Kursus

Få en stærk profil på LinkedIn

Det er blevet helt almindeligt, at virksomheder, kolleger, konkurrenter, folk i rekrutteringsbranchen og dem, du skal til jobsamtale hos, tjekker din profil ud på LinkedIn. Vær forberedt og vær bevidst om de muligheder og udfordringer, dét rummer.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
23. april 2019
CA Aarhus, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 4. sal, 8000 Aarhus C
16:00
19:00

OM ARRANGEMENTET

Få styr på opsætningen af din LinkedIn-profil og de muligheder, den giver dig. Herunder hvordan den kan understøtte din faglige profil og din eventuelle jobsøgning. Dette kursus giver dig mulighed for at optimere din profil. Hvad enten du er nybegynder eller rutineret, kan du løfte din profil ved at arbejde bevidst med søgeord, din storytelling og din målgruppe.

Indhold
• Introduktion til LinkedIn
• Gode råd om din profil
• Aktiv brug af LinkedIn
• Tips og tricks om opsætning

Sådan foregår det
• Når du klikker på videokurset og logger ind med NemId, får du straks adgang til materialerne
• Først ser du videoerne.
• I arbejdsbogen laver du øvelserne
• Herefter kan du vælge at arbejde videre på egen hånd eller tilmelde dig en workshop.

Forventet tidsforbrug til forberedelse
Arbejdet med video og arbejdsbog tager ca. 2 timer afhængigt af, hvor langt du er i din proces, inden du går i gang med kurset.

Udbytte
På kurset vil du
• blive afklaret om, hvad du ønsker at signalere med din profil
• opnå afklaring om egen målgruppe og overordnet budskab
• træffe valg om mest relevante søgeord
• udfylde og gennemarbejde din profil

Fordelene ved også at deltage i en workshop
Inden du deltager i en workshop, har du gennemgået teorien i videoerne og arbejdet med din egen profil. Jo bedre du er forberedt, jo bedre er forudsætningerne for at få det maximale ud af workshoppen. Fordelene ved at deltage på workshoppen, er at du arbejder sammen med andre deltagere, der også har sat sig ind i teorien. Du giver og får inspiration fra de andre deltagere, der også har arbejdet med deres profil. Og du kan teste om din LinkedIn-profil giver det indtryk på andre, som du gerne vil give.
Når workshoppen er forbi har du have en unik liste med toptips til LinkedIn.

Facilitator
Workshoppen faciliteres af CA's dygtige og erfarne karriererådgivere.

Målgruppe
Kurset er for alle CA-medlemmer, der ønsker at forbedre deres profil på LinkedIn.

CA’s Persondatapolitik for medlemmer
Ved tilmelding til CA’s arrangementer (kurser, workshops, webinarer, Gå hjem-møder og lignende) indsamler vi persondata og beholder dem i 8 år til statistik og markedsføring, herunder eventuel fremsendelse af undervisningsmateriale. Læs mere på: https://www.ca.dk/persondatapolitik).