swipegesture

Kim Bekker Rasmussen

Faglig konsulent, 39 år

Proces- og Innovationsingeniør

Sjælland

Et bæredygtigt arbejdsliv
At trives på arbejde har altid været en grundsten i mit professionelle virke, derfor ønsker jeg også at stille op til repræsentantskabet I CA for at kunne bidrage med min viden som både faglært elektriker og innovationsingeniør.

Bæredygtighed og omstillingsparathed er ikke forbeholdt virksomhederne, men i høj grad også lønmodtagere. Derfor er karriere og uddannelse vigtigere end nogensinde før, hvis der skal skabes balance i arbejds- og privatlivet.

Den moderne udvikling går stærkt, så vi må også bevæge os hurtigt for at følge med. Vi er godt i gang med både industri 4,0 hvor automation er det helt store, og vi har taget det første skridt på rejsen sammen med kunstig intelligens i særligt kontor og detailbrancherne. Dette er områder mine faglige kompetencer er skræddersyet til at arbejde indenfor, og som falder perfekt sammen med mine personlige interesser.

At sikre sin karriere er at sikre sin markedsværdi som lønmodtager. Her tror jeg naturligvis på, at CA er det helt rigtige valg af A-kasse for lønmodtagere, og derfor vil jeg gerne være med til sikre, os at vi holder førertrøjen som Danmarks bedste A-kasse.

Personligt er jeg yderst tilfreds som medlem af CA, og jeg følger med stor interesse de webinarer og kurser der udbydes. Jeg har også gjort brug af karrierevejledning med stor tilfredshed. Derfor ønsker jeg også at engagere mig i min a-kasse, og jeg tror på at jeg med min faglighed og personlige interesse i arbejdsmarkedet, kan være bidrage positivt til repræsentantskabet.

Som person er jeg naturligt åben og nysgerrig. Jeg er inkluderende, og sætter stor ære i at være et værdifuldt medlem af de teams jeg er en del af. For mig er det vigtigt at være med til at skabe et innovativt og tillidsfuldt arbejdsklima.