CA på Christiansborg: Drop opholdskravet

28. november 2018

CA's direktør Christian Friis er måske ikke den skarpeste til selfies fra Christiansborg. Til gengæld var hans argumenter knivskarpe, da CA's delegation lagde vejen forbi Beskæftigelsesudvalget i Folketinget i dag, for at fortælle om nogle af de udfordringer, der er ved lovforslaget om et opholdskrav som betingelse for at få dagpenge.

Beskæftigelsesudvalget er nemlig ved at behandle lovforslaget, inden det kommer til 2. og 3. behandling i Folketinget den 11. og 13. december, hvor det også kommer til afstemning.

CA er en af de a-kasser, hvor flest medlemmer arbejder - eller har arbejdet i udlandet. Hvis lovforslaget bliver vedtaget i december, gælder det allerede i fra 1. januar 2019, men det gælder ikke kun for fremtidige ophold. Også ophold i udlandet, som ligger flere år tilbage i tiden, kan betyde at man mister dagpengeretten i op til 7 år frem tiden. Det er helt urimeligt og rammer mindst 356 CA-medlemmer med tilbagevirkende kraft - og fremadrettet mindsker det danskernes lyst til at rejse ud.  Det har vi løbende været i dialog med beskæftigelsesministeren med - og nu også beskæftigelsesudvalget. 

Man har præcis 15 minutter til både at fremføre sine argumenter og svare på spørgsmål, så der var ikke tid til at gå i detaljer, men vi fik argumenteret imod de centrale skævheder i forslaget. Lad os håbe, at politikerne er lydhøre overfor vore indvendinger.

Her kan du se den præsentation, som CA's direktør Christian Sørbye Friis, holdt for beskæftigelsesudvalget.

Foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg om L13 - Mundtlig fremlæggelse af Christian Sørbye Friis

Tak for muligheden for at orientere jer om CAs synspunkter på L13.

Vi vil uddybe de væsentligste af de pointer, der er fremsendt til udvalget i sidste uge.

1. Opholdskrav er ikke et værn mod udlændinge - danskere i udlandet rammes

Vi har i CA 1.549 medlemmer, der inden for de seneste 8 år er vendt tilbage til Danmark, efter have opholdt sig uden for Danmark og EØS-området. Det er stort set kun danske statsborgere og enkelte borgere fra EØS, men ikke borgere fra tredje lande. Tallet er i praksis højere, da vi kun har kunnet trække data på de, medlemmer, der allerede var medlemmer af CA ved udrejse. I CA vil lovforslaget ikke ramme de udlændinge fra tredjelande, som var målet med opholdskravet.

2. 356 CA-medlemmer bliver ramt uden varsel - 6.500 a-kassemedlemmer på landsplan

CA har lavet en undersøgelse blandt disse 1.549 medlemmer.

67 % vil være omfattet af de undtagelser, som er nævnt i lovforslaget.

10 % er ikke omfattet af undtagelserne, men har været ude i mindre end et år. Så de har et farligt udlandsophold på ’bankbogen’, men bliver kun ramt af opholdskravet, hvis de rejser ud igen.

Men 23 % er ikke omfattet af undtagelserne, og har været ude i mere end et år. Så de bliver ramt af opholdskravet, hvis de bliver ledige i 2019 eller senere.

Det svarer til 356 CA-medlemmer, der bliver ramt af opholdskravet, så snart det er vedtaget. 356 mennesker i kød og blod, der bliver ramt, selvom de tog på udlandsophold længe før, regeringen og Dansk Folkeparti aftalte opholdskravet.  

356 lyder måske ikke af så meget. Men det er kun tallet i vores forholdsvis lille a-kasse med 50.000 betalende medlemmer ud af i alt over 2 millioner a-kassemedlemmer. Regeringen og andre a-kasser har ikke lavet tilsvarende undersøgelser, men hvis man tager udgangspunkt i de 23 %, der bliver ramt i CA’s undersøgelse, svarer det til at 6.500 bliver ramt af opholdskravet på landsplan. 

3. Opholdskravet sikrer ikke, at man bidrager til det danske samfund

Beskæftigelsesministeren har sagt igen og igen, at lovforslaget sikrer, at man bidrager til det danske samfund, inden man kan modtage arbejdsløshedsdagpenge. Men det er forkert. To af vores medlemmer Gitte Kongstadt og Claus Michaelsen har for eksempel arbejdet og betalt skat i Danmark i 12 år, inden de tog til Australien for at arbejde i lidt over 2 år. Efter hjemkomsten i 2017 betalte de igen skat i Danmark. De er ramt af opholdskravet, men ingen kan vel mene, at de ikke har bidraget til det danske samfund.

