Webinar

Design thinking og kreativitet

Få konkrete eksempler og værktøjer.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
10. februar 2021
CA Webinar
17:00
18:00

OM ARRANGEMENTET

Albert Einsteins sagde, at man ikke kan løse sine problemer med det mindset, man brugte, da man skabte dem. Man er nødt til at tænke og handle på en anden måde - og her kan design thinking som metode være relevant. Det vinder også mere og mere indpas på ledelsesgangene i offentlige og private virksomheder.

Hvis man vil tænke nyt, må man også bruge sin kreativitet. Men hvad dækker de to begreber over? Og hvordan kobler man dem til sin dagligdag? Det dykker vi ned i under webinaret.

Under webinaret vil du:
• Få en introduktion til design thinking.
• Få konkrete metoder fra designerens værktøjskasse.
• Få inspiration til, hvordan du kan bruge metoderne i hverdagen.
• Få en indføring i, hvordan du kan aktivere din kreativitet, og hvad det vil sige at få idéer.

Målgruppe
Webinaret er relevant for alle, der har lyst til at lære mere om emnet og få skærpet evnen til at tænke som en designer - og bruge sin kreativitet.

Om foredragsholderen
Mette Mikkelsen er partner og kreativ direktør i Service Design Institute.

Hun har været prorektor ved Designskolen i Kolding og er knyttet til institutionen som adjungeret professor. Hun er endvidere en erfaren rådgiver og underviser og fungerer desuden som mentor i Dansk Designcenters mentorkorps.

Mette er uddannet designer og har siden 1990 arbejdet med design i private og offentlige sammenhænge, fra den første spæde idé til den implementerede løsning. Hun har været leder af design- og innovationsprojekter i ind- og udland, hvor hun har tilbudt virksomheder og organisationer viden og værktøjer til at styrke deres innovationspotentiale.

Derudover har hun skrevet bogen “Med andre øjne – om service, design og servicedesign” sammen med Søren Bechmann.
Læs mere her: https://www.linkedin.com/in/mette-mikkelsen-6201b57/

Praktisk info
Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig via linket her på siden.

Du får snarest tilsendt et link til webinaret på mail, når du har tilmeldt dig. Gem det gerne i din kalender, og vær opmærksom på, om mailen kan være havnet i dit spam-filter. To timer før webinarstart modtager du også en reminder-mail – med link til webinaret.

Webinaret optages ikke til eksternt brug og sendes derfor ikke ud efterfølgende. Vær OBS. på, at det ikke er tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med os.