Gode forslag fra Dagpengekommissionen – Nu er det op til Folketingets partier at tage fælles ansvar

Dagpengekommissionen har spillet en god bold over på politikernes banehalvdel. Nu må Folketingets partier tage ansvaret på sig og få skubbet bolden det sidste stykke i mål.
Christian Sørbye Friis, direktør i CA

19. oktober 2015

Dagpengekommissionen er i dag kommet med en række gode anbefalinger, som lægger op til et mere fleksibelt dagpengesystem, med bedre muligheder for genoptjening af dagpengeret og for at forlænge dagpengeperioden fra 2 til 3 år med kortvarige arbejdsperioder. Kommissionen kommer også med en række forslag, der gør det mere fleksibelt at tage netop den slags arbejde. Og det er godt, mener Christian Sørbye Friis, der er direktør i CA Karrierepartner og a-kasse. 

”Dagpengekommissionens forslag om at, det skal være muligt, at tage job i kortere perioder og til en lavere løn, uden at der skal beregnes en ny og lavere dagpengesats er en rigtig god ide. Det samme er muligheden for løbende at forlænge dagpengeperioden med korte arbejdsforhold. Det vil øge motivationen for at tage den slags job blandt de ledige”, siger Christian Sørbye Friis.

Til gengæld er han ikke glad for finansieringen af kommissionens forbedringsforslag.

”Det er en skidt idé, at finansiere forbedringerne ved at sænke dagpengene for de nyuddannede og ved at indføre karensdage for alle ledige. Helt overordnet er det en forringelse af dagpengesystemet for de højtuddannede. Selvom det kaldes karensdage vil det for langt de fleste i praksis betyde, at de vil få færre dagpenge udbetalt. I forvejen dækker dagpenge kun i snit 54 % af de ledige lønmodtageres løn i CA”, siger Christian Sørbye Friis.

De ledige er i forvejen stærkt presset på økonomien. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som CA har lavet blandt CA's ledige medlemmer i dag.

”Med indførelsen af karensdage, bliver dækningen endnu dårligere – og presset bliver endnu større. En sænkning af dimittendsatsen peger i samme retning, og det gør det mindre attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed. Folketingets partier skal derfor passe på, at man ikke vælger en løsning, som forbedrer mulighederne for de, der ryger ud af dagpengesystemet, men samtidig får færre til at melde sig i a-kasse.”

Samlet set har CA’s direktør mest ros til kommissionens forslag:

”Det er ærgerligt, at man ikke har kunnet blive enige i kommissionen om finansieringen af forbedringerne, men kommissionen har spillet en god bold over på politikernes banehalvdel. Nu må Folketingets partier tage ansvaret på sig og få skubbet bolden det sidste stykke i mål. Der har været alt for megen uro om dagpengene de sidste par år. Nu er det vigtigt, at finde en løsning med et bredt politisk forlig, som rækker langt ud i fremtiden, så a-kassemedlemmerne ved, hvad de har at holde sig til”, siger Christian Friis.

 

DAGPENGEAFTALEN DEN 22. OKTOBER 2015

3 dage efter Dagpengekommissionen kom med sine anbefalinger, lavede regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en dagpengeaftale. Se mere her.

Dagpengekommissionens anbefalinger

Lettere genoptjening, flere på højeste dagpengesats og flere klip i kortet - men dage uden dagpenge og mindre til de nyuddannede. Det er essensen i den længe ventede rapport, som dagpengekommissionen fremlagde den 19. oktober 2015. Se de væsentligste anbefalinger her:

Karensdage

Der skal indføres to såkaldte "karensdage" hvert kvartal, hvor man ikke får dagpenge. Det sparer dagpenge, og det kan samtidig motivere ledige til at tage ganske korte job, Man kan nemlig slippe for karensdagene, hvis man i gennemsnit har en uges arbejde hver måned.

Flere får højeste sats

I dag kan man maksimalt får 827 kroner om dagen i dagpenge. Men har man en lav indkomst, kan dagpengesatsen være lavere. Satsen beregnes i dag af ens indkomst de sidste tre uger. Men fremover vil beregningen ske på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst inden for 24 måneder. I praksis vil det betyde, at flere får den højeste dagpengesats. Samtidig betyder det også, at flere ledige ikke vil få færre dagpenge, hvis de får et lavtlønnet arbejde i perioder.

Flere klip i kortet

Dagpengesystemet fungerer i dag som en slags klippekort, hvor hver uge udgør et klip. Men hvis man har fået to dages arbejde i løbet af en arbejdsuge, skal man stadig bruge en hel uges dagpengeklip. Fremover bliver forbruget af dagpenge dog opgjort i timer i stedet for i uger. Dermed vil man have flere ’klip’ på sin ret til dagpenge.

Et år ekstra

I dag kan man maksimalt få arbejde i to år. Når de to år er gået, skal man arbejde 52 uger inden for en periode på tre år, før man har optjent en ny periode. Men med kommissionens anbefalinger kan man få et år ekstra, så perioden kan udvides til i alt tre år. Det skal ske ved, at de ledige tager småjobs ind i mellem. Får man en uges arbejde, sættes det på en "beskæftigelseskonto", som så at giver dobbelt igen. En uges arbejde giver nemlig to ugers dagpenge. På den måde kan man få dagpenge i tre år, hvis man i løbet af sin dagpengeperiode kan samle et halvt års arbejde sammen.

Mindre til de nyuddannede

Er man dimittend - altså nyuddannet - kan man i dag få dagpenge, når man bliver færdiguddannet. Det kræver dog, at man har været medlem af en a-kasse i år og har taget en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dimittenderne får i dag 82 procent af den maksimale dagpengesats. Men kommissionen foreslår, at satsen sættes ned, så dimittenderne i stedet får 78 procent af den maksimale sats. På den måde vil dimittenderne få 33 kroner mindre om dagen.

Indkomsten bestemmer

I dag er det antallet af arbejdstimer, der bestemmer, om man er berettiget til dagpenge. 1.924 timers arbejde - svarende til et års arbejde - inden for tre år, giver ret til dagpenge. Men timetælleriet giver besvær og bøvl, mener kommissionen. Derfor er det i stedet ens indkomst, der skal være afgørende i et nyt system. Forslaget er, at en indkomst på 212.400 kroner over tre år skal give ret til dagpenge igen. Men de mest velhavende skal ikke kunne optjene dagpengeret med lynhast. Derfor kan man maksimalt medregne 17.700 kroner hver måned.