Se hele historien med Gitte og Claus - ramt af fortiden

4. Indfasning redder kun få 

Der er i lovforslaget en overgangsregel, så opholdskravet er 5 år ud af 8 i 2019, 6 år ud af 8 år i 2020 og først 7 år ud af 8 år i 2021. Men det hjælper kun en ganske lille gruppe.

Det er fx tilfældet for Gitte og Claus. De var bortrejst i lidt over 2 år og kom hjem i januar 2017. Hvis de bliver ledige i 2019, opfylder de opholdskravet på 5 ud af 8 år i 2019.

Men hvis de først bliver ledige i 2020 opfylder de ikke opholdskravet på 6 ud af 8 år.

Og først i januar 2024 – 7 år efter hjemkomsten fra Australien – opfylder de igen opholdskravet, der på det tidspunkt er på 7 ud af 8 år.

Eller sagt på en anden måde. Hvis de bliver ledige i 2019, vil de få ret til dagpenge i to år. Hvis de bliver ledige i 2020 eller senere, vil de først kunne få dagpenge i januar 2024.   

5. Rettigheder tages fra de, der bidrager    

A-kassemedlemmer, der tager arbejde i udlandet i mere end 1 år skal altså fremover have boet 7 år i Danmark efter hjemkomst for at have ret til dagpenge.

Men hvis bare man bliver hjemme i Danmark eller i EØS for den sags skyld, kan man melde sig ind i en a-kasse og have ret til dagpenge efter bare et års arbejde. Uanset om man har bidraget med noget som helst tidligere. I forhold til dagpengeretten er det således bedre at gå ledig i Danmark, end at arbejde i udlandet.

Det er ikke rimeligt. Og det understreger, at opholdskravet ikke sikrer, at man bidrager til samfundet. Det fortæller kun, hvor man opholder sig. Vi mener, at det er problematisk, at man kan være født og opvokset i Danmark, have arbejdet og betalt skat i Danmark i det meste af sit voksne liv, men fordi man har et ophold i udlandet over et år, så skal der gå 7 år, før man igen har de samme rettigheder som alle andre danskere. Selvom de fleste af vores medlemmer kommer hjem til et arbejde i Danmark, så kan der ske meget på 7 år.

Det signalerer ikke ligefrem 'velkommen hjem - vi er glade for at du er tilbage'.

6. Opholdskrav rammer med tilbagevirkende kraft. 

Selvom lovforslaget vedtages nu, rækker det langt tilbage i tiden. Det rammer beslutninger, som måske er taget for 5 år siden. Og det rammer danskere, der for længst er vendt hjem fra et udlandsophold. Uanset hvor meget man taler om en overgangsfase, er det lovgivning med tilbagevirkende kraft, som rammer 23 % af de CA-medlemmer, der bor eller har boet udenfor EØS-området inden for de seneste 8 år.

7. Børn rammes

Og som prikken over i’et, så rammer det også de børn og unge, som er med deres forældre i udlandet i længere perioder. Hvis fx en 16-årig pige rejser ud med sine forældre, og kommer hjem som 18-årig, vil hun ikke have ret til dagpenge før 7 år efter hjemkomsten. Selvom hun for længst er færdig med sin uddannelse og måske har været på arbejdsmarkedet i flere år. Så børnene bøder for forældrenes synder – selvom forældrene rejste ud i tiltro til de gældende regler om dagpengeret.

Sammenfatning

Vi kan sammenfattende sige, at lovforslaget først og fremmest er rettet mod danskere. Det vil kun i meget ringe omfang ramme borgere fra lande uden for EØS-området, fordi de i forvejen kun kan få dagpenge, hvis de har en fuld arbejdstilladelse.

Dette lovforslag kommer derfor ikke til at virke som et værn mod misbrug af dagpengesystemet fra udenlandske borgere, men hovedsageligt som en indskrænkning af en bestemt gruppe danskeres adgang til den tryghed, der ligger i dagpengesystemet. Det er forskelsbehandling.

På den måde kommer forslaget også til at sende et meget stærkt signal til den danske befolkning om, at Folketinget ikke mener, at det er givende og udbytterigt for Danskere at søge viden og erfaringer gennem arbejdsophold i udlandet.

Vi anbefaler derfor, at lovforslaget ikke vedtages i den foreliggende form.

Se CA's brev til beskæftigelsesudvalget

 

 

  

Indhentet af fortiden – opholdskrav rammer familier i Danmark

Selvom familien Kongstadt Michaelsen for længst er hjemme igen fra to år i Australien, bliver de ramt af regeringens nye lovforslag om et opholdskrav, så de mister dagpengeretten i fire år. Urimeligt, at lovgive med tilbagevirkende kraft, mener CA.

Hvad betyder lovforslaget om opholdskrav for dig?

Har du opholdt dig i over et år i udlandet - eller planlægger du det - kan du stå uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet, hvis regeringens skatteaftale med DF bliver gennemført. Vi ser nærmere på de mulige konsekvenser af skatteaftalen.