Full engagement 4: Følelsesmæssig energi

Af Bent Kock Nielsen, Implement Consulting Group

Dette er den fjerde og sidste artikel i serien om Full Engagement, der handler om at tage ansvar for dig selv og dit eget liv. Denne gang handler det om følelser. 

Jeg er stået tidligere op end normalt her til morgen og føler mig glad, selvom jeg har en travl dag foran mig. Solen skinner. Det bliver en god dag. Ungerne vågner og kommer søvnige ned i køkkenet. Vi begynder at lave morgenmad, men inden jeg har set mig om, er vi midt i et skænderi om borddækning, sengetider, lektier og verdens dummestebror og søster. Jeg bliver vred og ked af det, og jeg reagerer ved at blive endnu mere vred og får nu støtte af min hustru, som også er kommet ned i køkkenet og er ærgerlig over, at vi skal starte morgenen med at skændes. Jeg får den tanke, at jeg da ikke kan være verdens bedste far eller mand, når jeg ikke engang kan give familien en god start på dagen...

Jeg føler mig pludselig slet ikke klædt på til dagens vigtige møde, og på vej til kontoret mærker jeg tydeligt, hvordan morgenens begyndelse har lagt sig som en dyne over mig. Der er to personer med til dagens første møde, som jeg ikke bryder mig om. Det starter umiddelbart godt, indtil der uventet kommer et ultimatum fra én af de andre mødedeltagere, som udfordrer mit arbejde. Jeg kan mærke, at jeg får røde pletter på halsen, og jeg skal tage mig sammen for ikke at sige noget uhensigtsmæssigt. Efter mødet er jeg skuffet og følelsesmæssigt udmattet.

Da vi når til frokost, og jeg har mulighed for at trække mig tilbage til mit skrivebord og søge ly bag skærmen, har jeg kun én tanke i hovedet: hvordan kunne jeg selv have påvirket omstændighederne, så jeg ikke var endt i dette kaos af negative følelser?

Uanset hvad vi gør, så er følelserne ikke til at komme udenom. De kan ikke undertrykkes eller ignoreres, Men følelserne kan også kommes i møde, de kan bearbejdes, de kan håndteres – og de kan ikke mindst udnyttes, så vi får skabt den kraft inden i os, som gør, at vi er i stand til at skabe det liv for os selv, som vi gerne vil leve. Vi kan med andre ord vælge at tage ansvar for vores eget liv og skæbne, netop fordi vi har evnen til at mærke føle, hvad der føles rigtigt. 

Der er 2 hovedklasser af følelser: Positive og negative

Fra et energiperspektiv er negative følelser kostbare og ineffektive. De tærer på vores energireserver med stor hastighed. For ledere er negative følelser dobbelt så kostbare, fordi de smitter. Hvis vi spreder angst, vrede og forsvar i andre, underminerer vi efterhånden deres evne til at præstere effektivt.

For at kunne yde vores bedste er det nødvendigt, at vi har adgang til gode og positive følelser. Det kan være følelser som nydelse, udfordring og mulighed. Følelser, der udspringer af frygt eller underskud, fx angst, frustration, vrede, nedtrykthed – resulterer til gengæld i, at vi udskiller et særligt stresshormon kaldet kortisol, som har en direkte giftig effekt på vores organisme.

Hvis man skal føle sig høj på følelsesmæssig energi, er nogle af nøglekompetencerne selvværd, sociale færdigheder og empati, ligesom tålmodighed, åbenhed og tillid er vigtige faktorer. Når man er høj på følelsesmæssig energi, har man forholdsvist let ved at vende tilbage til et positivt udgangspunkt, når man er blevet udfordret. Man har med andre ord en indre base, en overbevisning om sit eget ståsted, som ikke lader sig ryste langvarigt, selvom man med mellemrum løber ind i stormvejr. Og det gør vi jo. Alle sammen. I livet vil vi nødvendigvis møde udfordringer og oplevelser, som bringer os ud af kurs. De kan enten overvælde os eller give os anledning til at vokse. Hvis vi får skabt en rytmisk balance mellem energiforbrug og energiopsamling også på et følelsesmæssigt plan, vil vi i højere grad være i stand til at komme tilbage til vores positive udgangspunkt, når den pågældende krise er overstået.

