Sådan melder du dig ledig og søger om dagpenge

På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig i dit lokale jobcenter og i CA

Meld dig ledig i dit Jobcenter

Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt Jobcentret som ledig.  

Den første dag du er ledig, skal du derfor henvende dig på dit jobcenter. Det kan ske på to måder:

  1. Du kan tilmelde dig som ledig via Jobcentrets hjemmeside www.jobnet.dk/. Husk at gemme kvitteringen hvis du tilmelder dig på denne måde. Det er din eneste dokumentation, hvis elektronikken svigter.
  2. Du kan også møde personligt op på Jobcentret. Adressen på dit lokale jobcenter finder du også på www.jobnet.dk/.

Send en ledighedserklæring + andre oplysninger 

Når du bliver ledig, skal du sende en ledighedserklæring - som du kan sende elektronisk via CA's Selvbetjening

Her er link til de forskellige ledighedserklæringer, som du skal udfylde, alt efter om du er nyuddannet, lønmodtager eller selvstændig (kræver NemID).

Ledighedserklæring for lønmodtagere

Ledighedserklæring for nyuddannede

Ledighedserklæring for selvstændige

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, når du melder dig ledig efter at have drevet selvstændig virksomhed

I nogle tilfælde skal du også udfylde flere erklæringer - for eksempel hvis du har haft fravær, har haft overarbejde, drevet selvstændig virksomhed, eller hvis du deltager i uddannelse. Det kan du se mere om i CA's Selvbetjening.

Bestil NemID

For at kunne udfylde blanketter elektronisk, skal du bruge NemID. Har du ikke NemID, kan du bestille NemID her.

Du skal bruge CA’s Selvbetjening til at udfylde dagpengekort hver måned og til at udfylde/uploade de dokumenter, vi skal bruge, når vi efter tre uger skal holde et introduktionsmøde med dig. Vi anbefaler derfor, at du bestiller NemID med det samme, da det kan tage op til 10 hverdage, før du får nøglekort og midlertidig kode. 

Hvis du ikke har mulighed for at udskrive/indsende fra nettet.

Hvis du ikke har mulighed for at udskrive blanketterne fra vores hjemmeside, og hvis du endnu ikke har NemID - eller du skal bruge en blanket, du ikke kan udfylde fra CA's Selvbetjening, så ring i stedet til os på 3314 9045. Så sender vi blanketterne til dig med posten.

Vær opmærksom på, at det tager tid at behandle de papirer, du sender til os. Derfor, send dem hurtigt til os, så vi kan gå i gang med at behandle dem.