Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Efterlønssatsen skal beregnes på de 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder, hvor du har haft den højeste indkomst. 

For at få efterløn med den højeste sats, skal du: 

  • Gennemsnitligt have tjent mindst 23.371,- kr./md. i 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder, før du får udstedt dit efterlønsbevis
  • Udskyde overgangen til efterløn i en vis periode og have arbejdet et vist antal timer

Det afhænger af dit fødselsår, hvor længe du skal udskyde efterlønnen for at kunne få den højeste sats. Læs nærmere nedenfor.

Hvis du ikke har udskudt efterlønnen længe nok, vil du maksimalt kunne få 91% af den højeste sats.

Herunder kan du læse nærmere om efterlønsordningen, afhængig af hvornår du er født:

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og udstrækning afhænger af din alder.  

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. januar 1956 - 30. juni 1956

62 ½ år

4 ½ år

67 år

1. juli 1956 - 31. december 1958

63 år

4 år

67 år

1. januar 1959 – 30. juni 1959

63 ½ år

3 ½ år

67 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA a-kasse. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen er opfyldt, hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejder et vist antal timer. Hvor længe og hvor mange timer afhænger af, hvornår du er født.

Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Udskydelsesreglen – disse betingelser skal være opfyldt:

Er du født i perioden

Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som fuldtidsforsikret

Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden

Som deltidsforsikret

1. januar 1956 - 30. juni 1956

1 ½ år

2.340 timer

1.872 timer

1. juli 1956 - 31. december 1958

1 år

1.560 timer

1.248 timer

1. januar 1959 – 30. juni 1959

½ år

780 timer

624 timer

Efterlønssats

Hvis udskydelsesreglen er opfyldt, er din efterlønssats højest 100% af maksimale dagpenge: 232.212,- kr./år.

Er udskydelsesreglen ikke opfyldt, er satsen højest 91% af maksimale dagpenge: 211.308,- kr./år.

Pensionsmodregning

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn.

Hos Pensionsinfo kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

  • Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80% af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5% af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80% af beregningsgrundlaget.

  • Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64% af den udbetalte pension. 

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Skattefri præmie

Du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn til du har opfyldt udskydelsesreglen.

Du vil herefter kunne optjene en skattefri præmie for hver 481. times arbejde. Kun arbejde der ligger i perioden efter at udskydelsesreglen er opfyldt, kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Hvis du går på efterløn, kan du kun blive ved med at optjene præmier, hvis du venter med at gå på efterløn til 2 år efter, at du har fået efterlønsbevis, og du i den periode har haft mindst 3.120 løntimer (2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret). Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier, på tilsammen op til 167.196,- kr. som fuldtidsforsikret og 111.468,- kr. som deltidsforsikret. 

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. 

Læs om seniorjob

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.

Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og udstrækning afhænger af din alder.

Efterløns- og folkepensionsalder

Er du født i perioden

Tidligst på efterløn

Max år på efterløn

Folkepensionsalder

1. juli 1959 - 31. december 1962

64 år

3 år

67 år

1. januar 1963 - 31. december 1966

65 år

3 år

68 år

1. januar 1967- 31. december 1971

66 år

3 år

69 år

1. januar 1972- 31. december 1976

67 år

3 år

70 år

1. januar 1977 eller senere

67½ år

3 år

70½ år

Hvis du er født senere end 1962 bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. I tabellen er vist den forventede efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for optjening af skattefri præmie.

Efterlønssats

Din efterlønssats er højest 100% af maksimale dagpenge (232.212,- kr./år).

Pensionsmodregning

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn.

Hos Pensionsinfo kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

  • Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80% af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5% af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80% af beregningsgrundlaget.

  • Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64% af den udbetalte pension. 

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Skattefri præmie

Du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med eller helt undlader at gå på efterløn. Du vil kunne optjene en skattefri præmie for hver 481. times arbejde. Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmier, medmindre du opfylder 2 års-reglen. Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier på tilsammen op til 167.196,- kr., hvis du er fuldtidsforsikret, og 111.468,- kr. hvis du er deltidsforsikret. .

Seniorjob

Hvis din ret til dagpenge udløber 5 år før efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob frem til du kan gå på efterløn. Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. 

Læs om seniorjob

Efterlønsbidrag tilbage

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du vil framelde dig efterlønsordningen, bliver pengene i stedet overført til en af dine pensionsordninger, hvor de så vil blive beskattet ved udbetalingen af pensionen.