Full Engagement 1: Styr din energi – ikke din tid

Af Bent Kock Nielsen, Implement Consulting Group

Vi ved inderst inde godt, at vi ikke kan arbejde, købe, bytte os til følelsen af lykke. Den er vi nødt til benhårdt at beslutte os for at søge ved at tage stilling til, hvem vi er, hvad vi vil, hvordan vi når derhen.

Hverdagen går med arbejde, familieliv, fritidsinteresser, forpligtelser, krav, udfordringer, ansvar og beslutninger. Man kunne sommetider godt have brug for mere overskud i hverdagen. Vi kan ikke få mere tid, men vi kan forvalte vores energi på en mere hensigtsmæssig måde, så den tid, der er til rådighed, giver den allerbedste mening.

Træn dig selv i at styre din energi frem for at styre din tid

Full Engagement bygger på nogle grundlæggende antagelser om, hvordan vi kan øge vores energi , skabe en bedre balance i os selv og dermed øge vores engagement og vores præstationer i al almindelighed på en lang række områder af vores liv. Fuldt engagement er det ideelle stadie af energi, hvor vi bruger os selv helt, kan håndtere stress og yde de bedste præstationer, mens vi føler, at der er en dybere mening med det, vi gør.

For at opnå fuldt engagement skal vi tænke anderledes og ændre vores grundlæggende opfattelse af begrebet energi, at det er en ressource vi kan øge betydeligt, hvis vi bliver bevidste om, at energi er inddelt i fire niveauer, der gensidigt skal arbejde sammen. I Full Engagement arbejder vi med følgende fire energiniveauer;

Full Engagement betyder at du går ind med din bedste energi på det rigtige tidspunkt. For at nå fuldt engagement er det nødvendigt at gøre op med gamle sandheder og begynde at tænke anderledes. Gamle paradigmer, der fungerede i industrisamfundet, skal skrives ind i en ny tankegang, der passer til de vilkår, krav og udfordringer, vi møder i det vidensamfund, der er karakteristisk for vores tid.
 
Energi er og bliver vores vigtigste ressource. Vi har brug for energi i alt, hvad vi foretager os. Hvad enten vi sidder i et fly til Stockholm, henter børn i daginstitutionen, køber ind, laver mad eller spiller fodbold, så kræver det energi. Energi er kilden til liv – og der kræves meget energi til det liv, mange af os forventer at leve i dag.

Den spirituelle energi befinder sig i toppen af pyramiden. For virkelig at ’brænde’ skal vi have en passion, et dybtfølt engagement i det, vi laver. Denne passion giver os den vedholdenhed og en følelse af ansvar for andre end os selv, som er afgørende. Uden passion er vi lette ofre for pludselige indskydelser og emotioner. Vi mennesker er meningsdrevne, og det betyder, at hvis vi ikke forstår, hvorfor vi gør, som vi gør, så gør vi det ikke helhjertet. Den spirituelle energi kommer fra en dyb kontakt med os selv, vores personlige værdier og bevidstheden om den retning, vi ønsker, at livet tager. Når vi ikke har nogen ’sag’ eller mister troen på vores ’sag’ – også på det personlige plan – vil vi blive tappet for denne energi. I den spirituelle energi kan vi arbejde med retning og mål i livet for at opbygge mere robusthed.

Den mentale energi gør os i stand til at være fokuserede, koncentrerede, kunne tænke klart, kreativt og konstruktivt i vores job. Den mentale energi får vi ved at arbejde fokuseret med én opgave ad gangen uden forstyrrelser, ved at holde pauser i løbet af dagen, ved at motionere, ved at have en positiv indre dialog med os selv og ved for eksempel at meditere, der også tilfører energi til de øvrige energiniveauer. Negative tanker, tanker, der kører i ring, og bekymringer tapper vores mentale energi og gør os ukoncentrerede med manglende fokus og overblik.

Den følelsesmæssige energi er afhængig af positive og konstruktive følelser, hvis vi skal fungere godt med vores omgivelser og i vores job. Denne energiform kommer fra gode, nære relationer ,
og følelsen af, at vi bliver set, anerkendt, holdt af og endelig af oplevelsen af at arbejde med noget, der gør os glade. Behovet for påskønnelse begynder ved fødslen, og det forsvinder aldrig. Jo større følelse af værdsættelse og velbefi ndende, jo mindre sårbare er vi over for de udfordringer, vi møder, og jo bedre evne har vi til at komme os over følelsesmæssige slag. Hvis vi lever med tilbageholdt vrede, problemer i privatlivet eller uløste konfl ikter på arbejdspladsen, kan vi blive tappet for den følelsesmæssige energi og være mere sårbare over for kritik og modgang.

Den fysiske energi er fundamentet i energipyramiden. Den fysiske energi er en forudsætning for, at vi kan fungere – at vi har den fysiske udholdenhed, der skal til, at vi er vågne og har åbne sanser. Energien kommer fra søvn , pauser , god kost , motion og i det hele taget en sund krop, der for eksempel ikke bliver tappet af energi fra ubehandlet sygdom, ignorerede smerter eller manglende motion.

