Den Store Jobsamtale: Interviewet som Management Consultant

Du har lige fået det at vide: Du skal til jobsamtale med et af de store konsulenthuse, og hvis det går dig godt, har din karriere som konsulent allerede fået luft under vingerne hos et velanset konsulentfirma.

Af Filipe Leal, Partner, Consultingprep.com

Du har hørt om konsulenthusenes brug af “case interview” metoden, men det er første gang du står overfor dit livs vigtigste jobsamtale. Hvordan forbereder du dig bedst muligt? Hvordan vil dagen forløbe? Hvilke spørgsmål vil de stille? Hvordan optimerer du dine chancer? 

Set udefra kan det virke som om, at et slør af mystik omgiver denne vigtige dag, så det første skridt i retning af et godt interview er derfor at skabe klarhed. Vi kan bryde dagen op i 4 dele.

1. Firmapræsentation

Selve dagen starter ikke med interviewet; i stedet introduceres du til at starte med for firmaet via en præsentation, hvor du har mulighed for at komme af med lidt af nerverne, inden det bliver din tur til at præstere. Denne del tager typisk 30 minutter. 

2. Analytisk test

Efter firmapræsentationen bliver du præsenteret for den analytiske test. Her vil du blive testet i kvantitativ problemløsning uden hjælpemidler. Testen har forskellige navne; BCG kalder den “the Potential Test”, og McKinsey kalder sin variant “the Problem Solving Test”. Uanset navnet tager prøven ca. 45 minutter. Det er afgørende at løse opgaverne hurtigt. Derfor er det en god ide at træne forskellige matematiske tricks, som kan spare dig vigtige minutter.

3. Interview: “Personal Experience”

Den første del af interviewet består af en lille snak, efterfulgt af hvad der går under navnet “Personal Experience”. Denne samtale tager i alt mellem 15 og 20 minutter, hvori din interviewer især vil bedømme dig på to områder. 

Det første er dine lederegenskaber. Intervieweren kan sige: “Fortæl mig om engang, hvor du skulle lede en gruppe til at opnå et særligt imponerende resultat.” Der kan også spørges ind til noget fra dit CV: “Jeg kan se, at du stod i spidsen for denne gruppe; hvad er din mest interessante bedrift derfra?” Dette er ikke den eneste gang dit CV bliver relevant den dag, og især derfor er det vigtigt at have et godt og velstruktureret CV. 

Det andet område er din personlige drivkraft. Her handler det om hvor ambitiøs og vedholdende du er. Intervieweren kan spørge åbent, så du kan vælge, hvad du vil styre samtalen ind på, men igen kan det også være baseret på dit CV.

Din interviewer vil også være interesseret i at kende din personlige motivation for at ansøge. Hvorfor vil du være konsulent? Hvorfor dette firma? Hvorfor lige præcis nu i stedet for senere? Hvorfor denne afdeling; hvorfor denne by, om det så er København eller et andet sted.

4. Case interviewet

Selve “Case Interviewet” er dagens mest berygtede del, og derfor fokuserer denne artikel mest af alt på, hvordan denne del er bygget op. Det er her dine “problem solving skills" bliver sat på prøve. Case Interviewet begynder med en åben problemstilling. Din klient kan være en dagligvareforretning, som oplever et tab af kunder og faldende omsætning; “Hvad skal vi gøre?” Et åbent spørgsmål som dette, skal løses i fire trin. 

4.1 Definér

I første omgang er et problem som det ovenstående alt for bredt; det kan ikke umiddelbart besvares på nogen konstruktiv måde. Ligesom vi ikke spiser kød ved at fortære et helt dyr på en gang, men først må dissekere det i mindre dele, kan man ikke gå til en case uden først at definere alle de individuelle elementer, som den består af. 

4.2 Strukturér

Her struktureres “casens” mange dele i et “issue tree”, så du kan overskue dem - og arbejde effektivt med dem i en fornuftig rækkefølge. Det gør du ved at stille en række spørgsmål. I eksemplet med dagligvareforretningen kunne de spørgsmål være “Hvordan har antallet af kunder udviklet sig?” eller “Er der en tendens at finde i kundernes forbrug?”. 
Derpå skal du gå mere i dybden ved at sammenligne de parametre med konkurrenternes, samt hvordan dit brand anses blandt dine kunder: “Hvad ønsker kunderne - og hvad kan vi give dem?”
Målet med denne del er at finde elementer at analysere. Når du er klar til for alvor at begynde på dine analyser, kommer det næste trin.

4.3 Analysér

Her handler det om at finde svarene på de strukturerende spørgsmål, som du har stillet op. Igennem hele denne fase skal du have øje for, hvad hver analyse, som du laver, betyder for din klient.
Hvis din analyse peger på, at et produkt ikke længere sælger, bliver du nødt til at tænke over, hvordan det problem skal tackles. Skal produktet markedsføres anderledes, placeres anderledes i butikken, eller skal det helt fjernes? Her bliver det relevant at fremsige en hypotese, som omhandler hvad problemet skyldes, og hvordan det skal løses.

4.4 Anbefal

Afslutningen på enhver case er din anbefaling. Det er her du endegyldigt fastslår en handlingsplan for din klient baseret på dine analyser og hypoteser. Det er vigtigt at det ikke bliver en opsummering, men en syntese.
En god anbefaling er en praktisk og anvendelig anbefaling. Den må ikke svæve i de analytiske luftlag, men skal i stedet tage højde for sagens omstændigheder og give en pragmatisk løsning på problemerne, som din klient kan eksekvere med det samme. 
Den gode anbefaling tager udgangspunkt i den tankegang og de egenskaber, som klienten skal bruge for at kunne implementere din løsning. Hvilken tilgang skal din klient have for effektivt at sænke sine udgifter eller forny sit brand? Med en sådan anbefaling har du gode chancer i dit case interview. 

Og så er det hele overstået; sådan forløber den store interviewdag hos McKinsey, BCG og Bain (MBB). Hos Consulting Prep™ håber vi, at artiklen har løftet sløret af mystik og givet dig et godt grundlag for din forberedelse til en karriere i Management Consulting. Hvis du gerne vil vide mere, kan du høre Filipe Leal fortælle om de mange interviews han har holdt for McKinsey i videoen nedenfor. Følg Filipe Leal og Consulting Prep på Facebook og bliv løbende opdateret med tips og råd til din forberedelse til den store interview dag.

Filipe Leal

Filipe Leal er tidligere seniorkonsulent og rekruttør hos McKinsey. Gennem fire og et halvt år har han rådgivet nogle af verdens største koncerner inden for telekommunikation, bankverdenen og olie & gas-industrien. Selvom han har fået tilbud fra både BCG og Bain, foretrak han McKinsey. Igennem årene har han været hyret til hele tre af deres afdelinger.

Filipe er også en af McKinsey’s erfarne rekruttører; han har personligt interviewet mere end ét hundrede kandidater og siddet i adskillige ansættelsesudvalg. Igennem sin tid hos McKinsey lå han blandt de bedste 5% i firmaet, og for sit arbejde vandt han deres prestigefyldte pris, “Primus Inter Pares”, samt et MBA-stipendium.

I 2014 stiftede Filipe firmaet Consultingprep.com, hvor han sammen med seniorkonsulenter fra McKinsey, BCG og Bain hjælper kandidater med at forberede sig til caseinterviewet hos de førende konsulenthuse.