Hvorfor er mit arbejde mindre værd? Danskere i udlandet måber over nyt opholdskrav

Hvem arbejder du for? Det taler danskerne i udlandet meget om for tiden. For fra nytår mister flere tusinder deres ret til dagpenge, hvis de arbejder for den forkerte virksomhed. En af dem er Lise Møller Frikke, der overvejer at blive i USA, hvis regeringens forslag om et opholdskrav bliver vedtaget.

12. oktober 2018 - af Ole Strand, CA Karrierepartner og a-kasse

Snakken går blandt danskerne i USA. Men de har svært ved at tro, at regeringen hjemme i Danmark virkelig mener det alvorligt med den aftale som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet om at indføre et opholdskrav fra 1. januar 2019.

Med opholdskravet kan man ikke få dagpenge, hvis man har opholdt sig uden for Danmark, Grønland, Færøerne og EØS-området (EU, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein) i mere end et år inden for de seneste otte år. Det vil ramme mange tusinde danskere, der i dag bor i fx USA, Fjernøsten, Afrika eller Australien, når de på et tidspunkt vender hjem.

Opholdskravet rammer skævt

Men det rammer ikke alle. Hvis man fx er ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab i udlandet, sidestilles det med bopæl i Danmark, og kan medregnes i opholdskravet. Det møder hovedrysten i det danske expat-miljø i Pennsylvania – og vantro i facebookgrupperne for danskere i USA, fortæller Lise Møller Frikke, der er Vice President med ansvar for compliance og risk management i SAP America.

”Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor der bliver gjort forskel. Nogle af de andre expats har arbejdet i Danmark for Nestlé og Novo, mens jeg selv arbejdede for SAP Danmark. I USA arbejder vi stadig for de samme virksomheder, men ham der arbejder for Novo slipper for opholdskravet, mens vi andre mister vores dagpengeret i 7 år. Hvorfor er vores arbejde mindre værd?”, spørger Lise Møller Frikke.

Det er heller ikke spor logisk. Tværtimod er det et angreb på dagpengesystemets grundprincipper, mener Lars Christensen, der er forsikringschef i CA Karrierepartner og a-kasse.

”Som reglerne er nu, kan du optjene dagpengeret på alt arbejde, hvis det foregår i en medlemsperiode, og hvis du får løn for det – uanset om du ufaglært eller direktør, hvad din løn er, og om det foregår i Danmark eller i udlandet. Arbejde er arbejde og i forhold til a-kassen er det lige meget værd. Men det princip smadrer regeringen med dette lovforslag, fordi opholdskravet gør forskel på, hvem du arbejder for. Det er forskelsbehandling af værste skuffe”, siger Lars Christensen.

Opholdskravet rammer mange tusinder med tilbagevirkende kraft

Danskerne i udlandet har svært ved at acceptere, at opholdskravet får virkning med tilbagevirkende kraft, fortæller Lise Møller Frikke.

”Det er jo vores økonomiske sikkerhedsnet, som pludselig forsvinder. Min mand og jeg har betalt til a-kassen i de sidste fire år, fordi vi fik at vide, at vi kunne medregne arbejdet i USA til at få dagpenge, når vi kommer hjem igen. Og så laver regeringen om på spillereglerne midt i det hele – som en tyv i natten. Det er ikke fair”, siger Lise Møller Frikke.

Lars Christensen fra CA mener også, at det er problematisk, at aftalen om opholdskravet rammer så mange med tilbagevirkende kraft. 

En helt ny undersøgelse blandt CA’s 1.549 medlemmer, der enten bor uden for EØS-området – eller har gjort det inden for de seneste 8 år – viser, at 67 % har boet eller forventer at bo uden for EØS-området i mere end 12 måneder. Af dem bliver 45 % reddet af, at de kan sidestille opholdet med bopæl i Danmark på grund af uddannelse i udlandet, job i et dansk firmas filial eller datterselskab m.m.

Men 22 % af CA’s medlemmer falder uden for og bliver ramt af opholdskravet. Det svarer til 341 medlemmer i CA, der kommer i klemme, men beregninger fra CA viser, at det svarer til flere end 6.500 på landsplan, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft.   

”Danskerne i udlandet har bevaret deres medlemskab for at kunne få dagpenge, når de kom tilbage til Danmark. De har sat deres lid til de regler, der gælder. Men hvis opholdskravet bliver vedtaget, så mister mange af disse mennesker retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft. Det gælder også dem, der for længst er kommet hjem. Det er dybt kritisabelt”, siger Lars Christensen fra CA.

Svært at komme tilbage – også for en VP

Jobbet i USA var en stor forfremmelse for Lise Møller Frikke. Hun er Vice President og Global Risk Officer i SAP America med base i USA, men med ansatte spredt ud over SAP¨s kontorer i USA, England, Tyskland og Singapore.

”Det er lange dage, også med aftenarbejde, så jeg kan koordinere med Singapore, når de møder ind og vi andre går i seng”, siger Lise Møller Frikke.

Derfor valgte familien, at manden tog hjemmefronten og passede børnene, indtil de nu begge er startet i skolen. Men selvom karrieren går godt i USA, er der ingen garanti for at det fortsætter, hvis de kommer hjem til Danmark.

”Mit arbejdsområde er ret specialiseret, så der er ikke så mange job inden for mit område i Danmark. Og min mand er bankmand, så det er heller ikke sikkert, at det er så let at finde job for ham i Danmark. Planen var egentlig, at rejse hjem til næste sommer, men hvis vi ikke har ret til dagpenge i 7 år, er vi nødt til at være stensikre på, at have et nyt arbejde mange år frem. Så det kan ende med, at vi slet ikke kommer hjem”, siger Lise Møller Frikke.

