Kursus

Trivsel og struktur i din jobsøgning

Få overskud, balance og struktur i din hverdag som jobsøger.

TID OG STED

Tilmeld ved at klikke på knappen herunder
25. november 2019
CA Gentofte Smakkedalen 2 2820 Gentofte
09:00
13:30

OM ARRANGEMENTET

Som jobsøger kan det være svært at finde den gode balance i hverdagen. Du skal finde ud af, hvornår du har gjort nok, om det er ok at holde fri, hvordan du bevarer motivationen og samtidig passe på dig selv.
I dette videokursus vil du lære at blive chef i din egen jobsøgning, så du kan give slip på jobsøgningen, når du holder fri. Du lærer at bruge den mentale gymnastiksal, så dine tanker bliver din største medspiller.

Indhold
• Chef i egen jobsøgning
• Giv slip, giv dig selv fri
• Den mentale ’gymnastiksal’

Sådan foregår det
• Når du klikker på videokurset og logger ind med NemId, får du straks adgang til materialerne
• Først ser du videoerne.
• I arbejdsbogen laver du refleksionsøvelser osv.
• Herefter kan du vælge at arbejde videre på egen hånd eller tilmelde dig en workshop.

Forventet tidsforbrug til forberedelse
Arbejdet med video og arbejdsbog tager ca. 1 time afhængigt af, hvor langt du er i din proces, inden du går i gang med kurset.

Udbytte
Målet med videokurset er
• At give dig overskud og balance i hverdagen som jobsøgende
• At skabe struktur i din hverdag som jobsøgende
• At gøre dig til chef i din egen ’jobsøgningsbutik’

Fordelene ved også at deltage i en workshop
Workshoppen starter, hvor online-læringen slutter. Vi arbejder videre med udgangspunkt i den viden, du har fået ved online-læringen. Facilitatoren stiller opgaver og giver sparring, men gennemgår ikke materialet igen.
På workshoppen får du mulighed for at folde din viden ud, dele den med andre og lade dig inspirere af det arbejde, andre har gjort omkring trivsel i jobsøgningen. Du får også mulighed for at udvikle dig endnu mere via andres interesse i dit arbejde samt det personlige Trivsel Board du får med dig hjem.

Facilitator
Workshoppen faciliteres af CA's dygtige og erfarne karriererådgivere.

Målgruppe
Kurset er for alle CA-medlemmer, der ønsker at forbedre deres trivsel i deres jobsøgning.

Praktisk info
Under kurset vil der blive serveret kaffe, te, vand og sandwich.

CA’s Persondatapolitik for medlemmer
Ved tilmelding til CA’s arrangementer (kurser, workshops, webinarer, Gå hjem-møder og lignende) indsamler vi persondata og beholder dem i 8 år til statistik og markedsføring, herunder eventuel fremsendelse af undervisningsmateriale. Læs mere på: https://www.ca.dk/persondatapolitik).