Kursus

Kend dig selv via din personprofil og dine teamroller

Få succes i dine arbejdsrelationer, og find dit fulde potentiale, så du kan øge din gennemslagskraft og optimere dit samarbejde med andre! Kurset tager udgangspunkt i People Test Systems teamrollemodel

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
27. maj 2020
CA Aalborg - Boxit, Østre Allé 102, 4. sal, lokale D09, 9000 Aalborg
09:30
14:30

OM ARRANGEMENTET

For at blive succesfuld i dine relationer til andre er det vigtigt at blive bevidst om dine egne og andres ressourcer og styrker - og finde ud af, hvad der gør kommunikationen succesfuld i teamet.
Bliv stærkere og mere motiveret, til at klare udfordringer i samarbejdet, på arbejdspladsen, i studieteamet og ikke mindst i en-til-en relationen.

Deltag i workshoppen og kom hjem med
• Øget indsigt i andre mennesker, og hvordan deres forskelligheder skaber muligheder og udfordringer for samarbejde og kommunikation
• Viden om, hvordan du kan skrue op/ned for forskellige adfærdstræk
• Øget indsigt i, hvilke typer af team- og samarbejdsprocesser du er stærk i, og hvor du skal styrkes.

Udvalgte emner på workshoppen
• Indsigt i din person- og teamrolleprofil, og hvordan den fungerer bedst sammen med andres profiler
• Kendskab til de enkelte teamroller, og hvordan de supplerer hinanden
• Viden om, hvordan du med enkle midler kan fremme kommunikationen og samarbejdet
• Rapport over din egen teamrolleprofil fra People Test Systems.

Forberedelse

Du vil ca. en uge inden workshoppen modtage en mail med link til PTS Teamrolleanalyse, som du skal have udfyldt senest 2. dage inden, du deltager i workshoppen. Analysen danner udgangspunkt for din teamrolleprofil på workshoppen. Regn med at bruge ca. 30 min. på udfyldelsen.
Målgruppe
Alle CA medlemmer, der ønsker at ”stille skarpt” på egen personprofil, og på hvordan man bedst skaber succesfulde relationer til andre.

Underviser
Lise Bak, karriererådgiver i CA

Praktisk information
Under workshoppen vil der blive serveret kaffe, te, vand, og sandwich. Kurset er gratis, men vi opkræver et gebyr på 250 kroner for tilmeldte, der udebliver uden afbud. Du kan afmelde dig via det link, der er i bekræftelsesmailen eller ved at kontakte CA på mail ca@ca.dk eller telefon 3314 9045.

CA’s Persondatapolitik for medlemmer
Ved tilmelding til CA’s arrangementer (kurser, workshops, webinarer, Gå hjem-møder og lignende) indsamler vi persondata og beholder dem i 8 år til statistik og markedsføring, herunder eventuel fremsendelse af undervisningsmateriale. Læs mere på: https://www.ca.dk/persondatapolitik).