Gode relationer

Ligesom alle andre energier er også den følelsesmæssige at betragte som en samling af muskler, der skal trænes regelmæssigt, og som også skal have rum til at lade op. Hvis vi konstant bruger følelsesmæssig energi uden at få fyldt energi depoterne op, brænder vi med tiden ud. Tværtimod er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordanvi skaffer os brændsel på det følelsesmæssige maskineri, der bliver udfordret i alt, hvad vi foretager os dagen igennem. I vores familieliv, i omgangen med vores kolleger, i kontakten med de venner, der fylder vores fritid. Hele tiden bliver vi konfronteret med noget eller nogen, der påvirker vores følelsesmæssige energi. Og derfor er det så vigtigt at fokusere på aktiviteter, der bringer os glæde. Enhver aktivitet, som vi oplever som sjov, tilfredsstillende eller bekræftende, giver os positive følelser. Det er meget individuelt, hvad der skaber denne følelse af overskud i den enkelte, for en er det at luge i haven, for en anden er det at spille fodbold, og for en tredje kan det være atgå på museum og nyde kunst, mens en fjerde henter sit overskud i daglig meditation.

Rigtig mange har med tiden set at fordelen ved fysisk træning ikke kun er begrænseet til fysisk velvære, men også giver rigtig meget positiv følelsesmæssig energi.

Det vigtigste er, at vi prioriterer disse ting i vores liv og giver dem plads. At vi gør dem hellige. At se fjernsyn er noget af det, de fleste mennesker bruger som afslapning.  Desværre har det den modsatte effekt af, hvad vi tror. Vi synes umiddelbart, vi får en oplevelse af afslapning og fornyelse af energi , men det at se tv giver sjældent denenergimæssige næring, som vi tror, og ofte kommer vi til at bruge alt for meget tid på det, også mere end vi lige havde tænkt os. Det er ligesom fastfood smager efter mere og tilfredsstiller et umiddelbart behov, men følelsen bagefter er ofte tom. Undersøgelser har ligefrem påvist, at det at se tv kan føre til angst og milde grader af depression, mens vi, hvis vi dyrker aktiviteter, hvor vi beriges også i forhold til vores relationer , vil opleve at få fyldt den følelsesmæssige konto op. 

Refleksionsspørgsmål

  1. Hvilke aktiviteter gør dig glad og giver dig mere energi?
  2. Hvilke mennesker har den effekt på dig, at du føler dig fuld af energi efter samvær med netop dem?
  3. Hvor ofte nedprioriterer du ting, du har lyst til, fordi du synes, du ikke har tid?
  4. Hvor mange timer om ugen afsætter du til aktiviteter, der er ren nydelse?
  5. I hvor høj grad oplever du, at du bliver hylet ud af den i mødet med hverdagens udfordringer?

Følelsernes videnskab

Der er en direkte forbindelse mellem adfærd, følelser, sanser og tanker. Vi har seks grundfølelser. Denne antagelse er blevet til efter et omfattende internationalt adfærdsstudie gennemført helt tilbage i 1971 af blandt andre den amerikanske professor i psykolog Paul Ekman , som i mange år har forsket i nonverbal kommunikation.

De seks følelser er delt op i fire negative, en positiv og en neutral følelse. Vores negative grundfølelser er Vrede, Frygt, Ked af det og Væmmelse. Vores positive grundfølelse er Glæde. Og vores neutrale grundfølelse og også den, der hurtigst skifter karakter, er Overraskelse, som næsten i sekundet efter ændrer sig til enten en negativ eller en positiv følelse.

Alle andre følelser, vi måtte mærke, er sammensat af de seks grundfølelser. Andre eksempler på sammensatte negative følelser er sorg eller jalousi. Begge er utroligt stærke følelser, og en af grundene til, at de er så stærke, er netop, at de er sammensatte og dermed svære for os både at udtrykke og at identificere. Sorg kan både rumme vrede (hvordan kan du forlade mig?), angst (hvad skal der nu ske med mig?) og sorg (sørgeperioden, hvor vi skal vænne os til en ny livsstil). 

Grunden til, at det er interessant at arbejde med grundfølelser, er at vi bliver bedre til at forstå os selv og vores omgivelser, og vi bliver mere præcise i vores handlinger ogi vores selvudvikling, når vi forstår, hvordan vi fungerer. 

Vi kan bevidst arbejde med at ændre vores følelser gennem vores tanker. Hvis vi fx beder dig tænke på en kollega, som du ikke bryder dig om, og dernæst anmoder dig om at skrive 10 ting ned om personen, som du finder positive, så vil du opdage, at det at blive opmærksom også på de positive ting, ændrer dit syn på den pågældende person. Det er altså muligt med ganske enkle midler at ændre dine tanker, som igen vil ændre dine følelser og som en konsekvens heraf også din adfærd over for vedkommende. 

