Efterløn

Her kan du få overblik over, hvad du skal være opmærksom på, hvis du enten fravælger eller vil gøre brug af efterlønsordningen.

Du har flere kort på hånden med efterlønsordningen

Efterlønsordningen giver dig flere muligheder for større fleksibilitet i arbejdslivet, når du nærmer dig pensionsalderen.

  • Du kan gå på efterløn 3-5 år før folkepensionsalderen. Du skal dog være opmærksom på, at din pensionsopsparing kan betyde store fradrag i dine efterlønsudbetalinger
  • Du kan få en skattefri præmie, hvis du bliver på arbejdsmarkedet frem til din pensionsalder. Det gælder også, hvis du går på efterløn, men fortsætter med at arbejde
  • Du får garanti for et seniorjob, hvis du mister dine dagpenge, når der er mindre end 5 år, til du kan gå på efterløn

For at kunne benytte disse muligheder skal du som hovedregel være tilmeldt efterlønsordningen senest fra du er fyldt 30 år. Du skal også betale et efterlønsbidrag i tillæg til dit kontingent i op til 30 år.

Du kan når som helst melde dig ud af efterlønsordningen. De penge, du har indbetalt, kan overføres til en anden pensionsopsparing og i nogle tilfælde tilbagebetales kontant.

Overvej grundigt din situation, inden du fravælger efterløn

Du bør blandt andet overveje:

  • Hvad din pensionsopsparing betyder for muligheden for efterløn
  • Om du kommer til at arbejde længe nok til at få den skattefri præmie og hvor længe du i det hele taget regner med at blive på arbejdsmarkedet
  • Din risiko for at blive ledig i en høj alder, så et seniorjob kan blive relevant, og om du vil være interesseret i et kommunalt seniorjob

Typiske spørgsmål om efterlønsordningen

Efterlønsbeviset er en erklæring om, at du har ret til efterløn, selvom du senere skulle blive syg. Så snart du opfylder betingelserne for efterløn, udsteder vi et efterlønsbevis til dig.

Det er en rigtig god idé at få udstedt et efterlønsbevis. Når vi udsteder efterlønsbeviset, laver vi nemlig samtidig en beregning af hvilken efterlønssats, du kan få, når og hvis du vælger at gå på efterløn - og uanset hvor længe du evt. vælger at udskyde din efterløn.

På den måde gælder efterlønsbeviset som en slags forsikring. Skulle du fx blive syg eller på anden vis ikke kunne leve op til kravene for at få en høj efterlønssats, når tid kommer, er din sats allerede beregnet og garanteret via efterlønsbeviset.

Du skal ikke længere betale til efterlønsordningen fra den dag, du har dit efterlønsbevis.

Læs mere om efterlønsbeviset

Hvis du opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du kunne trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Når du når efterlønsalderen, får du et efterlønsbevis fra CA. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

For at gå på efterløn, skal du opfylde kravene for at få dagpenge, og du skal have betalt til efterlønsordningen i mindst 30 år.

Hvornår du kan gå på efterløn, og hvor længe afhænger af din alder. 

Oversigt over efterløns- og pensionsalder

Vi beregner din efterlønssats ud fra de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indkomst i løbet af de sidste 24 måneder, hvis du går på efterløn direkte fra et arbejdsforhold.

For at få efterløn med den højeste sats, skal du:

  • I gennemsnit have tjent mindst 23.371,- kr./md. i 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder, op til du får udstedt dit efterlønsbevis

  • Udskyde overgangen til efterløn i en vis periode og have arbejdet et vist antal timer

Hvis du venter med at gå på efterløn i en periode efter udstedelsen af efterlønsbeviset, vil du altså kunne få efterløn med en højere sats, end hvis du går på efterløn med det samme, og mindst den sats, der står i dit efterlønsbevis.

Hvor længe, du skal vente med at gå på efterløn for at få den højeste sats afhænger af, hvornår du er født.

Er du født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1959, kaldes dette udskydelsesreglen.

Er du født efter 1. juli 1959, kaldes det 2 års-reglen.

Går du på efterløn direkte fra dagpenge kan du højst få en efterlønssats på 91% af den højeste efterlønssats.

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene en skattefri præmie. Den skattefri præmie udbetales, når du når din folkepensionsalder.

Læs om skattefri præmie

Dine pensionsordninger modregnes i din efterløn, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Får du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et engangsbeløb, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af beregningsgrundlaget.

Får du sammen med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

Din efterløn bliver også nedsat, hvis der udbetales en pension, efter du fylder 60 år, men inden du går på efterløn.

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år før efterlønsalderen værdien af dine pensionsordninger til os som din a-kasse. De indberetter også de pensioner, som evt. er blevet udbetalt, efter du er fyldt 60 år, men inden du går på efterløn.

