Kursus:

Kend dig selv via din personprofil og dine teamroller

Få succes i dine arbejdsrelationer, og find dit fulde potentiale, så du kan øge din gennemslagskraft og optimere dit samarbejde med andre! Kurset tager udgangspunkt i People Test Systems teamrollemodel

For at blive succesfuld i dine relationer til andre er det vigtigt at blive bevidst om dine egne og andres ressourcer og styrker - og finde ud af, hvad der gør kommunikationen succesfuld i teamet.
Bliv stærkere og mere motiveret, til at klare udfordringer i samarbejdet, på arbejdspladsen, i studieteamet og ikke mindst i en-til-en relationen.

Deltag i workshoppen og kom hjem med

  • Øget indsigt i andre mennesker, og hvordan deres forskelligheder skaber muligheder og udfordringer for samarbejde og kommunikation
  • Viden om, hvordan du kan skrue op/ned for forskellige adfærdstræk
  • Øget indsigt i, hvilke typer af team- og samarbejdsprocesser du er stærk i, og hvor du skal styrkes

Udvalgte emner på workshoppen

  • Indsigt i din person- og teamrolleprofil, og hvordan den fungerer bedst sammen med andres profiler
  • Kendskab til de enkelte teamroller, og hvordan de supplerer hinanden
  • Viden om, hvordan du med enkle midler kan fremme kommunikationen og samarbejdet
  • Rapport over din egen teamrolleprofil fra People Test Systems

Forberedelse

Du vil ca. en uge inden workshoppen modtage en mail med link til PTS Teamrolleanalyse, som du skal have udfyldt senest 2. dage inden, du deltager i workshoppen. Analysen danner udgangspunkt for din teamrolleprofil på workshoppen. Regn med at bruge ca. 30 min. på udfyldelsen.

Målgruppe

Alle CA medlemmer, der ønsker at ”stille skarpt” på egen personprofil, og på hvordan man bedst skaber succesfulde relationer til andre.

Underviser

Kurset undervises på skift af CA's karriererådgivere.

Praktisk information

Under workshoppen vil der blive serveret kaffe, te, vand, og sandwich. Kurset er gratis, men vi opkræver et gebyr på 250 kroner for tilmeldte, der udebliver uden afbud. Du kan afmelde dig via det link, der er i bekræftelsesmailen eller ved at kontakte CA på mail ca@ca.dk eller telefon 3314 9045.

OBS: Pga Coronavirus afholder CA ikke kurser med fysisk fremmøde i resten af 2020.

Vi anbefaler i stedet vores brede udvalg af videokurser og webinarer.

Pris

Kurset er GRATIS og forbeholdt medlemmer af CA karrierepartner og a-kasse.

Er du endnu ikke CA-medlem? 
Bliv medlem af CA og nyd godt af de mange fordele.

TID OG STED: Tilmeld ved at klikke på knappen herunder

Der er desværre endnu ikke fastlagt nogen datoer for dette kursus.