Kursus:

InDesign & Photoshop

Få en grundlæggende introduktion til de grafiske værktøjer InDesign & Photoshop, og kom godt i gang med egne designs og billedbehandling.

InDesign

Du lærer de grundlæggende funktioner i Adobe InDesign. Du vil efter kurset være i stand til at opsætte simple tryksager og selv designe annoncer, brochurer og flyers. Du lærer at arbejde med 

  • Tekst - typografier og grundlæggende grafiske principper
  • Billeder - beskæring og kreative effekter
  • Farver - RGB og CMYK
  • Klargøring af fil til tryk eller print

Photoshop

  • Her lærer du de grundlæggende funktioner for billedredigering. Du vil efter kurset være i stand til at behandle billeder, lave farvekorrigering og retouchere billeder. Du lærer at arbejde med 
  • Beskæring, rotation og tilpasning af billeder
  • Skarphed og farver i billeder
  • Fritlægning af genstande i billeder
  • Forskellige billedformater – JPEG, GIF etc.

Målgruppe

Kurset er for alle CA's medlemmer, der har interesse i at blive introduceret til værktøjerne InDesign & Photoshop og lære, hvilke opgaver programmerne typisk bliver brugt til at løse. 

Forberedelse

Dette kursus henvender sig til dig, der enten aldrig har prøvet at arbejde med InDesign og Photoshop før eller har meget lidt erfaring med det.

Vi forventer, at du har været inde på www.onlinekurser.dk og gennemført modul 1: ”Kom i gang med InDesign” og modul 1: ”Kom i gang med Photoshop” eller er på niveau med indholdet, der gennemgås dér. 

Det er dit eget ansvar at sikre dig dette. 

Læs her, hvordan du opretter dig og logger på onlinekurser.dk.

Der er InDesign & Photoshop software inde på platformen, så du skal IKKE downloade program til at øve dig dér. 

Vores InDesign og Photoshop-kursus tager udgangspunkt i, at det muligvis er en af de første gange, du sidder med programmerne. 

Download prøveversioner af InDesign & Photoshop

Hvis du ikke allerede har softwaren installeret, skal du inden kursusstart have downloadet en prøveversion af Adobe InDesign CC og Photoshop CC (på engelsk, da det er den engelske version, der undervises ud fra).

Der vil blive sendt en mail ud med et link til download kort før kurset, så du også efterfølgende kan bruge prøveversionen, som er gældende i 7 dage. Har du tidligere haft en prøveversion, kan du muligvis ikke downloade en ny version med brug af den samme mailadresse.

Underviser

Underviseren er fra Advanced Multimedia Group, en del af Aarhus Universitet.

Praktisk information

Under kurset vil der blive serveret kaffe, te, vand og sandwich.

Du skal medbringe din egen PC/Mac med installeret Adobe InDesign CC og Photoshop CC (eventuelt som Adobes prøveversion).

Kurset er gratis - men vi opkræver et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud. Du kan afmelde dig via det link, der er i bekræftelsesmailen eller ved at kontakte CA på mail ca@ca.dk, mrk. InDesign og Photoshop eller telefon 3314 9045

Målgruppe

Kurset er for alle CA's medlemmer, der har interesse i at blive introduceret til værktøjerne InDesign & Photoshop og lære, hvilke opgaver programmerne typisk bliver brugt til at løse. 

Pris

Kurset er GRATIS og forbeholdt medlemmer af CA karrierepartner og a-kasse.

Er du endnu ikke CA-medlem? 
Bliv medlem af CA og nyd godt af de mange fordele.

TID OG STED: Tilmeld ved at klikke på knappen herunder

18. september 2018, 09:00-16:00 - CA Gentofte Smakkedalen 2 2820 Gentofte | Tilmeld, medlem
22. oktober 2018, 09:00-16:00 - CA Aarhus, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 4. sal, 8000 Aarhus C | Tilmeld, medlem
19. november 2018, 09:00-16:00 - CA Aarhus, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6-8, 4. sal, 8000 Aarhus C | Tilmeld, medlem

CA’s Persondatapolitik
Ved tilmelding til CA’s arrangementer (kurser, workshops, webinarer & Gå hjem-møder) indsamler vi persondata og beholder dem i 8 år til statistik og markedsføring. Læs mere på: https://www.ca.dk/persondatapolitik).