Skab et bedre fundament for dit job og din karriere - lær at networke med målsætningAf Michael Leander Nielsen, CEO i Fokus Integrated og moderator af et social netværk bestående af flere end 4.500 marketingchefer i ca. 100 lande (se: www.meemoo2.com) ”No way – det har jeg ikke tid til. Jeg har andre ting, der er vigtigere og bringer mere værdi til selskabet og mig selv”. Sådan lød min replik på forespørgslen om at deltage i et organiseret, elektronisk netværk tilbage i 2005. Når jeg modtog invitationer til at deltage i såkaldte social networks som LinkedIn, Xing, Ecademy o.l., nåede jeg sjældent længere end til delete knappen. Siden forandrede min egen situation sig, og jeg har siden august 2006 ”netværket” intensivt og med klare målsætninger for, hvad jeg vil opnå med det. I 2005 var jeg egentlig ikke klar over, hvad jeg fravalgte, og hvilke muligheder jeg gik glip af. I dag er jeg opmærksom på hvilke muligheder og begrænsninger networking medfører, og hvordan man som enkeltperson eller som repræsentant for en virksomhed eller organisation kan opnå resultater på såvel kort som lang sigt. I det følgende vil jeg dele nogle af mine erfaringer med dig. Til sidst i artiklen kan du læse mine råd til dig. Hvad er social networking egentligt?Mennesker har networked i mange hundrede år. Bevidst eller ubevidst har vi placeret os som en del af ikke organiserede communities i den fysiske verden. Og når det foregår i den fysiske verden, er der en naturlig begrænsning på, hvor ofte man kan opnå kontakt med sit umiddelbare og særligt sit perifere netværk af mennesker. Og der er en logisk begrænsning i, hvor stort netværket bliver. I den fysiske verden er der 3 kategorier af mennesker vi er connected med, men vi er aldrig mere end 7 led fra en hvilken som helst person, siges der. De tre kategorier er;
De fleste af os har et mindset, hvor vi bruger måske 90 % af vores tid på ”kategori 1”, 8-9 % på kategori 2 og meget lidt tid på kategori 3. Ja, faktisk er det ofte sådan at kategori 3 ofte kun kommer i spil af egoistiske årsager, dvs. når vi skal bruge et eller andet; et godt råd, en tømrer, en ny revisor, access til en potentiel kunde osv. Social networking er ret beset de fysiske netværk, alle mennesker har, etableret på en elektronisk åben platform. En elektronisk social networking platform har den fordel, at den udover at fungere som et proprietær adressekartotek, også åbner mulighed for at ekspandere ens netværk ved at skabe kontakt til personer, som man gerne vil invitere til sit eget personlige netværk. Eller den anden vej; modtage invitationer fra personer, der af en eller anden årsag ønsker at komme i kontakt med dig. Blandt de mest populære og brugte almene social networks , der har relevans for professionelle og business findes f.eks.
Der opstår nye udbydere af social networks hver eneste uge. Og social networks bliver mere og mere niche-orienterede. I dag findes der social networks for praktisk taget alt muligt specifikt, for fashion designers, for økonomer, for revisorer, for direktører, for teenagers, for marketingansvarlige, for mødre, for fædre osv. Mange af disse niche-netværk etableres ofte på en co-branded platform udviklet netop til disse formål. Hvordan kan du få fordel af social networks?Jeg kender mange, der anvender social networks såsom LinkedIn, Xing og Facebook. Men kun meget få mennesker der ved, hvorfor de egentlig gør det. Når man spørger ind til det, så opfatter de fleste social networks som en form for adressebog. Og det kan i mange sammenhænge være en fordel, bl.a. fordi det er nemt at masse-kommunikere med sit netværk ifm. jobskifte eller lign. Men efter min opfattelse er dette en meget perifer fordel. Kun få mennesker har defineret værdiladede årsager til, at de anvender social networks. Blandt dem, der har, fortæller de, at årsagerne kan være;
Afhængig af hvilken netværksplatform man prioriterer, har man mere eller mindre nem adgang til at opnå disse fordele. Nogle netværk er dyre at anvende, hvis fokus er at opnå høj kvantitet i dine kontakter, men andre ikke har nogen begrænsninger for, hvor stort du kan bygge dit netværk. Som med alt andet kræver det en indsats at opnå fordele gennem social networking. Sandsynligheden for at du bliver tilbudt drømmejobbet blot ved at oprette en profil på et social networking site er ikke særlig stor. Og du får næppe mange nye kunder alene ved at have etableret en profil. Du skal aktivt promovere dig selv og søge at skabe opmærksomhed om dine kompetencer og dine ønsker. Sådan kommer du i gang med succesrig social networkingDer findes ikke nogen facitliste for, hvordan du succesrigt opnår dine mål, men nedenstående kan være vigtige elementer i en social networking strategi, uanset om dit formål er privat, business eller begge dele.
Mine erfaringer i konkrete termerEfter at jeg nu har brugt omkring 2 år på aktiv social networking, kan jeg heldigvis afsløre, at det har kunnet betale sig. Min virksomhed Fokus Integrated, har etableret nye kunder på baggrund af mine netværksaktiviteter. Jeg er moderator for 2 vidt forskellige netværksgrupper, nemlig: Oeresund Business Club - https://www.xing.com/net/oeresund/ Chief Marketing Officer’s Exclusive - https://www.xing.com/net/marketingboss/ Navnlig moderation af disse grupper har åbnet nogle muligheder for at afvikle aktiviteter, der profilerer såvel min virksomhed som mig selv. Sidstnævnte har betydet, at jeg ofte bliver inviteret til at præsentere/tale ved forskellige konferencer og seminarer rundt omkring i Europa. Og da ét seminar som regel resulterer i en ny kunde, er dette med til at opfylde en af mine målsætninger med networking, nemlig at etablere nye kundeforhold, og særligt med kunder udenfor Danmark. I tillæg hertil har jeg igennem mit netværk – fortrinsvist på Linkedin og Xing – kunnet;
Hvis du vil lære mere, er du velkommen til at kontakte mig her:Michael Leander Nielsen på Xing: https://www.xing.com/profile/Michael_LeanderNielsen2 Michael Leander Nielsen på LinkedIN: http://www.linkedin.com/in/michaelleandernielsen
Du kan læse mere om netværk i næste udgave af medlemsbladet 'CA nyt', der er på gaden i uge 21. Læs også:”Networking giver plus på kontoen”, om Danske Banks arbejde med netværk ”Netværk på bundlinjen” med erfaringer fra netværkskulturen i Silicon Valley ”Styrk din faglige udvikling med CA's netværk” om CA’s unikke tilbud om faglige netværksgrupper for medlemmerne ”Netværk kan læres” om CA’s kursus, der gør dig til en bedre netværker |
|