Gode relationer både privat og på arbejde er som en livgivende vitaminindsprøjtning. Omvendt fungerer dårlige relationer som det direkte modsatte, som decideret gift i forhold til vores evne til at føle os godt tilpas i vores liv eller på vores arbejdsplads. Et godt venskab kan for eksempel være en stærk kilde til følelsesmæssig energi , og det at have en god ven på jobbet er en af nøglefaktorerne i forhold til lysten til både at møde på arbejde hver dag og yde sit bedste. Pulsen i et stærkt venskab er en rytmisk bevægelse, hvor der veksles mellem at give og at tage, tale og lytte, sætte pris på den anden og selv føle, at der bliver sat pris på en. En relation, hvor du kun giver og får meget lidt tilbage, vil hurtigt give dig en følelse af underskud og tomhed, mens et forhold, hvor du er for optaget af dig selv, vil give samme følelse af tomhed. 

Også følelsernes muskler kan trænes

Vi ved nu, at følelser er magtfulde, og at de er styrende for vores adfærd. Lad os zoome ind på kvaliteten af vores følelsesmæssige energi. Hvordan kan vi arbejde med den, og hvordan kan vi styrke den? Som illustration viser, måler vi følelsesmæssig energi på en skala fra negativ til positiv, og på en anden skala fra høj energi til lav energi.

Når vi befinder os i øverste højre tilstand – dvs. energisk, i kontakt, udfordret, optimistisk, i harmoni og passioneret – er det, fordi vi er i en situation, hvor vi oplever at være i flow , dvs. at vores evner og udfordringer møder hinanden i en sådan grad, at vi helt kan miste fornemmelsen af tid. Vi oplever, at vi lykkes med vores mission , at vi bliver anerkendt, har fået konstruktiv feedback og er blevet opmuntret, og vi smiler og bliver smilet til, føler os fysisk veltilpasse og opladede, har positive antagelser eller har gennemført dybe vejrtrækninger. Positive følelser gør os glade, og det påvirker ikke kun os selv, men også andre. Det er også, når vores følelsesmæssige energi er høj, at vi opbygger vores selvværd. 

Hvis vi befinder os i den nederste højre kvadrant, er det, fordi vi restituerer. Flere ledere, vi har mødt, fortæller, at de restituerer følelsesmæssigt ved for eksempel at spise frokost alene. De tager en pause fra at skulle være noget for andre og at skulle give og modtage feedback, også selvom den er konstruktiv og positiv. De slapper på en måde af i deres følelsesmæssige ”muskel” for at lade op til igen at kunne etablere høj positiv energi . Det er den sunde vekselvirkning mellem det fulde følelsesmæssige engagement og den fulde følelsesmæssige restitution. Vi forstærker på denne måde vores følelsesmæssige kapacitet og skaber ekstraordinær energi (til højre i modellen) ved at udvikle vores evner til:

  • at være positiv og optimistisk, og dermed
  • at være tålmodig
  • at kunne rumme og anerkende andre mennesker
  • konstruktivt at kunne håndtere skuffelser og usikkerhed
  • at etablere et højt selvværd

Hvis vi befinder os øverst til venstre i modellen, kan det skyldes, at vi har fået urimelig kritik, lige har fået en sørgelig besked eller er bange for ikke at slå til. Det er også her, vi reagerer affektivt på beskeder eller situationer, hvor amygdala – det lille område i hjernens tindingelap, der håndterer frygt og forsvarsmekanismer – overstyrer vores rationelle processer, og vores reaktion bliver umiddelbar og baseret på det, vi føler. Vores kreativitet og rummelighed er ligesom vores mentale energi og vores spirituelle og fysiske energi påvirket negativt i denne tilstand. Hvis vi ikke formår at ændre vores høje negative energi til positiv energi – det er her, at tanker kommer ind i billedet – så vil vi, godt hjulpet på vej af negative hormonprocesser, opleve lav negativ energi, og så risikerer vi at brænde ud og blive fysisk syge af noget, der indledningsvis alene handlede om en følelsesmæssig tilstand.

