Det fleksible arbejdsliv vinder frem

Vi står midt i et paradigmeskift, hvor vores arbejdsliv forandrer sig. Nye måder at arbejde på og et mere fleksibelt arbejdsliv vinder frem. Det fortæller Lise Dahl Arvedsen, Ph.d., rådgiver og ekstern lektor ved CBS, og medforfatter til bogen ”Snart griner vi af 8-16-jobbet”.

Nyhed 07. dec 2022 5 Min.
af Anna Cecilie Holten

De seneste år er et stigende antal virksomheder begyndt at genoverveje måden, de arbejder på. Der er fx kommet mere fokus på fleksibilitet.

”Stressstatistikkerne springer alle skalaer, mange mistrives, og vi har skabt et arbejdsliv, der ikke passer til alle. Der er meget, der indikerer, at vi må gentænke måden, vi arbejder på. Vores virksomheder har dybe rødder i industrialiseringen, og det kalder på forandring”, siger Lise Dahl Arvedsen.

Dansk Industris medlemsundersøgelse fra 2022 viser, at 9 ud af 10 virksomheder nu tilbyder hjemmearbejde.

Men fleksibilitet er mere end to hjemmearbejdsdage om ugen, fortæller Lise Dahl Arvedsen.

Et skift i arbejdsværdier

”Den måde, vi organiserer virksomheder på i dag, går tilbage til industrialiseringen. Mange virksomheder er indrettet med fokus på, at man skal nå op ad karrierestigen. Det handler fx om bedre titler og højere løn. Denne tankegang understøttes både internt i virksomheder og i samfundet”, fortæller Lise Dahl Arvedsen.

Hun mener, at der de seneste år er sket et skifte i vores mindset. Under corona-hjemsendelsen havde folk tid til at reflektere over deres arbejdsliv. Det fik mange til at indse, at der er noget, der er vigtigere end materielle goder.

”Der er nogle 'tektoniske plader', der har rykket sig i forhold til arbejdsværdier. Under corona-hjemsendelsen fandt mange ud af, at det, der motiverede dem, ikke handlede om en stor lønpose. Det handlede i stedet om mening, trivsel, indflydelse og medarbejderskab. Vi skal derfor finde ud af, hvordan vi kan organisere os på en måde, der understøtter dette”, siger hun.

Karrierestier fremfor karrierestiger

Det er et faktum, at vi skal være på arbejdsmarkedet i mange flere år, end tidligere. Hvis vi skal holde til det, skal der ifølge Lise Dahl Arvedsen ske et skifte i måden, vi arbejder på.

”Vi skal fokusere på at skabe karrierestier fremfor karrierestiger. Det er nogle stier, der favner de forskellige livsfaser, vi gennemgår. Det giver os også mulighed for at tage pauser undervejs. Det kan være, at man arbejder færre timer, når man får børn, går op i tid, når børnene er større, og tager en ny master eller tager på jordomrejse senere i livet”, siger Lise Dahl Arvedsen.

Fremtiden er fleksibel

I 1930’erne forudså økonomen John Maynard Kaynes, at folk ville arbejde 15 timer om ugen i fremtiden. Siden er der sket meget, men vi er stadig langt fra de 15 timer.

En af de forandringer, vi ser i flere virksomheder i dag, er nedsættelse i arbejdstid og arbejdsdage.

”Jeg tror ikke, på den korte bane, at det bliver normen med en 4-dagesarbejdsuge. Lige nu er mange glade og trygge ved en 5-dages uge. Men kigger vi 20-30 år ud i fremtiden, tror jeg vi ser 4-dages uger som normen. Jeg tror også, at vi ser en generelt nedsættelse af tid til fx 30 timer, hvor nogle så vælger at lægge det flydende ud over 3, 4, 5, 6 eller 7 dage”, siger Lise Dahl Arvedsen.

Nøglen til mere fleksibilitet

EY’s undersøgelse Work Remain Survey fra 2022 viser, at både arbejdsgivere og lønmodtagere anerkender vigtigheden af et hybridt og fleksibelt arbejde. Men ifølge undersøgelsen er det ikke alle virksomheder, der har udarbejdet nogle retningslinjer for de nye måder at arbejde på.

Nøglen til at skabe mere fleksibilitet ligger ifølge Lise Dahl Arvedsen blandt andet i, at virksomheder kaster sig ud i nogle hverdagseksperimenter.

En af de organisationer, der har haft succes med dette, er Hjerteforeningen. Foreningen lavede nogle eksperimenter, som tog udgangspunkt i dialoger med deres medarbejdere for at øge fastholdelsen.

Dialogerne handlede om, hvad medarbejderne havde brug for, hvad der motiverede dem, og hvordan organisationen kunne understøtte dette. Et af de nye initiativer var et ubegrænset antal omsorgsdage. Det skabte mere trivsel, og det blev mere legitimt at tage omsorgsdage.

Hjerteforeningen lavede også et eksperiment, hvor de gentænkte kontorets rolle.

”Ud fra resultaterne fra eksperimentet skabte de nogle kreative rum, som medarbejderne kunne samarbejde i, og et ”bibliotek”, hvor de kunne fordybe sig. Kantinen blev lavet om til et interaktivt område, som kunne bruges hele dagen til både kaffemøder, samarbejde og individuelt arbejde”, fortæller Lise Dahl Arvedsen.

Tag paradigmeskiftet alvorligt

Der er meget på spil, og der er ingen, der har det endegyldige svar.

”Medarbejdere har mulighed for at stille flere krav til arbejdsgiverne i dag, da der er mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at være en attraktiv arbejdsplads – både nu og i fremtiden. Det er også vigtigt at være nysgerrig på, hvordan vi kan skabe organisationer, der er fremtidssikrede”, afslutter Lise Dahl Arvedsen.

Sådan kommer du i gang

Lise Dahl Arvedsen kommer med gode råd til, hvordan man kan skabe mere fleksibilitet i virksomheder.

Find inspiration

Find inspiration hos andre virksomheder, der har fokus på det fleksible arbejdsliv. 

Eller læs Lise Dahl Arvedsens bog Snart griner vi af 8-16-jobbet, som handler om det hybride arbejdsliv og om fremtidssikrede organisationer.

Kast jer ud i nogle eksperimenter

Ifølge Lise Dahl Arvedsen kan man eksperimentere med mere fleksible arbejdspraksisser inden for følgende 5 parametre: 

  • Struktur
  • Kultur
  • Samarbejde
  • Rum
  • Kompetencer

I kan ikke fikse alle 5 parametre på én gang. Men I kan starte med nogle af dem. I kommer måske til at fejle – se det som en god læringsmulighed. 

Start med at finde ud af, hvad I er udfordret af, når I arbejder fleksibelt.

Og lav så nogle eksperimenter der understøtter det. 

Hvis alle arbejder hjemmefra når det passer dem, møder I så ind til tomme kontorer? Bliver det svært at fange hinanden? Mister I følingen med hinanden? Ryger sammenhængskraften?

Det kan imødekommes ved at eksperimentere med forskellige initiativer, der kan understøtte samarbejdet. I kan fx indføre faste fysiske møder, walk’n talk’s, online check-ins osv.

Det kan også være, at I skal stoppe med at holde en bestemt type møder, og indføre nogle andre måder at mødes på.