Videokursus:

Brug video i din jobsøgning

Der er hård konkurrence om virksomhedernes opmærksomhed. Hvordan gør du indtryk, så du ikke forsvinder i mængden af ansøgere, når du søger job?

Det gælder om at skille sig ud. Det kan du gøre ved at udfordre formatet. I dette videokursus lærer du at bruge video i din jobsøgning. En ansøgning skal være personlig, målrettet og overbevisende og samtidig skal virksomheden kunne mærke dig, din motivation og din begejstring. Det er en svær øvelse, men en video kan tilføje mere karakter og ethos end det skrevne ord. Desuden bruger virksomheder i stigende grad videoer til screening af kandidater i rekrutteringsprocessen. Derfor er det hensigtsmæssigt at være forberedt, hvis du bliver inviteret til et videointerview. Så er du mere komfortabel foran kameraet.

Indhold:

  • Introduktion & analyse

  • Før du går i gang med optagelsen

  • Hvor skal du optage din video?

  • Optagelse med computer, mobil eller kamera?

  • Væk med nervøsiteten

  • Dit pitch

  • Hvad ser virksomhederne efter, når de ser din video?

  • Eksempler på videoer lavet af CA-medlemmer 

Udbytte:

Når du har gennemgået materialet om ”Brug video i din jobsøgning” og deltaget i workshoppen, vil du vil være i stand til selv at optage videoer, redigere og distribuere således, at du fremover kan bruge videoer, når det er relevant i din jobsøgning. 

Efter videokurset kan du vælge at arbejde videre på egen hånd eller tilmelde dig en workshop nederst her på siden.

Forventet tidsforbrug til forberedelse:

Arbejdet med videoer og manuskript tager ca. 1-2 timer.

Fordelene ved også at deltage i en workshop:

På workshoppen vil der være fokus på forberedelse og produktion af en 1-minuts video efter dit eget valg. Det kan være til en konkret stilling eller en uopfordret henvendelse til en virksomhed. Du og de andre deltagere hjælper hinanden med jeres videoer og I giver feedback og øver jer i at vurdere forskellige virkemidler. Derfor er det vigtigt at du har set videoerne og gjort dig overvejelser om, hvilken type video du vil arbejde med og hvilke virkemidler du vil anvende. Forberedelsesdokumentet guider dig til at forberede et manuskript, så du har noget at arbejde med på workshoppen.

Efter workshoppen har du praktisk erfaring og er klar til at optage en god video derhjemme. Du har alle forudsætninger for at kunne lave gode jobsøgningsvideoer og tilpasse dine budskaber, så tit du vil. 

Målgruppe:

Kurset er for alle CA-medlemmer, der ønsker at tilføre denne nye vinkel til deres jobsøgning.

Direkte adgang til videokurset

Bemærk: Materialet er forbeholdt CA’s medlemmer og kræver login med NemID.

TID OG STED: Tilmeld ved at klikke på knappen herunder

01. maj 2019, 09:30-15:30 - CA Gentofte, Smakkedalen 2, 2820 Gentofte | Tilmeld, medlem
08. maj 2019, 09:00-15:00 - CA Aarhus, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 4. sal, 8000 Aarhus C | Tilmeld, medlem