En række simple redskaber og principper har vist sig effektive for at øge kvaliteten af vores følelsesmæssige energi : 

  • At smile til verden.
    Hvor banalt det end måtte lyde, så er det at smile et af de mest effektive redskaber til at opnå stærk følelsesmæssig energi. Grunden til dette er, at når vi smiler, tror vores omgivelser, at vi er glade, og derfor smiler de tilbage til os. Når vi bliver mødt af andres smil, bliver vi automatisk mere glade.
     
  • Gode relationer.
    Samvær og samtale med mennesker, vi stoler på og holder af, er en forudsætning for, at vi kan mærke vores betydning i verden, og er derfor et værn mod eksistentiel angst.
     
  • Visualisering.
    Vores tanker rummer en enorm kraft, og der ligger store ressourcer i vores forestillingsevne. Hvis vi står over for situationer, som måske skræmmer os lidt, kan vi forberede os på dem ved at se dem for os og forestille os, at vi lykkes i dem. På den måde ruster vi os mentalt og følelsesmæssigt.
     
  • Udarbejdelse af en positivliste.
    En positivliste kan både anvendes i forhold til en person, vi har svært ved at omgås, eller en situation, vi er bekymrede for. Hvis vi sætter os ned og skriver 10 positive ting ned om personen/situationen, så vil vi meget hurtigt opleve, at vores opmærksomhedflytter sig til også at opdage de gode ting, og følgelig ændrer vores følelser sig også.
     
  • Vejrtrækningsøvelser.
    Der er en tæt forbindelse mellem vores følelsesliv og vores åndedræt. Hvis vi oplever noget, som sætter følelser i gang, er vores åndedræt det første sted i kroppen, som reagerer. Læg mærke til, hvordan du trækker vejret forskelligt, alt afhængigt af hvordan du føler. Oplever du for eksempel angst, vil vejrtrækningen ofte være hurtig, kort og overfladisk. Forbindelsen mellem vores følelser og åndedræt virker også den modsatte vej. Opmærksomhed på åndedrættet vil gøre dig bevidst om din indre følelsesmæssige tilstand.
     
  • Hvad gør mig glad?
    Du kan bevidst arbejde med dit syn på tilværelsen generelt. Hvis du har en tendens til at se glasset som halvt tomt frem for halvt fuldt, kan du med en enkel øvelse ændre din måde at tænke på. Skriv hver aften mindst tre oplevelser ned, som i løbet af dagen har gjort dig glad, og beskriv, hvorfor oplevelsen har virket positivt på dig. Det kan være de helt små ting som en god frokost i kantinen, en hyggesnak med en kollega, en hyggelig morgenmad med børnene osv. Hvis du gør det hver eneste aften over en periode, vil du begynde at fokusere mere og mere på de mange små positive oplevelser i løbet af dagen, og du vil generelt få et mere positivt syn på dit liv.
     
  • Musik.
    Musik er følelser. Inden for moderne hjerneforskning er man optaget af, hvordan musik påvirker os. For musik gør noget ved os. Forskningen arbejder med teorien om, at musik formidler følelser, ved at musikken skaber forventninger hos os, som enten bliver opfyldt helt eller delvist. Vi lytter til musikken med en forventning om de efterfølgende toner – eller vi forsøger at gætte med for eksempel, når vi nynner med på en melodi, vi ikke kender. Vores belønningssystem i hjernen frigiver dopamin, hver gang vi forudsiger korrekt, og det gør os en smule høje. Derfor bliver vi følelsesmæssigt påvirket af musik og kan bruge musikken, hvis vi har brug for at slappe af og genoplade energi. 

Selvværd

Evnen til at identificere og udtrykke vores følelser hænger tæt sammen med vores selvværd . Det skal ikke forveksles med den negative og umiddelbare reaktion, som er beskrevet ovenfor. Det drejer sig om evnen til at formidle følelser konstruktivt og åbent.

Mennesker med et lavt selvværd har ofte udfordringer i forhold til at kunne identificere deres følelser og dermed forstå dem. Uden forståelse er det rigtigt svært at sætte ord på sine oplevelser og det, oplevelserne gør ved os. Det gør det vanskeligt for vores omgivelser at byde ind med noget for at hjælpe på situationen. Det kan være starten på en uheldig spiral, hvor vi ”lærer” os selv at undertrykke vores følelser, fordi vi ikke  forstår dem. Det påvirker selvværdet i negativ retning, og vi risikerer at blive triste, indesluttede og indebrændte. Et højt selvværd vil derimod betyde, at vi har en god forståelse for vores følelser, og hvad de gør ved os. Et højt selvværd betyder også, at vi som mennesker er mere robuste i forhold til de stød og udfordringer, som livet byder på. Derfor handler følelsesmæssig energi også om at arbejde med at styrke selvværdet, da vi ved, at et sundt selvværd har en utrolig stor indfl ydelse på vores evne til at håndtere livets udfordringer på en konstruktiv og udviklende måde. Forestil dig et træ. Selvtillid er kronen og frugterne i toppen. Den skabes gennem ros.

