Skriv tekster til hjernen med adfærdsdesign

Webinar CA Webinar
Få input til, hvordan du kan skrive tekster, der taler til hjernen.
09. jun. 2022 16:00 - 17:15

Beskrivelse

Hvad sker der i hjernen, når vi kommunikerer – og især kommunikerer godt? Og hvordan kan adfærdspsykologiske principper bruges til at rykke adfærd med skriftlig kommunikation?

Det dykker vi ned i under dette online foredrag, hvor taleren Marie Wengler giver dig:

  • En indføring i, hvad (god) kommunikation er – set fra hjernen.
  • Konkrete eksempler og tips til, hvordan du rykker adfærd med ord. Du kommer bl.a. til at lære, hvorfor det kan være en god ide at tilføje et overraskelseselement i din tekst, og hvorfor du bør undgå rum til fortolkning, hvis du skal få din modtager til at ændre adfærd. Desuden får du indsigt i, hvordan farver, fonte, placering af din tekst, og andre lignende tips kan påvirke din modtager.

Der vil være korte refleksionsøvelser undervejs, plads til spørgsmål og forslag til videre læsning om emnet.

Om taleren Marie Wengler er lidt af en hybrid. Ud over at være iværksætter og have arbejdet i den kreative branche i mange år, er hun akademiker helt ud i tåspidserne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hun er i gang med en erhvervs-ph.d. ved CBS i samarbejde med en C20-virksomhed, hvor hun specialiserer sig inden for brugen af adfærdsforskning i praksis.

Marie er drevet af at tænke på tværs i alt, hvad hun gør. Det er i mødet mellem forskellige faggrene og tænkemåder, at innovation opstår.

Målgruppe Webinaret er relevant for dig, der arbejder med kommunikation, markedsføring, og branding. Praktisk info. Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig her på siden. Vær OBS. på, at det ikke er tilladt at optage eller videresende indholdet fra CA’s webinarer/arrangementer mv. uden forudgående aftale med os.