Webinar

Stress kan ramme os alle

Stress slider hårdt på vores krop og sind. Vi mister energien, uroen i både krop og hoved vokser, samt hukommelsen driller. Hver dag har 10 % af danskerne symptomer på alvorlig stress

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
11. august 2020
CA Webinar
09:30
10:30

OM ARRANGEMENTET

Indhold
Stress er en naturlig og normal reaktion hos os alle.
Stress sætter os i stand til at håndtere de belastninger, vi står over for i hverdagen. Oftest er vi i stand til at håndtere belastningerne og mærker kun stresssymptomerne kortvarigt eller slet ikke.
Men til tider overstiger belastningerne de ressourcer, vi besidder. Det sker ofte gennem en længere periode. Samtidig har vi også både indre og ydre forventninger, som vi ønsker at leve op til. Den langvarige stress opstår, når vi igennem længere tid har været overbelastet, og når opgaver og ressourcer ikke hænger sammen. Kroppen har nu svært ved at slappe af, vi føler uro, mangel på energi, overblik og strategi. Vi husker ikke så godt længere og får ikke restitueret, som vi bør, og som vi har behov for.

Udbytte
På webinaret har vi fokus på:
• Hvad er stress, og hvorfor rammes vi af stress?
• Hvordan stress slider på vores krop og sind
• Syv gode råd om stress
• En fremtid med mindre stress

Målgruppe og pris
Webinaret er for alle CA-medlemmer, som har oplevet stress, eller som er nysgerrige på, hvad stress er. Det er gratis at deltage på CA-Webinar.

Underviser
CA´s karriererådgivere.

Praktisk information
Du modtager en mail med link til webinaret, når du har tilmeldt dig.
Gem gerne dette link i din kalender. Vær opmærksom på, at mailen kan være havnet i dit spam-filter.

På selve dagen log dig gerne på 5 -10 min. før start for at tjekke lyd og teknik.
Registrer dig selv som gæst ved at bruge både fornavn og efternavn. Brug headset for en bedre oplevelse.

Webinaret optages ikke og sendes derfor ikke ud efterfølgende. Det er ikke tilladt at optage/streame lyd og billeder af webinaret.
Du kan på ca.dk (under medlemstilbud) se alle vores øvrige tilbud samt datoer og tidspunkter for de kommende webinarer.