Hvis det skal oversættes til dit arbejdsliv, så skal du kunne formulere noget i retning af: ”Her arbejder jeg for mere i løn”. Selvværd er stammen og rødderne og skabes gennem anerkendelse. Dette kunne for eksempel formuleres som: ”Her arbejder jeg, fordi jeg vil!” Jo større stamme og jo stærkere rødder, jo mere robust er jeg. En storm vil have let ved at vælte et træ med en stor krone og en tynd stamme med svage rødder. Hvis stammen er tyk, og rødderne er stærke, står træet i hvilket som helst vejr. Stammen styrkes gennem anerkendelse og konstruktiv feedback, som dybest set handler om at blive set, hørt og forstået. Hvis jeg bliver det, bliver jeg stærk i alle situationer.  Rødderne udvikles igennem afklaring af personlig mission og værdier. Her bliver jeg robust og ved, hvad jeg står for.

Mennesker med stærke selvværdskompetencer er mere robuste og i stand til at møde livets udfordringer med en konstruktiv indgangsvinkel. Stærke selvværdskompetencer bygger ifølge dr.med. Bobby Zachariae , som er forfatter til mere end 200 publikationer om emner som stress , humanbiologi, psykologi og sundhed, på:

  • Personligt ansvar
  • Oplevet kontrol
  • Optimisme
  • Aktiv handlen
  • Mening
  • Socialt netværk
  • Identificere og udtrykke følelser
  • Kommunikationsfærdigheder
  • Tilgivelse

Som det tydeligt fremgår af listen, handler følelsesmæssig energi altså også om følelsesmæssig intelligens; selverkendelse, vedholdenhed, motivation , indlevelsesevne og situationsfornemmelse, og af vores evne til at identificere og håndtere egne og andres følelser.

Refleksionsspørgsmål

  1. Hvordan ser dine rødder, din stamme og din krone ud?
  2. Hvad har du brug for for at få dine frugter til at vokse?
  3. Hvem kan hjælpe dig til at stå stærkere i stormvejr?

Værdien af anerkendelse og positiv feedback

At styrke sin følelsesmæssige energi handler ikke om at være ukritisk positiv, men derimod at forstørre det, der virker, at lære af vores succeser frem for af vores fejltagelser. Det handler om at styre vores følelser med vores tanker og på den måde være med til at sætte dagsordenen for vores humør og handlekraft. Vi skal fokusere på den drøm, der gemmer sig bag et givent problem, og vi skal udvikle os til eksperter i succeser frem for problemer og fejl. Denne anerkendende tilgang eller positive psykologi kan også hjælpe os til at blive mere tålmodige og accepterende i den direkte relation til andre mennesker, ligesom den kan hjælpe os med at svinge hurtigere fra negativ til positiv, når vi er ude for skuffelser og i usikre situationer. En af de primære barrierer, som medarbejdere møder i deres arbejde, er vanskeligheder ved at komme godt ud af det med chefer og kolleger.

Vi kan fra utallige HR-studier faktisk se, at anerkendelse og feedback konstant er på top 3-listen over vores menneskelige grundbehov i vores arbejdsliv. Derfor er en af hovedudfordringerne for ledere at skabe positive relationer til medarbejderne, som de har direkte kontakt med. En effektiv måde at gøre dette på er netop at kunne give konstruktiv, konkret og kærlig feedback samt anerkende vores omgivelser. De vigtigste forskelle mellem problemtænkning og den anerkendende tilgang kan vi se i figuren.

Vores hjerner stadig er en stenaldermuskel, så er den mest orienteret mod problemer, fordi de er potentielt farligere end succeser. Derfor føler vi det også sværere at være anerkendende som en disciplin, men det kan læres, og effekten er markant.

Dette var sidste artikel i serien Full Engagement. Hvis du vil dykke ned i emnet kan du købe bogen ”Dit Engagement” der er udgivet på Lindhardt og Ringhof Business.