Smid den stramtantede skrivekappe

Af Mai-Britt Petersen, Marketingkonsulent i CA

Hvis du ikke ved, hvordan du skal starte eller er gået stå med din tekst til en opgave, et medarbejderblad eller et nyhedsbrev, så fortvivl ej!

Journalist, Charlotte Monica Bredsted, som dagligt arbejder med at undervise andre i at skrive godt og levende, deler gerne ud af sine erfaringer. Vi har taget hende på ordet og samlet 7 gode bud på, hvad der er vigtigt, når du vil gøre din tekst værd at læse for modtageren.

  1. Hvordan vurderer du om en tekst er god eller dårlig?
    En tekst kan ikke være dårlig. Den kan være skrevet i et sprog, der gør, at den skaber afstand mellem den som skriver, og den som læser. Og det gør den fx, når skribenten bruger mange verbalsubstantiver (ord der ender på -INGE og -ELSE) og verber i passiv form - haves, laves, staves … Hvis du prøver at lægge mærke til det, så er tekster, der indeholder mange af de her ord, meget lidt imødekommende.
     
  2. Skal man altid tænke over, hvem man skriver til?
    Du skal som minimum tage hensyn til den genre, du skriver i. Altså om du er ved at skrive dit CV, hvor det er ok med fagudtryk som sitecore, search engine og semantiske undersøgelser, eller om du sidder med et nyhedsbrev, hvor det i højere grad er sætninger som 'Hvem gider at købe den slags, når man ligger i sengen med influenza, har frostrød næse, og det stadig sner udenfor?' der sælger. I det hele taget er det en god ide at smide den stramtantede skrivekappe langt væk, når du skriver (med mindre du er i gang med en meget faglig opgave på dit studie). Nogen tror, at jo mere faglig du er, desto mere professionel virker du - det er ikke rigtigt. Du kommer til at kede din læser - og risikerer at gøre din læser dum.
     
  3. Hvorfor mener du, at det skrevne sprog og målgruppen er så vigtige?
    Fordi vi skriver så meget og hele tiden. Mails, mødereferater, Facebook-opdateringer, nyhedsbreve, notitser til websites, studieopgaver … Alt sammen er det noget, hvor der sidder en person i den anden ende, som du håber at kunne påvirke. I det mindste til at læse det, du skriver og i sidste ende til at handle.
     
  4. Hvordan gør man en tekst spændende og får tændt læserens nysgerrighed?
    Ved at være konkret og komme med eksempler på det, du taler om. Og ved at gå i detaljer. Det er ofte i detaljen, det sjove ligger. Det siger mere at skrive 'han har en rød mazda 323 med terninger i vinduet' end 'han har en bil', ligesom at det siger mere at skrive 'jeg var med til at lave små videoindslag, hvor forfatteren fortalte om sin barndom med jordbærgrød i kolonihaven' end 'jeg har erfaring i digital kommunikation'.
     
  5. Rigtig mange ved ikke, hvor de skal starte – hvordan stikker man hul på bylden og kommer i gang med sin tekst?
    Husk at de 3-4 første linjer er de vigtigste! Det er dér, du suger læseren ind i din tekst og dér, hvor læseren beslutter, om han/hun vil læse videre eller ej.
    Prøv at tænke på, at du skal fortælle en historie. Alle tekster er på en eller anden måde en historie, og når du fortæller historier, så starter du ikke med 'i henhold til' men i højere grad med 'nu skal du bare høre'. Og så skriver du derudaf og redigerer bagefter. Prøv det!
     
  6. Hvad bør man helt sikkert undgå, når man laver en tekst, som man gerne vil have, at andre læser? (artikel til medarbejderblad/nyhedsbrev eller jobansøgning)
    Verbalsubstantiver og passiver. Altså ord der ender på -INGE og -ELSE og verber i passiv form – køres, kræves, klippes … Begge dele gør teksten tung, og det er svært for mig som læser at få en følelse af, at du har skrevet den direkte til mig. For det er det gode tekster kan - de kan give læseren en følelse af, at du har skrevet teksten direkte til ham/hende. Og sådan skal et nyhedsbrev jo fx gerne virke. En god måde at gøre din tekst mere nærværende på, er ved at øve dig i at luge ud i verbalsubstantiver eller lave dem om til verber. Fx kan du lave udeblivelse om til 'hvis du ikke møder op' og 'omkostningsbesparelse om til 'at spare penge'.
     
  7. Hvis du skulle samle tre sproglige værktøjer til din journalistiske værktøjskasse, hvilke tre er så vigtigst for at slå igennem med budskabet?
  • Slap af og beslut dig for, at det du skriver ikke skal være så akademisk formelt
  • Alle har masser af fantasi - brug den og se, om du kan skrive noget, der overrasker din læser
  • Skriv så vidt muligt i nutid

 


Charlotte Monica Bredsted spiser to æg hver morgen, har to børn på 6 og 10 og arbejder freelance for, nej ikke to men, tre fagblade. Børn&Unge, FLS-nyt og KOM-magasinet. Desuden underviser hun akademikere i at skrive mere levende. Charlotte er uddannet cand.merc fra CBS og journalist fra DJH og har arbejdet journalistisk gennem de seneste 13 år.

Besøg Charlottes hjemmeside

Charlotte Monica Bredsted
Journalist og Cand.merc.