Skal du læse videre?

Har du besluttet dig for at fortsætte dine studier på en kandidatuddannelse eller anden overbygning, skal du som studiemedlem gøre brug af dine dimittendrettigheder. Det betyder, at du har mulighed for at få dagpenge, hvis du skulle stoppe på dit studie før tid.

Når du har fået din sidste karakter på din nuværende uddannelse (fx bachelor), skal du kontakte os på studiemedlem@ca.dk og oplyse følgende. Bemærk, at du skal informere os omkring dette senest 14 dage efter, at du har afsluttet din nuværende uddannelse. Dit studiemedlemskab vil herefter fortsætte uforandret.

  • Dit CPR-nummer
  • At du gerne vil dimittere på baggrund af afslutningen på din nuværende uddannelse, men at du skal læse videre
  • Hvilken dato du afsluttede din uddannelse
  • Hvornår du begynder din overbygning
  • Navnet på din overbygning
  • Forventede dimissionsdato på overbygning
  • At du fortsat forventer at have en årlig indtægt under 204.880 kroner (2012-tal)

Ved du ikke, hvad du skal?
Hvis du ikke er sikker på, om du skal læse videre – eller måske er i tvivl om, hvilken overbygning du skal læse, er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan vejlede dig om dine muligheder i forhold til dagpenge.

Ingen dagpenge imellem to uddannelser
På grund af nye regler på området er det ikke længere muligt at få dagpenge imellem fx en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, da man ikke længere skal betale kontingent i perioden mellem to uddannelser. I stedet for kan man forblive studiemedlem i perioden mellem to uddannelser og samtidig gøre brug af sine dimittendrettigheder, når man afslutter fx sin bacheloruddannelse og læser videre. Det betyder, at du har mulighed for at få dagpenge, hvis du skulle stoppe på dit studie før tid.

Endnu ikke medlem?
Dimitterer du inden for 6 måneder og skal du herefter læse videre, er det vigtigt, at du melder dig rigtigt ind for at kunne gøre brug af dine dimittendrettigheder. Læs mere her

 


 Til top