De fire energiformer er ikke isolerede størrelser, men påvirker hinanden gensidigt. Man kan sige, at vi påvirkes nedefra og op i energipyramiden, mens vi udvikler os oppefra og ned.
Hvis energiniveauet er lavt på ét område, har det negativ effekt på de områder, man er stærkere på. Og omvendt: Hvis man har meget energi på ét område, smitter det positivt af på de tre andre energiområder

Det er lige så vigtigt at opbygge energi som at bruge den, hvis du vil opnå bæredygtige præstationer

Langt de fleste mennesker er stærke på det følelsesmæssige og mentale energi område, men forsømmer i højere grad det fysiske og det spirituelle energi område. Vi svigter vores fysiske energi ved at sove for lidt, holde for få pauser, ved ikke at spise regelmæssigt, så vi holder vores blodsukker nogenlunde konstant, og ved at dyrke for lidt motion. Når vi løber tør for vores fysiske reserver i løbet af en dag, påvirker det os på de øvrige tre energiniveauer, og vi nedsætter vores ydeevne på alle planer.

Omvendt kan vi øge vores fysiske energi ved at sørge for en god nattesøvn, holde pauser, spise sundt hver tredje time og dyrke regelmæssig motion.

Den rytmiske bevægelse

Der eksisterer en konflikt mellem den menneskeskabte civilisation og kroppens og hjernens naturlige funktion. Vores krop er skabt til at jage om dagen og sove om natten og kun rejse nogle få kilometer fra solopgang til solnedgang. Det er naturligt for mennesket at forbruge og oplade energi i en naturlig rytme. Denne naturlige vekselvirkning kaldes for oscillation.

Men ét er, hvordan vi fra naturen er skabt, noget helt andet er, hvordan vi lever i det 21. århundrede. Hårdt manuelt arbejde udføres i dag af robotter, tekniske hjælpemidler i hjemmet gør livet nemmere, vi tilbagelægger lange afstande til og fra arbejde i vores biler, vi kommunikerer via mobilen og sender mails. Vi er i bevægelse, og vi er i kontakt. Hele tiden – og på alle tider af døgnet. Vi rejser jorden rundt på tværs af tidszoner, vi sover for lidt, motionerer for lidt eller slet ikke, holder for få pauser og løber kapløb med os selv på det mentale plan. I vores forhastede hverdag glemmer vi vores mest fundamentale behov for at bruge og samle energi . Men vi vil kunne øge vores energi på alle planer betydeligt ved at være opmærksomme på vores krops behov, prioritere en god nattesøvn, holde pauser i løbet af dagen og ved at lave bare en smule motion.

I stedet fortsætter vi kapløbet med tiden og udviklingen med den fejlagtige antagelse, at opskriften på at nå bedre resultater er at arbejde længere og mere konstant. Men jo flere timer vi arbejder om dagen uden at restituere, og jo færre timer vi sover om natten for i stedet at arbejde videre, jo større er risikoen for, at vi brænder ud.

Manglende restitution både om dagen og om natten gør os trætte, frustrerede, utålmodige og fraværende. Engagementet daler, hukommelsen og koncentrationen svigter, og vores præstationer lider alvorligt under det. Problemet er ikke antallet af timer, vi tilbringer bag skrivebordet, men den energi , vi har, når vi skal præstere og yde vores bedste. Derfor skal vi hele tiden have i tankerne, at vi skal huske at genopbygge energi. Fra den gode nattesøvn til små pauser i løbet af dagen. Gerne en gang i timen. I dag bliver vi ikke målt på arbejdstimer, men på de resultater, vi leverer. Derfor er det vigtigt at være i stand til at forvalte vores energi på en konstruktiv måde. Undersøgelser viser, at vi arbejder mest produktivt, når vi forstår at veksle mellem perioder med koncentreret arbejde og perioder med hvile og pauser.

I stedet for at veksle mellem det koncentrerede og effektive arbejde og regelmæssige pauser, har vi en tendens til at arbejde i en gråzone, hvor vi hverken oplever den fulde koncentration på grund af mange afbrydelser eller den fulde restitution , hvor vi får bygget ny energi op til at tage endnu en tørn.

Livet og karrieren skal ikke være som et langt maratonløb – en lineær bevægelse, hvor vi går, løber, måske endda til tider spurter ud af den lige landevej, mens vi samler erfaring, viden og kompetencer op på vores vej. Uden pauser og uden tilbagetrækning hverken i det daglige eller over en livslang karriere. For at få hjerne, krop og sjæl til at gå op i en højere enhed, skal vi indse, at det er lige så vigtigt at opbygge energi , som det er at bruge den. Derfor vil det være konstruktivt at skifte billedet af det endeløse maratonløb ud med, at livet og karrieren skal ses som en lang række spurter , hvor vi veksler mellem fuld opmærksomhed og koncentration for så at trække os lidt tilbage for at lade op til næste spurt. En vekselvirkning mellem forbrug og opbygning af energi.

