Dagpengeforslag fra S: Dimittenderne hænger på regningen

Det er godt, at regeringen vil hæve dagpenge for lønmodtagere. Men skidt, at de vil gøre det ved at tage pengene fra dimittenderne.

DecorativeRegeringen har den 7. september præsenteret deres første reform-plan Danmark kan mere 1, der skal få flere i arbejde – med en række forslag til ændring af dagpengesystemet, der blandt skal give en bedre økonomisk sikkerhed for ledige, der kommer fra beskæftigelse – og samtidig få flere ledige hurtigere i arbejde. 

OBS: Det er foreløbig kun et udspil. Det skal først forhandles med Folketingets partier, så vi ved endnu ikke, hvad det ender med. 

Bedre dagpengedækning for ledige lønmodtagere

I CA kipper vi med flaget for forslaget om, at ledige der kommer fra beskæftigelse, kan få op til 24.500 kroner i de første 3 måneders ledighed. 

Den nuværende dagpengesats er pt på 19.322 kroner, og er ganske lav i forhold til den løn, som de ledige kom fra. Så det er en tiltrængt forbedring – i hvert fald i de første måneders ledighed. 

Flere forringelser for dimittenderne 

Regeringen mener, at der over årene er opstået en skæv balance i den nuværende dimittendordning. I 2009 var ca. 10% af dagpengemodtagerne dimittender, hvor det i dag er knap 25% af de ledige, der er dimittender.

Derfor har regeringen præsenteret 3 forslag, der er målrettet mod dimittenderne:   

  • Nedsættelse af dagpengesatsen for de dimittender, der ikke er forsørgere til 9.500 kr. pr. måned for ikke-forsørgere under 30 år og 12.000 kr. pr. måned for ikke-forsørgere, der er over 30 år.
  • Halvering af dagpengeperioden for dimittender fra 2 år til 1 år. 
  • Sprogkrav for udenlandske dimittender om, at de skal kunne tale dansk på et vist niveau for at kunne få dagpenge. 

”Dimittenderne går markant op i ydelse, når de går fra SU til dagpenge. Men det vil regeringen stramme op på, så der er et større incitament for at komme ud og arbejde”, sagde statsminister Mette Frederiksen vec præsentationen. 

Dimittenderne er ikke forkælede – de er ramt af strukturel ledighed

Med sine udtalelser rammer Mette Frederiksen ind i det for tiden herskende narrativ, som også fremføres af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, Cepos og Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. 

Nemlig at dimittenderne er forkælede og ikke gider arbejde, når de får fyrstelige dagpenge. Derfor vil de nedsætte dagpengene. 

Det er ikke første gang, at man prøver den manøvre. Og erfaringen er, at det ikke virker. 

Ved den seneste dagpengereform i 2017 blev dimittendsatsen også sat ned. Og der kunne efterfølgende ikke konstateres et fald i de nyuddannedes ledighed. 

Så CA er klart imod regeringens forslag om at skære i dimittendernes dagpenge.

Det hjælper ikke på dimittendledigheden, at gøre ledige dimittender fattigere. Det hjælper kun på finansieringen af dagpengeløftet til de ledige lønmodtagere.  

For dimittendledigheden skyldes ikke manglende motivation eller incitament. De nyuddannede vil hellere end gerne ud og arbejde. 

Men der er 3 strukturelle udfordringer som gør, at der altid vil være en vis dimittendledighed. 

  1. Der er kommet mange flere dimittender ud på arbejdsmarkedet 

    I 2009 blev 46.502 dimittender færdige med deres uddannelse. Men takket være større årgange og større indtag på uddannelsesstederne er det årlige antal dimittender steget gennem årene.

    I 2019 var der 71.801 dimittender. Det er 25.000 flere dimittender end i 2009. Så selvom der opstået mange nye akademikerjob, er det altså ikke nok til, at alle de ekstra nyuddannede får job med det samme.

    Og samlet set er der fra 2010 til 2020 uddannet 696.515 dimittender som professionsbachelorer, på erhvervsakademier og på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er kolde facts fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

    Så en væsentlig grund til, at dimittenderne fylder mere i dagpengesystemet, er, at der simpelthen er kommet mange flere af dem.
     
    Vi skal selvfølgelig hjælpe dimittenderne i arbejde, og gerne hurtigere i dag.
     
    Men når man ser tilbage på de seneste 10 år, er det i virkeligheden en gedigen succeshistorie, at knap 700.000 dimittender har fundet en plads på arbejdsmarkedet.
     
    De har været med til at løfte de danske virksomheder netop i kraft af deres uddannelser og erhvervede viden. 
     

  2. Dimittend-sæsonen vil altid give dimittendledighed

    Virksomhedernes behov for arbejdskraft ikke er indrettet på dimittenderne. Antallet af ledige stillinger er nogenlunde jævnt fordelt over hele året. 

