Homo Conexus vinder frem

Af Ole Strand, Kommunikationskonsulent. CA karrierepartner og a-kasse

I dag gennemsyrer internettet og netværkstanken vores liv - både privat og på arbejdet - i en sådan grad, at det påvirker den måde, vi arbejder og agerer på.

Nogle af os har lært det henad vejen. Men de digitalt indfødte er her allerede. Nemlig de børn, der er født ind i den virkelighed, som vi andre har skullet vænne os til og lære at kende.

Internettet og mobiltelefoner blev først almindeligt udbredt og hvermandseje fra 1995. Så på kun femten år har den teknologiske udvikling vendt fuldstændig op og ned på vores hverdag og vores arbejdsliv. Alle er til at få fat på, og ufatteligt mange informationer kan findes og spredes på internettet. Samtidig er de sociale medier eksploderet i omfang, så Facebook alene har mere end to millioner brugere i Danmark.

Morten Bay

”Selvom nogle af os har tillagt os en livsstil, der gør os til netværksmennesker i et eller andet omfang, så er vi alligevel ikke helt så netværksagtige, som de årgange, der er født efter 1990. For dem er netværket en given ting, der ikke er til diskussion, og som altid har været der. De tænker ikke engang over, at de netværker. Det er en så integreret del af deres liv, at de gør det ubevidst – og hele tiden. Det er så naturligt for dem, som det er for dig og mig at ånde. Der er ingen rester af homo industrialis – industrimennesket i dem. De er homo conexus – netværksmennesker”, siger Morten Bay, der er medieekspert og forfatter til bogen Homo Conexus.

 

 

Forskellige arbejdskulturer

Når homo conexus og homo industrialis mødes på arbejdspladsen, er det to forskellige arbejdskulturer, der mødes. Netværksmennesket opfatter sig selv som forbundet til andre i et netværk, så det ligger lige for at samarbejde med andre. Industrimennesket er derimod mere individuelt orienteret mod sin egen karriere.

Netværksmennesker multitasker ubesværet, mens industrimennesker bedst kan lave en ting ad gangen og derfor fordeler deres arbejdstid efter det.

”Store dele af industrisamfundet bygger på en fast hierarkisk struktur, men netværksmennesket har det bedst i en decentral struktur uden for meget hierarki. Det vigtige er ikke, hvem der er chefen, men hvem der kan hjælpe dig med at løse opgaven”, siger Morten Bay.

Ifølge Morten Bay er omkring 40 % af arbejdsstyrken allerede i dag netværksmennesker. Det giver især store udfordringer i lande som England, Tyskland og USA, hvor der er en streng hierarkisk struktur i de fleste virksomheder. I Danmark og resten af Skandinavien er udfordringen mindre, fordi vi har været vant til fl adere strukturer og større samarbejdsmuligheder. Men det kræver dog stadig, at lederne forstår at manøvrere mellem den gamle og den nye type medarbejder.

”Herhjemme er problemerne mere dagligdags irritationsmomenter, som når netværksmennesket er på Facebook i arbejdstiden eller sms’er og sender instant messages til deres netværk under møder. Det er irriterende for industrimennesket, fordi han vil have fokus på opgaven eller mødet. Men hvis homo conexus ikke må være online eller ikke må pleje sine kontakter, hvad enten det er inden for virksomheden eller uden for virksomheden, så ryger hans incitament og lyst til at være i virksomheden”, siger Morten Bay.

Netværksmennesket og karrieren

Netværksmennesket bryder med industrisamfundets hierarkiske tankegang om, at succesen ligger for enden af hårdt arbejde og øverst på en rangstige, mener Morten Bay.

I sin bog henviser Morten Bay til en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning lavede i 2007, som viste, at de unges tre øverste prioriteter i et nyt job, er mulighed for udvikling, sammenhold med kolleger og muligheden for at gøre noget for andre. Lønnen var kun nr. 4, mens prestige i jobbet scorer ganske lavt på en ottendeplads.

”Start i bunden, gør som chefen siger, og så kan jeg nok arbejde mig op til en god position. Det er den klassiske lineære tankegang, som industrimennesket har arbejdet og gjort karriere efter. Den tankegang er simpelthen forsvundet hos de unge netværksmennesker. Et job uden udvikling og nye kontakter, det er en blindgyde og ikke særligt attraktivt. Hvis et job ikke tilfredsstiller dem, vil de hurtigt vælge at bevæge sig videre til det næste. For dem er verden et netværk af muligheder, hvor begrænsninger er noget, man kan navigere uden om”, siger Morten Bay.

Alle netværk er vigtige

Netværksmennesket vil gerne have, at der sker en udvikling i netværket, at der kommer nye kontakter ind, og andre kontakter måske flyder ud.

”Forskellen på industrimennesket og netværksmennesket er, at netværksmennesket har fokus på at have et netværk, der både er fremtidssikret og effektivt, og at de gør en indsats forholde det ilive. Industrimennesket giver slip på det, hvis der først er opnået et eller andet mål”, siger Morten Bay.

Det kan virke umuligt at holde fast i alle de kontakter, man har haft igennem tiden, men her giver de sociale medier som Facebook og LinkedIn gode muligheder for at holde fast i hinanden.

”Vennebegrebet er mere flydende på de sociale medier. Jeg har 1.200 venner på Facebook. Men af dem er måske kun 150 de mere fornuftige og stærke relationer, og kun 20, som jeg er i daglig kontakt med”, siger Morten Bay.

De stærke relationer er vigtige, men alle de svage relationer er lige så vigtige på længere sigt, for det er her, at udviklingsmulighederne ligger for at få nye tætte relationer. Hvis man sørger for at fastholde de svage relationer, så har man også sørget for at fastholde muligheden for at få fat i nogle nye stærke relationer, når nogle af de stærke falder fra, mener Morten Bay.

”Selvfølgelig er der en opdeling i relationsgraden, men for netværksmennesket glider det aldrig helt ud. Teenagere har mere end 600 på deres messenger buddy list. Andre formår at fylde deres mobil-telefonbøger op, selvom der er plads til 1200 navne. Det gør de, fordi relationen er blevet så vigtig, så at smide det ud, det svarer simpelthen til at kappe kontakten til den person forever. Det er derfor facebook er blevet så stærk, fordi du holder snor i selv dine svageste relationer, uden at det kræver en indsats af dig selv”, siger Morten Bay.

For netværksmennesket er det private netværk lige så vigtigt som det professionelle. Du skal pleje både dit uformelle netværk på Facebook og dit mere formelle netværk af professionelle forbindelser på f.eks. LinkedIn, mener Morten Bay.

”Alle netværk er lige vigtige, for det er måske ikke gennem dit professionelle netværk, at du får dit næste job, eller den næste mulighed for at udvikle dig. Det kan lige så godt være gennem dit private netværk”, siger Morten Bay.