Videokursus:

Jobsøgning på karrieremesser

En karrieremesse er en fantastisk mulighed for, at virksomheder og jobsøgende kan møde hinanden, få indblik i hinanden og se hinanden an. Og der findes heldigvis mange, der arrangerer job- og karrieremesser for studerende, dimittender og jobsøgende generelt.

For at få det optimale ud af din deltagelse på en karrieremesse, skal du forberede dig grundigt. I dette videokursus får du input til, hvordan du lægger en strategi for din deltagelse, hvordan du etablerer kontakt til virksomhederne og hvordan du kan følge op efter messen. 

Indhold:

  • Introduktion til karrieremesser: Hvilke findes der, og hvad kan du og virksomhederne få ud af at deltage.
  • Afklaring og forberedelse: Din strategi
  • Det personlige møde del 1: Åbningen
  • Det personlige møde del 2: Den personlige præsentation
  • Det personlige møde del 3: Spørgsmål og afslutning
  • Opfølgning: Hvordan og hvornår. 

Udbytte:

Når du har gennemgået videoerne og de tilhørende øvelser, har du fået viden og inspiration, så du kan komme godt i gang med at søge job på karrieremesser. 

Forventet tidsforbrug til forberedelse:

Arbejdet med video og arbejdsbog tager ca. 2-4 timer afhængigt af, hvor langt du er i din proces, inden du går i gang med kurset. 

Målgruppe:

Kurset henvender sig til studerende, dimittender og jobsøgende generelt, som ønsker at få input til og øvelse i, hvordan man forbereder sig bedst muligt inden en karrieremesse og derigennem opnår det optimale udbytte af sin deltagelse. 

Direkte adgang til videokurset >

Bemærk: Materialet er forbeholdt CA’s medlemmer og kræver login med NemID.