    Dimittenderne følger ikke det samme mønster. De dimitterer i store flokke 2-3 gange om året. Typisk i juni, september og i december/januar. 

    Arbejdsmarkedet kan ikke opsluge dem alle på en gang, for der bliver simpelthen ikke opslået job nok. 

    Det tager flere måneder, næsten uanset hvor rødglødende jobmarkedet er.

    Man kan bare forestille sig de tilsvarende pukler af ledige lønmodtagere, hvis de kun blev opsagt til fratræden 3 gange om året. 
     

  3. Udenlandske dimittender har en overledighed 

    CA har et stort optag af dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser, handelshøjskolerne og erhvervsakademierne.

    10% af vores medlemmer er udenlandske statsborgere. Men blandt vores ledige medlemmer kommer 20% fra udlandet. De har altså en betydelig større ledighed end vores danske medlemmer.

    Det er ikke så underligt, for de går typisk på uddannelser og fag, hvor der bliver undervist på engelsk. Og de danske medstuderende taler også engelsk med dem. Derfor kan de komme ud med en dansk engelsksproget uddannelse, men med dårligt kendskab til det danske sprog. Og det giver et handicap på det danske arbejdsmarked. 

    Derfor anbefaler vi altid vores udenlandske studiemedlemmer og kandidater, at de skal ud af den engelske boble på studiet og lære godt dansk, hvis de vil have samme chancer på jobmarkedet som de danske kandidater. 

Mens vi bruger guleroden, har regeringen altså valgt at bruge stokken med forslaget om sprogkrav som en betingelse for at kunne få dagpenge. 

Vi kan kun håbe, at det bliver fulgt op med krav - og ressourcer - til uddannelsesstederne, om at de skal være med til at forbedre de udenlandske studerendes danskkundskaber.  

Christian Sørbye Friis - 7. september 2021
Adm. direktør i CA Karrierepartner og a-kasse

Læs regeringens plan: Danmark kan mere 1


Områder i regeringens forslag, som vedrører dagpenge og a-kasseregler

Nyuddannede hurtigere i job 

Regeringen vil skærpe dimittendreglerne, så: 

  • Dimittendsatsen nedsættes til 9.500 kr. pr. måned for ikke-forsørgere under 30 år og 12.000 kr. pr. måned for ikke-forsørgere, der er over 30 år.
    Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke. 
     
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år.
     
  • Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. 
    Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet. Forslaget vil begrænse udenlandske dimittenders adgang til dimittenddagpenge.
     
  • Regeringen vil holde fast i, at det skal være muligt at få udregnet en individuel satsberegning, hvis man under studieforløbet har en vis arbejdsindkomst. 
     
  • Samtidig foreslår regeringen, at det månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, øges med 4.000 kr. om måneden. Det skaber bedre muligheder for at få tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne.

Højere dagpenge – 24.500 kr. de første tre måneder 

Regeringen vil øge indkomstsikkerheden for dem, som kun kortvarigt er ledige, og som kan have været på arbejdsmarkedet og bidraget til det kollektive system i lang tid. 

Regeringen vil derfor øge den maksimale dagpengesats til 24.500 kr. om måneden de første 3 måneder. Det betyder, at de ledige kan få op til ca. 5.000 kr. mere om måneden end i dag, hvis de har haft 

  • 2 års beskæftigelse inden for en 3 årig periode og 
     
  • mindst 4 års sammenhængende a-kassemedlemskab op til ledighed.

Uddannelsesløft for ufaglærte og visse faglærte – Permanent 110 pct. i dagpenge 

Regeringen foreslår at permanentgøre muligheden for, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, får ret til at starte på udvalgte erhvervsuddannelser og få et uddannelsesløft, mens de modtager 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats. 

Uddannelsesløftet vil være målrettet uddannelser med mangel på arbejdskraft og uddannelser, hvor den ledige efter endt uddannelse har gode muligheder for job.

Et stærkere organiseret arbejdsmarked  
 

  • Regeringen vil forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. årligt til 7.000 kr. årligt.
     
  • Regeringen ønsker at indføre en såkaldt formodningsregel.  Medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager Det skal undersøges, hvordan en sådan regel kan udformes og indføres i lovgivningen.
     
  • Fradragsretten for private lønforsikringer betinges af et årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kr. 

Højere skattefri seniorpræmie 

I dag gives en skattefri seniorpræmie til personer, der fortsætter med at arbejde efter de har nået folkepensionsalderen.  

Regeringen ønsker at tilskynde til, at de seniorer, der kan og vil, bliver i arbejde Derfor foreslår regeringen at forhøje præmierne til 65.000 kr. for beskæftigelse i første år og 35.000 kr. for beskæftigelse i andet år efter folkepensionsalderen. 

Se regeringens plan: Danmark kan mere 1.