Haaalllooo – er der nogen der kan høre mig?

Decorative”Det føles ensomt, som om jeg kun taler med mig selv. Jeg kan ikke aflæse eller mærke modtagerne. Er i tvivl om jeg befinder mig i Ekkodalen og tvivler på, hvordan mit budskab opfattes af deltagerne. Jeg savner den fysiske feedback... Gør jeg det godt nok?”

– Sådan kan det opleves at formidle og kommunikere via webinar og andre online platforme.

Velkommen til “on-the-line” verdenen

Microsoft Teams, Adobeconnect, Zoom, Goto Meeting, Microsoft OneNote, WebinarJam, FB meetings m.m. Here we all meet. Now. In Corona times.

Og med lidt skam I sindet, så jeg er en af dem, der allerede træt af alle de online møder. Log-in koder, downloads og skæve mødetidspunkter. Nettet er overbelastet – routeren er i den anden ende af huset – lyden knækker – billeder forsvinder – vi er mange novicer på nye online platforme, og teknikken driller, samt stort set hvert eneste møde starter med: ”Kan I høre mig?”

Savnet efter den fysiske verden melder sig

Savnet efter den mulighed blot at kunne SE dem, man taler til ”live”, og aflæse deres mimik, samt at kunne bruge det fysiske rum. Det rum, hvor man lettere kan aflæse hinandens kropssprog. Også fra taljen og nedefter. Savnet efter impulser, dufte og undertoner. Savnet efter det visuelle engagement eller mangel på samme.

På online medier kan du som deltager i den anden ende, klø næse, hente kaffe, gå på toilettet, og oplægsholder har ingen ide om, hvor og hvordan modtageren agerer. Som underviser kan savnet opstå i blot at stå ansigt til ansigt med modtageren. De tidligere ubevidste automatiseringer, (hvordan hjernen automatisk har trænet sig i at opfange signaler og reagere på omgivelserne) sættes så meget på prøve i det virtuelle rum. Måske kan man tale om, at forpligtelsen falder, når vi blot sidder foran skærmen?

3-2-1 Du er kedelig

Det kan hurtigt føles enormt kedeligt foran skærmen, og det er næsten uanset oplægsholder og indhold. Der sker for lidt. Der er en lang intro med teknik og detaljer, og mange kommer sent i gang. Der bruges rask væk 15 minutter hver gang på lyd, indstillinger, chatfunktioner og haaaalllooo. Ofte taler oplægsholdere for lang tid. Og der sker generelt for lidt. GAB.

Hvordan kan det forbedres?

Som modtager er her en lille bøn til dem, der afvikler møder og oplæg online. Måske kunne man overveje at:

  • Inddrage publikum tidligt via enkle og konkrete spørgsmål
  • Opfordre deltagerne til at bruge chatten – bruge polls – åbne mikrofoner – vise billeder/videoer – opfordre til dialog – at opgradere PowerPoints med mindre tekst og til flere fotos – give tid til opgaver og refleksioner og opfordre til at dele ting på skærmen – så alle hjælper alle – samt giv mulighed for feedback.
  • TALE tydeligt og langsomt (varier for guds skyld stemmeføring - monotoni er dræbende)
  • Afstemme forventninger i starten – Hvem, hvad og hvorfor – slut tidspunkt overholdes
  • Være tydelige om de tre punkter, der er vigtige – og hold det for guds skyld kort
  • Sørge for små afbrydelser hvert 5. min – så folk ikke keder sig ihjel og dropper ud

 

Hvis ikke online deltagerne føler sig inddraget, så falder interessen hurtigt, og man kan direkte aflæse, hvor mange der forlader webinaret. Afregning ved kasse 1.

Indtil vi ses i det fysiske rum igen ...

Så lad os være fælles om at stramme op i det virtuelle rum. Både som afvikler/underviser og som deltagere. 

Haallooo, er du der stadig?
 

Sanne Juel - Kursusleder
CA a-kasse