Webinar

Sådan optimerer du dit CV og din ansøgning

Få konkrete eksempler på, hvordan du målretter dit CV og din ansøgning ud fra en analyse af stillingsopslaget.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
24. november 2021
CA Webinar
09:00
10:30

OM ARRANGEMENTET

Indhold
Du får ideer til, hvordan du med få ”greb” og viden kan skærpe dit jobsøgningsmateriale, så det passer til virksomhedens behov. Dit CV og din ansøgning skal være personlig og målrettet til virksomheden, så der findes desværre ikke én skabelon, der passer til alle. Vi gennemgår derfor eksempler, som du efterfølgende kan tilpasse til din situation.

Varighed
Webinaret varer 90 minutter og der er en lille pause efter ca. 40 minutter. Hvis du har særlige spørgsmål, vil der være mulighed for at blive ”hængende” 10 minutter efter webinaret, hvor vi vil forsøge at svare på spørgsmål.

Mål & Udbytte
Vi tager fat på tre emner i webinaret,

1. Analyse af stillingsopslag
2. At skabe et målrettet CV
3. At skrive en ansøgning der skiller sig ud

Der vil være konkrete eksempler undervejs. Webinaret bliver ikke optaget og vi sender ikke slides ud efterfølgende, så vær klar til at tage noter undervejs.

Målgruppe
Webinaret er for alle CA-medlemmer, der har lyst til at få ny indsigt og nye ideer til deres CV og ansøgning.

Undervisere
CA´s karriererådgivere

Praktisk information
Du får en bekræftelse pr. mail, så snart du har tilmeldt dig. Gem gerne i din kalender, og vær opmærksom på, om mailen kan være havnet i dit spam-filter.

Du får yderligere to reminder mails før webinarstart med link til selve dagen. Log dig gerne på lidt før start og registrer dig som gæst med fornavn og efternavn.

Webinaret optages ikke og sendes derfor ikke ud efterfølgende. Det er ikke tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s kurser/webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med CA.
Du kan på ca.dk (under medlemstilbud) se alle vores øvrige tilbud samt datoer og tidspunkter for kommende webinarer.