og krisetider er årsagen til, at det er blevet så udbredt. Primært mellem bank og virksomhed i forbindelse med lån og kassekreditter, men også i sjælden tilfælde mellem virksomheder, der har et særligt nært forhold, eksempelvis en tømrer og et byggemarked.

Godt for banken, skidt for andre kreditorer

Hvis en virksomhed, der har givet virksomhedspant, går konkurs, vil banken få værdien af de midler, den har pant på, såfremt værdien lever op til pantet. Hvis der er flere midler i eksempelvis virksomhedens debitorer end det pantsatte beløb, overgår det overskydende beløb til boet. Det betyder også, at virksomhedens resterende kreditorer står dårligere, hvis virksomheden går konkurs, og banken har fortrinsret til en del af virksomhedens værdier.

Begrænset handlefrihed

Selvom øget likviditet er en fordel, kan virksomhedspantet dog også vise sig at være en udfordring. Når tingene går, som de skal i en virksomhed, der har givet pant i varelageret, har virksomheden stadig fuld råderet over lageret. Men kommer virksomheden i krise, kan det pant blive en hæmsko.

“I en rekonstruktion kan det være, at virksomheden vil sælge en del af varelageret til en lidt dårligere pris for at benytte likviditeten andre steder i forretningen. Men hvis en bank har pant i lageret, kan virksomheden ikke sælge uden bankens samtykke”, understreger Jens
Andersen og fortsætter

“Dermed bliver banken medpart i rekonstruktionen. Reelt er virksomheden nødt til at sige til banken, ’vi er i denne her situation, vi ønsker at fortsætte på denne måde – eksempelvis ved at sælge en stor del af varelageret – er I enige i det?’ Dermed er handlefriheden mindre. Er banken ikke enig, kan det ikke lade sig gøre, og virksomheden må finde på noget andet”.

Kommet for at blive

Det er svært at vurdere, om niveauet for virksomhedspantets udbredelse er nået. Men det er blevet en fast del af kreditforholdet mellem en virksomhed og dens bank. Også selvom nogle virksomheder kan finde det anstødeligt.

“Virksomhedspant er kommet for at blive. Selvom det er meget udbredt, mener jeg ikke, at man kan tale om et misbrug fra bankernes side. Jeg kan godt forstå, at nogle virksomheder synes, det er ubehageligt, men det er ikke en mistillidserklæring. Det er bankerne, der gør deres arbejde ved at sikre deres udlån så godt som muligt”, siger Jens Andersen og afslutter

“Hvis de skal låne penge ud, skal de have sikkerhed. Men bankerne er som udgangspunkt interesserede i at holde en hånd under deres kunder, og det er meget sjældent, at bankerne beder virksomheden realisere de pantsikrede aktiver for udelukkende at nedbringe gælden til banken”.

Artiklen har tidligere været bragt i bladet Signatur fra FSR - danske revisorer.