Regler om overgang til efterløn

Sådan får du ret til efterløn

Når du søger efterløn, skal du opfylde betingelserne for at få dagpenge. Du vil derfor også skulle opfylde bestemte krav til din indkomst/beskæftigelse efter de samme principper som dagpengeansøgere. Det gælder også, hvis du søger om et efterlønsbevis.

Læs her om betingelserne for at få ret til dagpenge og dermed også efterløn

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Efterlønssatsen skal beregnes på de 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder, hvor du har haft den højeste indkomst. 

For at få efterløn med den højeste sats, skal du: 

  • gennemsnitligt have tjent mindst 22.504,- kr./md i 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder, før du får udstedt dit efterlønsbevis
     
  • udskyde overgangen til efterløn i en vis periode og have arbejdet et vist antal timer. Det afhænger af dit fødselsår, hvor længe du skal udskyde efterlønnen for at kunne få den højeste sats. Læs nærmere nedenfor. Hvis du ikke har udskudt efterlønnen længe nok, vil du maksimalt kunne få 91 % af den højeste sats.

Her kan du læse nærmere om efterlønsordningen, afhængig af hvornår du er født

 

Efterløn - Hvis du er født før 1954

Efterlønsordningen giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3-5 år før folkepensionsalderen.

Du kan tidligst gå på efterløn, når du er 60 år og på pension, når du er 65 år. Du har mulighed for at gå på efterløn i op til 5 år.  

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for din efterlønssats, pensionsmodregning og optjening af skattefri præmie.

Efterlønssats

Går du på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højest 91 % af maksimale dagpenge: 203.472,- kr./år. Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højest 100 % af maksimale dagpenge: 223.596,- kr./år.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske modregning i efterlønnen for alle dine pensionsordninger, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder alle pensioner, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetaling. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

  • For de pensioner, der ikke er udbetalt sammen med efterlønnen, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 60 % af beregningsgrundlaget efter et fratrukket bundfradrag på 15.700,- kr.
  • For de pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales sammen med efterlønnen, bliver efterlønnen nedsat med 50 % af den udbetalte pension.

Opfylder du 2 års-reglen, er det kun løbende udbetalinger fra pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, der medfører fradrag i efterlønnen. I så fald nedsættes din efterløn med 55 % af den udbetalte pension.

Skattefri præmie ved at udskyde efterløn

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie.

Når du har opfyldt 2 års-reglen, kan du begynde at optjene timer til skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie for hver 481. time, du arbejder. Du kan optjene op til 12 præmier - den maksimale skattefri præmie udgør 160.992,- kr. (fuldtidsforsikrede) /
107.328,- kr. (deltidsforsikrede). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalder.

Efterlønsbidrag tilbage - hvis du melder dig ud af efterlønsordningen

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen. Så du mister under ingen omstændigheder dine efterlønsbidrag.

 

Efterløn – Hvis du er født i 1954 -1955

Når du er født i 1954-1955 har du mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet  op til 5 år før folkepensionsalderen.

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. januar - 30. juni 1954

60 ½ år

5 år

65 ½ år

1. juli - 31. dec. 1954

61 år

5 år

66 år

1. januar - 30. juni 1955

61 ½ år

5 år

66 ½ år

1. juli - 31. dec. 1955

62 år

5 år

67 år

 

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for din efterlønssats, pensionsmodregning og optjening af skattefri præmie.

Efterlønssats

Går du på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er efterlønssatsen højest 91 % af maksimale dagpenge (203.472,- kr./år). Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højest 100 % af maksimale dagpenge (223.596,- kr./år).

Pensionsmodregning i efterlønnen

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske modregning i efterlønnen for alle dine pensionsordninger, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder alle pensioner, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetaling. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

- For de pensioner, der ikke er udbetalt sammen med efterlønnen, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 60 % af beregningsgrundlaget efter et fratrukket bundfradrag på 15.700,- kr.

- For de pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales sammen med efterlønnen, bliver efterlønnen nedsat med 50 % af den udbetalte pension.

Opfylder du 2 års-reglen, er det kun løbende udbetalinger fra pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, der medfører fradrag i efterlønnen. I så fald nedsættes din efterløn med 55 % af den udbetalte pension.

Skattefri præmie hvis du udskyder efterløn

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie.

Når du har opfyldt 2 års-reglen, kan du begynde at optjene timer til skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie for hver 481. time, du arbejder. Du kan optjene op til 12 præmier - den maksimale skattefri præmie udgør 160.992,- kr. (fuldtidsforsikrede) / 107.328,- kr. (deltidsforsikrede). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalder.

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Læs mere om seniorjob

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

 

Efterløn - Hvis du er født i 1956 - 30. Juni 1959

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet  før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.  

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. januar 1956 - 30. juni 1956

62 ½ år

4 ½ år

67 år

1. juli 1956 - 31. december 1958

63 år

4 år

67 år

1. januar 1959 – 30. juni 1959

63 ½ år

3 ½ år

67 år

 

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Udskydelsesreglen – disse betingelser skal være opfyldt

Er du født i perioden

Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som fuldtidsforsikret

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som deltidsforsikret

1. januar 1956 - 30. juni 1956

1 ½ år

2.340 timer

1.872 timer

1. juli 1956 - 31. december 1958

1 år

1.560 timer

1.248 timer

1. januar 1959 – 30. juni 1959

½ år

780 timer

624 timer

 

Efterlønssats

Hvis udskydelsesreglen er opfyldt, er din efterlønssats højest 100 % af maksimale dagpenge: 223.596,- kr./år.

Er udskydelsesreglen ikke opfyldt, er satsen højest 91 % af maksimale dagpenge: 203.472,- kr./år.

Pensionsmodregning

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

  • Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af beregningsgrundlaget.
  • Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension. 

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Skattefri præmie

Du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn til du har opfyldt udskydelsesreglen.

Du vil herefter kunne optjene en skattefri præmie for hver 481. times arbejde. Kun arbejde der ligger i perioden efter at udskydelsesreglen er opfyldt, kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Hvis du går på efterløn, kan du kun blive ved med at optjene præmier, hvis du venter med at gå på efterløn til 2 år efter, at du har fået efterlønsbevis, og du i den periode har haft mindst 3.120 løntimer (2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret). Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier, på tilsammen op til 160.992,- kr. som fuldtidsforsikret og 107.328,- kr. som deltidsforsikret. 

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. læs mere om seniorjob

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

 

Efterløn - Hvis du er født 1. juli 1959 eller senere

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet  før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder.

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. juli 1959 - 31. december 1962

64 år

3 år

67 år

1. januar 1963 - 31. december 1966

65 år

3 år

68 år

1. januar 1967- 31. december 1971

66 år

3 år

69 år

1. januar 1972- 31. december 1976

67 år

3 år

70 år

1. januar 1977 eller senere

67½ år

3 år

70½ år

 

Hvis du er født senere end 1962 bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for optjening af skattefri præmie.

Efterlønssats

Din efterlønssats er højest 100 % af maksimale dagpenge (223.596,- kr./år).

Pensionsmodregning

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

  • Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af beregningsgrundlaget.
  • Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension. 

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Skattefri præmie

Du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med eller helt undlader at gå på efterløn. Du vil kunne optjene en skattefri præmie for hver 481. times arbejde. Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmier, medmindre du opfylder 2 års-reglen. Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier på tilsammen op til 160.992,- kr. hvis du er fuldtidsforsikret, og 107.328,- kr. hvis du er deltidsforsikret. .

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Her kan du læse mere om seniorjobordningen.

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

 

FAQ om efterløn

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål.

Share