Nu får alle ledige obligatorisk pensionsopsparing

DecorativeDet er vigtigt at spare op til pension – også når du i en periode af dit liv modtager en ydelse fra det offentlige. Derfor vil du fra den 1. januar 2020 få en ny obligatorisk pensionsordning, når du fx modtager dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. 

Staten indbetaler bidragene til din pensionsordning. og de bliver ikke trukket fra dine ydelser fra CA.  Du får altså den samme ydelse, som du ellers vile have fået. Indbetalingen sker helt automatisk, så du skal ikke gøre noget selv. .

Hvor meget bliver der indbetalt?

DecorativeI 2020 bliver der indbetalt et beløb, der svarer til 0,3 procent af den ydelse, som du får fra a-kassen. Frem til 2030 vil beløbet hvert år stige. 

Senest i 2029 skal Folketinget beslutte, hvordan pensionen videre skal udvikle sig. 

Bidragene til Obligatorisk Pensionsordning bliver indbetalt til ATP som en del af din ATP Livslang Pension. 

Hvornår får du udbetalt Obligatorisk Pension? 

Du får automatisk udbetalt pensionen, når du når folkepensionsalderen – og lige så længe, du lever. Du kan ikke få udbetalt pensionen før.

Tjek din pension

Fra maj 2020 vil du første gang kunne se dine indbetalinger (for 1. kvartal 2020) til din pension og se, hvor meget du kan forvente at få udbetalt fra ATP Livslang Pension. Gå til ATP's selvbetjening

Du vil senest ved udgangen af februar 2020 kunne se en opgørelse over dine ”år-til-dato indbetaling” af obligatorisk pension på www.ca.dk/online-akasse under ’punktet personlige oplysninger’. 

Læs mere om obligatorisk pensionordning på borger.dk