Webinar:

Vejen til dit drømmejob med Goal Mapping

Bliv introduceret til Goal Mapping strategien. Et værktøj der kombinerer ord og billeder i en visuel oversigt, så du efterfølgende kan få sat en klar personlig karriereretning. 

Indhold

Du bliver introduceret til værktøjet Goal Mapping, som viser dig, hvordan du skaber retning mod dit drømmemål, ved at aktivere hele din hjerne. Via en visuel plan vil du efter webinaret være i stand til at arbejde videre med at designe og udfærdige en personlig plan over vejen til dit drømmejob eller din videre karriere. På den måde kan du proaktivt tage ansvar for din jobfremtid. 

Du kan finde yderligere inspiration på goalmapping.com 

Dit udbytte

Goal Mapping handler om at skabe et værdifuldt og tydeligt mål for dig – så du ved,

  • Hvorfor det er en god ide at sætte sig personlige mål
  • Hvem der kan hjælpe dig i din proces
  • Hvordan du udarbejder en visuel plan 
  • Hvorfor en deadline er vigtig

Målgruppe

Webinaret er for alle CA-medlemmer, der ønsker at arbejde proaktivt med deres karriere og jobmål. 

Underviser

CA´s karriererådgivere, der er uddannede i Goal Mapping-principperne.

Forberedelse

For at være bedst muligt forberedt anbefaler vi, at du:

  • Har farveblyanter/tusser klar. Vi skal nemlig tegne.
  • Er afklaret med, hvilket specifikt mål du gerne vil arbejde videre med.

Er det svært for dig, at finde et konkret mål? Så kan du hente hjælp i denne gratis CA e-bog. Den kan downloades her; Karriere skift – sådan skaber du nye veje i din karriere

Praktisk information

Du får snarest tilsendt link til webinaret på mail, når du har tilmeldt dig. Gem gerne i din kalender, og vær opmærksom på, om mailen kan være havnet i dit spam-filter.

To timer før webinarstart – modtager du en reminder mail – igen med link til selve webinaret. På selve dagen, log dig på 5-10 min. før start, for at tjekke lyd og teknik. Registrerer dig som gæst gerne med både fornavn og efternavn, og brug headset for en god lydoplevelse.

Webinaret optages ikke til eksternt brug og sendes derfor ikke ud efterfølgende. Dette af hensyn til GDPR regler, da vi ofte arbejder med aktiv deltagelse i form af åbne mikrofoner og kameraer m.m. Vær derfor OBS. på, at det ikke er tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med os.

TID OG STED: Tilmeld ved at klikke på knappen herunder

06. maj 2021, 08:30-10:00 - CA Webinar | Tilmeld, medlem
26. maj 2021, 09:00-10:30 - CA Webinar | Tilmeld, medlem
09. juni 2021, 16:00-17:30 - CA Webinar | Tilmeld, medlem
24. juni 2021, 08:30-10:00 - CA Webinar | Tilmeld, medlem