Se størrelsen af dine danske pensionsordninger hos PensionsInfo

Hvornår skal jeg begynde at betale efterlønsbidrag?

Du skal senest begynde at betale til efterlønsordningen, når du fylder 30 år. Men du kan vælge at starte indbetalingen inden da. Det giver dig mulighed for senere at holde pause med at betale efterlønsbidrag.

Læs mere om betaling af efterlønsbidrag

Hvor meget skal jeg betale?

Som medlem af CA betaler du et a-kassekontingent. Hvis du vil være med i efterlønsordningen, skal du også betale et ekstra kontingent; et efterlønsbidrag.

For at få ret til efterløn, skal du betale efterlønsbidrag (LINK MANGLER - til ordbog) i op til 30 år.

Efterlønsbidraget er på:

Ligesom a-kassekontingentet kan efterlønsbidraget trækkes fra i skat.

Læs mere om betaling af efterlønsbidrag

Pause i betalinger af efterlønsbidrag

Er du født den 1. januar 1976 eller senere, kan du holde pause i indbetaling af efterlønsbidrag. Det kræver, at du har betalt til efterlønsordningen mindst 1 dag.

Du bestemmer selv, hvornår og i hvor lang tid du vil holde pause - og om du vil dele din pause op i flere perioder. 

Læs om pause i betaling af efterlønsbidrag

Bidragsfri perioder

Hvis du er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan du holde pause i betalingen af efterlønsbidrag. Det kaldes en bidragsfri periode. 

Læs om bidragsfri perioder

Vi skriver til dig, lige inden du fylder 30 år og spørger, om du ønsker at tilmelde dig efterlønsordningen. Din tilmelding kan tidligst få virkning fra den dag, vi modtager din tilmelding.

Læs mere om tilmelding til efterlønsordningen

Efterlønsalderen er tilpasset alderen for folkepension, som igen bestemmes af din fødselsdato.

Se en oversigt over efterløns- og folkepensionsalder

Ønsker du at gå på efterløn, skal du sende os en ansøgning. Du finder ansøgningen på vores hjemmeside. Du kan tidligst gå på efterløn fra den dato, vi har modtaget din ansøgning.

Ansøg om at gå på efterløn

Når du er på efterløn

Selvom du er på efterløn, kan du stadig arbejde og i begrænset omfang drive selvstændig virksomhed. Det medfører dog fradrag i din efterløn. Det gør det også, hvis du har andre arbejdsindtægter eller får feriegodtgørelse.

Pension, ferie og ophold i udlandet kan også have betydning for udbetalingen af efterløn.

Udbetaling af efterløn

Du får udbetalt efterløn for hele kalendermåneder. Det svarer til 160,33 timer før eventuelle fradrag, uanset hvor mange dage, der er i måneden.

Hvis du slet ikke arbejder, mens du er på efterløn, kan du vælge kun at sende en erklæring til os hvert halve år. Så udbetaler vi automatisk din efterløn hver måned, uden at du behøver sende os et efterlønskort. Vi spørger dig om du vil dette, når vi godkender din ansøgning om efterløn.

Hvis du vælger at arbejde, mens du er på efterløn, kan du ikke vælge at sende os en erklæring hvert halve år. Du skal i stedet sende os et efterlønskort hver måned. På efterlønskortet skal du oplyse om arbejde og indtægter i den pågældende måned. Ud fra disse oplysninger udbetaler vi din efterløn. 

Hvornår får du udbetalt din efterløn

Din efterløn bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden. Skal du sende efterlønskort ind hver måned, fordi du har deltidsarbejde, skal vi have modtaget dit efterlønskort ca. 1 uge inden månedens udgang.

Modtager vi det senere, kan det forsinke udbetalingen af din efterløn.

Vi udbetaler efterløn a conto, hvis du har arbejde

Hvis du indsender efterlønskortet cirka en uge inden månedens udløb, ved du ikke med sikkerhed, om du får arbejde eller andre indtægter i den sidste uge, der skal modregnes i efterlønnen.

Derfor udbetaler vi efterløn til dig "a conto". Det vil sige med forbehold for, at beløbet måske skal reguleres.

Når måneden slutter, sammenligner vi dine oplysninger på efterlønskortet med oplysninger fra din eventuelle arbejdsgiver om dine arbejdstimer og indtægtsforhold.

Hvis der er forskel, regulerer vi din udbetaling. Vi kontakter dig altid, før vi regulerer, så du får mulighed for at reagere, hvis du ikke er enig.

Har du arbejde, skal du sende os et efterlønskort hver måned og kan ikke nøjes med at sende os en erklæring hvert halve år.

Du skal i stedet hver måned søge om udbetaling af efterløn med et efterlønskort, som du skal sende til os via vores hjemmeside.

