

Betingelser for udbetalingDu får en udbetaling fra tillægsforsikringen, hver gang du har været ledig eller uarbejdsdygtig i 30 sammenhængende dage. Du har ret til højst seks eller tolv udbetalinger pr. udbetalingsperiode - afhængig af, hvilken forsikringsdækning, du har valgt. Når udbetalingsperioden er ophørt, har du først ret til udbetalinger igen, når du har haft mindst 6 måneders lønnet fuldtidsarbejde i mere end 30 timer pr. uge, og derefter bliver ufrivilligt ledig. Du kan højst få 24 udbetalinger i alt. Derefter ophører forsikringen. Du skal være opmærksom på, at det er din police og dine forsikringsbetingelser, som er det juridiske grundlag og dermed bestemmer, om du kan få udbetaling. Et endeligt tilsagn om udbetaling foretages på baggrund af de oplysninger, der afgives i anmeldelsen. Regler for udbetaling af forsikringen:Når du får udbetaling fra forsikringen, vil indkomsten, der ligger til grund for forsikringsdækningen, blive beregnet efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Indkomsten på udbetalingstidspunktet kan derfor afvige fra den indkomst, du har opgivet ved tilmelding. Ved udbetaling af forsikringen vil følgende blive lagt til grund: - er du på fast løn eller fast løn og provision, tages et gennemsnit af de sidste tre måneders løn. - er du på ren provision, tages som hovedregel et gennemsnit af de tre bedste måneder inden for de sidste ni måneder. Opgørelsen af 30 sammenhængende ledige dageDer er en række forhold, som du skal være opmærksom på, når de 30 dages sammenhængende ledige dage skal opgøres: Aftal midlertidigt arbejde med Europæiske RejseforsikringDer gælder særlige regler, hvis du tager midlertidigt lønmodtagerarbejde, mens du er ledig. Du kan efter forudgående aftale med Europæiske påtage dig midlertidigt arbejde i indtil 6 måneder ad gangen. Herefter fortsætter du i din udbetalingsperiode uden først at skulle have haft 6 måneders arbejde på fuld tid. Kommer du i job igen, inden du har fået alle dine 6 eller 12 udbetalinger, afbrydes udbetalingsperioden. I så fald skal du arbejde på fuld tid mere end 30 timer om ugen i mindst seks måneder, før du får ret til en ny udbetalingsperiode med udbetalinger fra forsikringen. Det gælder også, selvom der kun er tale om kortvarigt arbejde. Ovenstående gælder dog ikke, hvis du efter en ledighedsperiode er i arbejde i 3 måneder eller mindre og bliver ufrivilligt opsagt. I dette tilfælde vil ledighedsperioden betragtes som én periode, og du vil fortsætte med udbetaling uden fradrag for en ny karensperiode, såfremt der stadig resterer noget af udbetalingsperioden efter den første ledighedsperiode. Arbejde afbryder optjening af ledighedDu kan ikke få tillægsforsikring på de dage, hvor du har arbejdstimer. Men hvis der er tale om et midlertidigt arbejde, som er aftalt med CA PLUS, afbryder det ikke optjening af de 30 sammenhængende ledige dage, der er betingelsen for en udbetaling af tillægsforsikring. Har du for eksempel efter 15 dages ledighed haft en times arbejde den 16. dag, kan du medregne de første 15 dage, men ikke den 16. dag. Derefter kan du medregne de første 15 dage til optjening af 30 dages ledighed, fra den første dag efter arbejdet. FerieDu kan ikke få tillægsforsikring i en periode, hvor du holder ferie. Men perioden med ferie afbryder ikke optjeningen af de 30 sammenhængende ledige dage, der er betingelsen for en udbetaling. Har du for eksempel efter 15 dages ledighed haft fem dages ferie, kan du medregne de første 15 dage, og derefter fortsætte med den 16. dag til optjening af 30 dages ledighed fra den første dag efter ferien. SygdomEn sygdomsperiode kan medregnes til optjening af 30 ledige dage, hvis sygdommen giver dig ret til erstatning ved uarbejdsdygtighed efter forsikringsvilkårene for CA PLUS tillægsforsikring. Hvis du for eksempel efter 15 dages ledighed, er syg i 7 dage, og derefter har 8 ledige dage, har du optjent de 30 dage, der giver ret til en udbetaling fra CA PLUS. AktiveringNår du er ledig, kan Jobcentret sende dig i forskellige aktiveringstilbud. Perioder, hvor du deltager i møder på Jobcentret eller i uddannelse eller offentlig jobtræning som led i Jobcentrets aktivering, medregnes i optjeningen af de 30 dages ledighed, der udløser en udbetaling fra CA PLUS. Du kan derimod ikke medregne perioder, hvor du har været i privat jobtræning. Selvforskyldt ledighedHvis du som ledig får en karantæne for selvforskyldt ledighed, kan du ikke få udbetaling fra tillægsforsikringen. For eksempel fordi du afslår et formidlet arbejde, afslår et tilbud fra Jobcentret i henhold til en jobplan, eller afbryder et sådant tilbud. Du har først ret til udbetalinger igen, når du har haft mindst 6 måneders lønnet fuldtidsarbejde og derefter bliver ufrivilligt ledig. Der sker ikke udbetaling, hvis du er blevet bortvist. Hvis det senere viser sig, at bortvisningen er uberettiget, får du de udbetalinger, du har krav på med tilbagevirkende kraft. Dagpengegodtgørelse (g-dage)Ledige dage, hvor du får dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (også kaldet g-dage) tæller med til optjeningen af 30 sammenhængende dage. Hvis du har haft arbejdstimer på dagen, kan den dog ikke medregnes. Perioder uden ret til dagpengeEn periode, hvor du er ledig, men ikke har ret til dagpenge afbryder optjeningen af ledighedsperioden på 30 dage, der ellers ville udløse en udbetaling. Det gælder for eksempel, hvis du ikke har ret til dagpenge i en periode, fordi du er udeblevet fra et møde på Jobcentret, uden at der dog er tale om selvforskyldt ledighed. Selvstændig virksomhedHar du tegnet forsikringen som selvstændig, fremgår betingelserne for udbetaling af din police. Download de samlede forsikringsvilkår
|
|




