Fremstå stærkt i telefonen, når du har kastet dig over den uopfordrede jobsøgningsproces

Af Lars Ulrik Jeppesen, Karriererådgiver, CA

Langt de fleste, jeg taler med, ser uopfordret jobsøgning som en approach, de meget gerne vil benytte sig af, og de er også ret hurtige til at udarbejde CV & ansøgning, men det er bare ikke dér ”kæden den hopper af”.

Figur 1: Den uopfordrede jobsøgning

Det er i den telefoniske kontakt, at de fleste stopper op og erkender:

Dette er ikke min stil - Det er for grænseoverskridende – Det er jeg ikke god til!

Men det er det, der er nødvendigt, for da du ikke har et stillingsopslag at reflektere på, så bliver researchen din vigtigste ”ven” i forberedelsen til at kunne sende et professionelt CV og en velskrevet og målrettet uopfordret ansøgning. Men hvad skal du være god til?

De områder, hvor du skal være stærk – er:

  • Afklaring af kontaktpersonen og din klare målsætning
  • Åbning af samtalen
  • Effektiv kommunikation & Effektiv behovsafdækning
  • Målrettethed & god præsentation
  • Den excellente argumentation
  • God til at behandle indvendinger
  • Afslutte samtalen med maner
  • Aftale for opfølgning

Afklaring af kontaktpersonen

  • Du skal være sikker på, at du taler med den rigtige person. Hvis det ikke er den rigtige person, der kan træffe beslutninger, så spilder du både hans/hendes og din egen tid
  • Hav altid de 3 points målsætninger parat – Hvad skal være dit 1., 2. & 3. mål med henvendelsen

Åbning af samtalen

  • Hvad vil du bruge som åbning til samtalen – et spørgsmål, en påstand om hvordan du vil gøre en forskel, hvad der er de store fordele for virksomheden ved at ansætte dig?
  • Måske henvise til en anden person du har talt med
  • Det der skal til for, at de bliver interesserede (der hvor du med åbningen har ”købt” 5 minutter af deres sparsomme tid) 
    Læs evt. mere i 'Sådan søger du uopfordret'

Effektiv kommunikation

  • Uden den effektive kommunikation kommer du ingen vegne, har du styr på dette?
  • Spørgeteknikkerne skal du have styr på
  • Effektiv brug af stemmen i telefonen, så du kommer til at lyde spændende og inspirerende
  • HUSK S-M-I-L-E [Stemmevariation-Motiveret-Interesseret/Interaktiv-Let Forståeligt -Engagement
  • Hvilke emner vil du have afdækket, og hvilke spørgsmål vil du stille for at få disse meget vigtige informationer?

Din gode præsentation

  • Hvordan vil du på et minut præsentere ting ved dig selv, der skal gøre den anden person interesseret i dig?
  • Hvad vil du fremhæve, og hvordan vil du fremstille sig selv?
  • Det er en rigtig god idé, at du har øvet dig i dette
    Læs evt. mere i 'Er du klar til elevatortalen?'

Den excellente argumentation

  • Hvilke argumenter (dine bedste sellingpoints) vil du fremhæve for at ”sælge varen” – din arbejdskraft?
  • Hvordan vil du argumentere
  • Brug E-F-U modellen (Egenskab, Fordel & Udbytte)
    Læs evt. mere i 'Sæt ord på dine kompetencer'

God til at behandle indvendinger

  • Indvendinger er stopsignaler der er i enhver samtale, så du vil møde dem! Spørgsmålet er, hvordan vil du behandle dem?
  • Find frem til de typiske indvendinger, så de sidder på rygraden og skriv ned, hvordan de skal behandles, så du kommer succesfuldt videre i samtalen

Afslutte samtalen med maner

  • Én af de mest velkendte huskeråd i den sælgende proces er A-B-C (Always Be Closing), du skal altid være klar til at spørge efter ordren/aftalen.
  • Du skal have dine afslutninger parat – Spørg ”efter ordren”, opsummer...

Aftale for opfølgning

  • Få en aftale på plads: fx et tidspunkt for en ny samtale over telefonen eller et fysisk møde. 

Forbered dig på samtalen

Arbejd med din interviewguide