Du kan indsende dit efterlønskort ca. 1 uge inden månedens udgang.

Modtager vi det senere, kan det forsinke udbetalingen af efterløn.

Se datoer for, hvornår du skal sende dit efterlønskort

Sidste frist for at indsende dit efterlønskort

Du har en frist på en måned plus 10 dage til at indsende dit efterlønskort.

Skal du fx have udbetalt efterløn for juli måned, skal vi modtage efterlønskortet senest den 10. september.

Modtager vi dit efterlønskort efter fristens udløb, kan vi ikke udbetale dig efterløn for den måned.

Se frister for indsendelse af efterlønskort

Du må have lige så meget lønarbejde som du vil, men det fradrages i din efterløn.

Vi kan dog kun udbetale supplerende efterløn til dig, hvis vi kan udbetale mindst 14,8 timers efterløn til dig om måneden. Arbejder du mere end 145,52 timer i en måned, kan du altså ikke få udbetalt efterløn i den måned.

En løntime giver en times fradrag i efterlønnen.

Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter løntimer for dig til SKATs indkomstregister, men kun din lønindtægt, er vi i stedet nødt til at lave en omregning af din indtægt, for at finde ud af, hvor meget du skal modregnes i din efterløn.

Det gør vi med en omregningssats som er 259,80. Tjener du f.eks. 1.000 kr., vil vi altså modregne 3,85 timer i din efterløn.

Lempet fradrag ved timeløn under omregningssatsen

Har du en timeløn under omregningssatsen på 259,80 kr., kan du få et lempeligere fradrag for de første 41.164,- kr. du tjener på et år.

Til gengæld må du så højst have 128 arbejdstimer i en måned, for at vi kan udbetale dig supplerende efterløn.

Når det lempeligere fradrag er opbrugt, vil du kunne få efterløn, selvom du har mere end 128 arbejdstimer på en måned.

Det lempelige fradrag beregnes ved, at din løn divideres med omregningssats på 259,80. Du bliver dermed modregnet færre timer i din efterløn, end du faktisk arbejder.

Er din timeløn lavere end højeste efterlønssats på 120,51 kr./time, bliver din løn fiktivt sat til 120,51 kr./time, når vi beregner det antal timer, du skal have fradrag for.

Når du har tjent over 41.164,- kr. i et kalenderår, anvendes det almindelige time-for-time fradrag.

Du kan drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, når du er på efterløn.

Den samlede arbejdstid i virksomheden skal være under 400 timer årligt, ligesom dækningsbidraget ikke må overstige 84.894,- kr. 

Du må først starte din virksomhed, når du har fået en tilladelse til det fra CA. Kontakt os altid, inden du starter din virksomhed.

Der sker fradrag i din efterløn for dine pensionsopsparinger. Fradraget er forskelligt afhængig af din alder og det tidspunkt, hvor du går på efterløn.

Læs mere om fradrag for pensionsopsparing i din efterløn

Ferie med feriepenge medfører fradrag i din efterløn, når du hæver feriepengene og afholder ferien, men du er på efterløn.

Fradraget sker i forhold til det antal feriedage, du har optjent.

Bopæl, arbejde og ophold i andet EØS-land, Grønland og på Færøerne

Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller Færøerne, når du får efterløn.

Hvis du bor og arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, skal du arbejdsløshedsforsikres dér og derfor meldes ud af CA. Du kan i de tilfælde fortsætte med at få efterløn, selvom du ikke aktuelt er medlem af en dansk a-kasse.

Bopæl, arbejde og ophold uden for EØS-lande, Grønland og på Færøerne

Når du får efterløn, må du højst opholde dig midlertidigt i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår.

Ved du allerede når du rejser ud, at dit ophold ikke er midlertidigt, stopper vi udbetaling af efterløn allerede på afrejsetidspunktet. Både ved midlertidige og længerevarende ophold i udlandet, skal du give CA besked.

Hovedreglen er, at du ikke kan få efterløn, hvis du arbejder i udlandet uden for EØS, Grønland eller Færøerne. Spørg CA, før du tager arbejde i udlandet uden for EØS, Grønland eller Færøerne.

Information om fravalg af efterlønsordningen

Hvordan fravælger jeg efterlønsordningen?

Du kan altid fortryde, at du har tilmeldt dig efterlønsordningen. Hvis du fortryder og vil framelde dig ordningen, skal du sende os en særlig blanket (AR 252).

Kan jeg fortryde mit fravalg af efterløn?

Har du tidligere fravalgt efterlønnen og fortrudt det? Hvis du er født før 1. juli 1960, har du i visse tilfælde mulighed for at fortryde og alligevel tilmelde dig efterlønsordningen igen. I så fald beder vi dig kontakte os, så vi kan vejlede dig om dine muligheder

Læs mere om at fortryde fravalg af efterløn