Opholdskravet sætter Danmark tilbage i globaliseringen

Det er slemt, hvis opholdskravet koster familien Møller Frikke dagpengeretten. Men på langt sigt er det værste næsten det signal, som opholdskravet sender til virksomhederne og de ambitiøse medarbejdere, mener Lise Møller Frikke.

”Hvad siger de globale virksomheder med kontorer i Danmark, at de bliver begrænset i at sende deres talenter ud i verden på samme vilkår som de danske virksomheder. Og til at talenterne ikke rejse ud for dem, fordi de kan miste dagpengeretten? Det undergraver den fleksibilitet og globalisering som verden kræver i dag og det kommer på sigt til at skade Danmark og de danske virksomheder", slutter Lise Møller Frikke.  


Lovforslag om opholdskravet

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 6. februar 2018 aftalt, at indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der er nu fremsat lovforslag om det den 3. oktober 2018. 

Det betyder, at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Disse forhold sidestilles med ophold her i landet:

  • Ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
  • Ophold i udlandet med henblik på uddannelse
  • Hyre på et dansk skib.
  • Repræsentant for dansk myndighed
    Beskæftiget ’i offentlig dansk interesse’ 
  • Forsker i udlandet – hvis bopæl i DK før udlandsophold
  • Ægtefælle eller samlever til en, der opfylder en af overnstående.betingelser.
  • Barn under 18 til en, der opfylder ovenstående betingelser.

De nye optjeningsprincipper for dagpenge træder i kraft 1. januar 2019.

Opholdskravet for ret til dagpenge indfases og er således på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Læs mere om, fortolkningen af lovforslaget her

 

Flere end 6.500 rammes med tilbagevirkende kraft

Det er CA’s vurdering, baseret på tal fra Danmarks Statistik og egne tal, at antallet af danske statsborgere, der kan blive ramt af opholdskravet er langt større.

I CA har vi registreret 1.549 medlemmer, der enten bor uden for EØS-området – eller har gjort det inden for de seneste 8 år.  Den 28. september har vi udsendt en survey til disse medlemmer, og spurgt dem, om

  • Hvor længe de har boet eller forventer at bo uden for EØS.
  • De opfylder de undtagelser i lovforslaget, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark.

Svarene viser, at 2/3 (67,1%) har boet eller forventer at bo uden for EØS-området i mere end 12 måneder. 45 % er  dog omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udkastet til lovforslag.

Men der er 22,1 % af medlemmerne uden for EØS-området, som bliver ramt af opholdskravet og derfor ikke vil kunne få dagpenge, hvis de melder sig ledige, fordi de

  1. har været for længe væk, og
  2. ikke opfylder undtagelserne, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark

Det svarer til, at der er 341 CA-medlemmer, der ikke kan få dagpenge ved ledighed, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste 7 år er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.[1]

Hvis de følger den typiske a-kasse-forsikringsgrad på 82 % blandt arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked, giver det  knap 30.000 (29.754) a-kasse-medlemmer, hvor a-kasserne skal vurdere, om de opfylder opholdskravet, hvis de bliver ledige.

Danmarks Statistik har ikke opgørelser for,

  • hvor længe de danske statsborgere har boet uden for EØS-området, eller
  • hvor mange, der opfylder de undtagelsesbetingelser, der sidestiller ophold i udlandet med ophold i Danmark (fx ved udstationering, uddannelse m.fl.).

Men med udgangspunkt i CA’s tal, hvor 22 % ikke opfylder opholdskravet, vil det svare til, at  6.546 danske statsborgere, der pt er eller har været i udlandet, og derfor allerede nu ikke opfylder opholdskravet, så de kan få dagpenge, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne.

Regeringen: 20.350 bliver ramt i alt, når opholdskravet er fuldt indfaset

Det fremgår af pkt. 3 i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen vurderer, at når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, skønnes det, at medføre en reduktion af antallet
af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner om året. 

Det fremgår også, at 'et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne”. 

Regeringen vurderer altså selv, at der vil være 20.350 a-kasse-medlemmer, der vil melde sig ud af a-kasserne, fordi de bliver omfattet af opholdskravet - og dermed ikke kan få dagpenge i op til 7 år, hvis de bliver ledige.  


[1]Et udtræk fra Danmarks Statistik på ’Danske statsborgere indvandret fra lande uden for EØS 18-64 år’, viser, at der i de sidste 7 år (2012-2017) er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.

 

Indhentet af fortiden – opholdskrav rammer familier i Danmark

Selvom familien Kongstadt Michaelsen for længst er hjemme igen fra to år i Australien, bliver de ramt af regeringens nye lovforslag om et opholdskrav, så de mister dagpengeretten i fire år. Urimeligt, at lovgive med tilbagevirkende kraft, mener CA.

Opholdskrav rammer danskerne i udlandet med tilbagevirkende kraft

Familien Schønwandt i Sydney skal træffe en stor beslutning meget snart. Skal de rejse hjem før tid, eller skal de blive i 2 år som planlagt, og miste deres dagpengeret i 7 år? For mange andre danskere, der er eller har været i udlandet, er der ikke noget valg. De bliver ramt af opholdskravet med tilbagevirkende kraft. 

Ophold i udlandet - mulige konsekvenser af regeringens skatteaftale

Har du opholdt dig i over et år i udlandet - eller planlægger du det - kan du stå uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet, hvis regeringens skatteaftale med DF bliver gennemført. Vi ser nærmere på de mulige konsekvenser af skatteaftalen.