Webinar

Sådan optimerer du dit ansøgningsmateriale

Lær, hvordan du kan optimere dit ansøgningsmateriale, så du skiller dig ud og får formidlet din profil så positivt som muligt med den erfaring og baggrund, du har.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
19. januar 2021
CA Webinar
09:00
10:00

OM ARRANGEMENTET

Indhold
En stor del af alle rekrutteringer foregår stadig ved, at du sender/uploader et traditionelt CV og ansøgning til arbejdsgiveren. Samtidig er konkurrencen hård inden for mange brancher.
I dette webinar er hovedfokus på den optimale opbygning af dit CV i forhold til timing af de enkelte elementer og opstilling på en læsevenlig måde.

Derefter gennemgår vi, hvordan du kan skrive en ansøgning, der udtrykker din motivation på en overbevisende måde.
Vi henviser også til vores webinar: ”Få hjælp til dit CV og din ansøgning”, hvor hovedfokus er på selve ansøgningen.

Dit udbytte

• Du bliver i stand til at opstille et optimalt CV
• Du får indsigt i, hvordan du bedst fremstiller din profil, så den peger mod det job du søger
• Du får konkrete anvisninger på, hvordan du skriver en ansøgning, der overbeviser
modtageren om din motivation, sælger dine budskaber og giver dig det bedste
udgangspunkt for en personlig samtale.

Målgruppe
Webinaret er for alle CA-medlemmer, der ønsker at optimere deres ansøgningsmateriale og forøge deres chancer for at komme til samtale.

Underviser
Der undervises på skift af CA’s karriererådgivere.

Praktisk information
Du får snarest tilsendt link til webinaret på mail, når du har tilmeldt dig. Gem gerne i din kalender, og vær opmærksom på, om mailen kan være havnet i dit spam-filter.

To timer før webinarstart – modtager du en reminder mail – igen med link til selve webinaret. På selve dagen, log dig på 5-10 min. før start, for at tjekke lyd og teknik. Registrerer dig som gæst gerne med både fornavn og efternavn, og brug headset for en god lydoplevelse.

Webinaret optages ikke til eksternt brug og sendes derfor ikke ud efterfølgende. Dette af hensyn til GDPR regler, da vi ofte arbejder med aktiv deltagelse i form af åbne mikrofoner og kameraer m.m. Vær derfor OBS. på, at det ikke er tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med os.

Du kan på ca.dk (under medlemstilbud) se alle vores øvrige tilbud samt datoer og tidspunkter for de kommende webinarer.