Pauser skaber øget vækst

Mange oplever det som et tegn på svaghed, at vi har brug for hvile. Kan man klare sig med fem timers søvn , så er man selvskrevet i rækken af hverdagens helte. Videnskaben viser dog noget helt andet. Søvnen er og bliver vores vigtigste kilde til den livsvigtige energi.

Ikke nok med, at vi skal have hvile om natten for at opretholde en naturlig og rytmisk balance, men vekselvirkningen skal også finde sted i løbet af dagen blandt andet ved at holde pauser . Mange tænker, at pauser – det er da fuldstændig spild af tid. Men pauser er nødvendige, hvis man vil opretholde evnen til fokus og koncentration. For mange af os foregår størstedelen af arbejdstiden stillesiddende.

Søg stress og øg din kapacitet

Vejen frem til at opleve en dagligdag med mere energi og et øget engagement er afhængig af bevidstheden om, at de fire energiniveauer i energipyramiden samarbejder, og at vi tager vores behov for restitution, hvile og pauser alvorligt.

Hvis du vil gå et skridt videre og udvide dit nuværende energiniveau , skal du opsøge stress frem for at undgå det. Stress er sundt – måske en provokerende holdning i en tid, hvor tusindvis af mennesker går ned med stress hver eneste dag. Men stress er ikke en sygdom. Stress er en psykofysiologisk reaktion, der gør os i stand til at kæmpe for vores overlevelse. Stress er altså ikke vores fjende – stress er rent faktisk nøglen til at udvide vores kapacitet, så vi kan rumme og overskue mere uden at føle os overvældede.

Vi stresser vores fysiske muskler når vi træner. Vi har muskler i alle fire energiniveauer i energipyramiden. Vægtløfteren, der under træningen presser musklerne til deres yderste – det sidste træk, hvor musklerne næsten skriger af udmattelse, for så at trække sig tilbage og lade dem restituere i 48 timer. Men forestil dig selv på en talerstol, foran 100 tilhørere. Her udfordrer du dine følelsesmæssige og mentale muskler og sætter derved dig selv under pres. Du oplever det samme ubehag, som vægtløfteren gør med de sidste træk under træningen , hvor musklerne ikke kan mere, men du gør det alligevel.

Oplevelsen vil være lidt af et adrenalinkick og et eksempel på, hvordan stress er en god og sund energi , der fortjener vores opmærksomhed. Det er godt at udsætte sig selv for stress en gang imellem, da det øger vores generelle kapacitet, og det spreder sig som positive ringe i vandet.

Typiske eksempler på den kortvarige stress er som det ovenstående eksempel situationer, hvor man går på talerstolen for første gang. Det kan også være at holde en tale til sit eget bryllup, en forestående eksamen eller jobsamtale osv. Livet igennem oplever vi mange situationer som værende stressende, da vi står over for noget ukendt og skal prøve kræfter med os selv.

Det er en enkeltstående situation, hvor fornemmelsen af stress skærper vores opmærksomhed, øger vores evne til at præstere og får os til at yde en ekstra indsats og forhåbentlig med et positivt resultat. Den langvarige stress er en helt anden snak. Hvis et menneske igennem lang tid oplever en ubalance mellem de krav, der bliver stillet på jobbet og i privatlivet og vedkommendes´ egen opfattelse af at kunne tackle dem, kan stress blive en tilstand og give anledning til en lang række sygdomme såsom blodpropper, depression, angst og allergier.

Hvornår og hvad der udløser stress hos den enkelte, er helt individuelt. Det handler ikke om selve situationen, men i høj grad om, hvordan vi hver især opfatter selve situationen. Har vi positive erfaringer fra tidligere situationer, vil det i høj grad påvirke vores opfattelse af situationen i en positiv retning. ”Det her er udfordrende, det stresser mig lidt, men det går nok!” Har vi til gengæld igennem lang tid oplevet, at det daglige arbejde er forbundet med ulyst, opgaverne er endeløse, og vi kommer aldrig til bunds i noget, selvom vi oplever at arbejde hårdt for det, så kan der være tale om langvarig stress. Det er en negativ situation, der dræner vores energi og i værste tilfælde kan virke invaliderende.

Mange tror, at fordi man har en travl hverdag, har man stress. Men man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress og omvendt, man kan sagtens være stresset uden at have travlt. Stress er en kompleks problemstilling, hvor både den enkelte, arbejdspladserne og staten må påtage sig et ansvar for at skabe gode betingelser for trivsel, så vi kan komme dette problem til livs.

Det er et personligt ansvar at skabe balance i hverdagen. Det er kun os selv, der kan skabe et realistisk ambitionsniveau i forhold til arbejde og privatliv, og vi har ansvaret for vores egen livsstil med hensyn til sund mad, motion, pauser og en god nattesøvn.