Kontanthjælp er et dårligt alternativ

Mange, der vælger a-kassen fra, regner med kontanthjælp, hvis de bliver ledige.

Men de færreste kan få det. Du kan nemlig ikke få kontanthjælp, hvis du eller din ægtefælle har indtægt eller formue.

Kontanthjælp afhænger af familiens indtægt og formue

Kontanthjælpen for forsørgere er 12.629 kroner om måneden. Hvis du ikke har hjemmeboende børn får du kun 9.505 kroner, og hvis du er under 25 år, får du kun 6.124 kroner. Men du kan ikke få kontanthjælp, hvis du – eller din ægtefælle – har blot en beskeden formue eller indtægt.

Hvis du ejer mere end 10.000 kroner, kan du ikke få kontanthjælp. Hvis du er gift, er grænsen på 20.000 kroner for jeres fælles formue. Med i formuen regnes værdipapirer, sommerhus, kolonihave og bil. Hvis din ægtefælle tjener mere end, hvad der svarer til dobbelt kontanthjælp om måneden, kan du heller ikke få kontanthjælp.

I stedet er du henvist til først at bruge din formue, f.eks. ved at belåne hus eller bil.

Dagpenge, uanset familiens formue og indtægt

Som dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, får du op til 16.293 kroner i dagpenge om måneden, hvis du er ledig. Som nyuddannet får du 13.368 kroner.

I modsætning til kontanthjælpen er dagpengene ikke afhængig af din formue, og heller ikke af en eventuel ægtefælles indtægt og formueforhold.

Dine muligheder for dagpenge, når du er ledig

Meld dig ind i CA

 


 Til top