Indhentet af fortiden – opholdskrav rammer familier i Danmark

Selvom familien Kongstadt Michaelsen for længst er hjemme igen efter to år i Australien, bliver de ramt af regeringens nye lovforslag om et opholdskrav, så de mister dagpengeretten i fire år. Urimeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft, mener CA.

21. oktober 2018 - af Ole Strand, CA karrierepartner og a-kasse

Den første tid i Australien skulle familien Kongstadt Michaelsen lige vænne sig til det hele. Gitte Kongstadt skulle starte nyt job i Sydney, og Claus Michaelsen skulle gå hjemme med de to børn på 5 og 7 år i en treværelseslejlighed i udkanten af byen.

”Gitte var ansat på en lokal kontrakt, så vi skulle klare det hele selv, og finde et sted at bo, en bil og skole til børnene. Så vi startede vores tid down-under på ret bar bund”, fortæller Claus Michaelsen.

Frisk på eventyret

Men nu skulle det være. Gitte Kongstadt arbejdede for den globale koncern CGI i Danmark, da hun fik tilbud om et job i to år på lokal kontrakt i CGI afdeling i Sydney. Og Claus Michaelsen var frisk på eventyret, sagde sit arbejde op og rejste med Gitte og børnene til Australien i januar 2015.

Efter 5 måneder fik Claus også arbejde som financial controller i en australsk virksomhed, men på nedsat tid. I januar 2017 blev deres liv i Australien så pakket ned i en ny container, og familien rejste hjem igen til Danmark - mange gode erfaringer rigere.

”Man lærer utroligt meget af at være ude. Børnene har lært et nyt sprog, vi har alle fået indblik i en anden verden og kultur, og arbejdsmæssigt har Claus og jeg fået en masse erfaringer og nye input, som vi har taget med os hjem”, siger Gitte Kongstadt.

Indhentet af fortiden down-under

Gitte Kongstadt kom tilbage til CGI i Danmark, så hun var i job fra starten, og har senere også fået nyt job ved Aarhus Vand. Efter få måneder startede Claus Michaelsen også job I Deloitte i Aarhus. Men nu indhenter fortiden Gitte og Claus, for med regeringens nye lovforslag om et opholdskrav mister de dagpengeretten i fire år, fordi de har været i Australien i lidt over to år.

Opholdskravet går ud på, at man skal have opholdt sig i Danmark i 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få dagpenge. Det rammer dem, der for fremtiden rejser ud, men det rammer også de tusindvis af danskere, der for længst er rejst ud – og i mange tilfælde også dem, der som Gitte Kongstadt og Claus Michaelsen for længst er kommet hjem igen.  

”Vi rejste til Australien for at prøve noget nyt. Vi har lært en masse, som vi har taget med os hjem og kan bruge i vores arbejde herhjemme. Hvorfor skal man så straffes for at arbejde og få international erfaring? Det er jo netop det Danmark har brug for”, siger Gitte Kongstadt.

Opsigelse held i uheld – men udsætter blot problemet

Familien har haft glæde af dagpengeretten og a-kassemedlemskabet. Det var i brug, da de kom hjem, og nu får de snart brug for det igen. Claus Michaelsen er nemlig blevet opsagt. og stopper i i sit job i efteråret.   

”Når man nu skal miste jobbet, så er det held i uheld at det sker nu, hvor vi endnu ikke er ramt af opholdskravet. Med dagpenge og Gittes løn hænger det lige sammen, men hvis vi skulle klare os for hendes løn alene, bliver det presset”, siger Claus Michaelsen.   

Hvis regeringens lovforslag om et opholdskrav bliver vedtaget, bliver det indfaset over tre år. Det betyder, at man skal have haft bopæl i Danmark i mindste 5 år inden for de seneste 8 år i 2019, 6 år inden for de seneste 8 år i 2021, og først 7 år inden for de seneste 8 år i 2021.

Fordi familien Kongstadt Michaelsen har været i Australien i lige over 2 år, bliver de ikke ramt af opholdskravet, hvis de bliver ledige i 2019. Men det bliver de til gengæld, hvis de bliver ledige i 2020 og 2021, hvor opholdskravet er henholdsvis 6 og 7 års ophold i Danmark inden for 8 år. Først i januar 2024 - 7 år efter hjemrejsedatoen – vil de igen kunne få dagpenge. 

”Indfasningen af opholdskravet kommer bestemt til at redde nogle fra at miste dagpenge 2019 og 2020. Men det er en stakket frist, fordi de så til gengæld mister dagpengeretten, hvis de bliver ledige senere, når opholdskravet er fuldt indfaset”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA Karrierepartner og a-kasse.

Selvom Claus Michaelsen bliver ledig nu, inden loven træder i kraft, kan han altså blive ramt af opholdskravet, hvis han bliver ledig igen i 2020 eller senere. Og det samme kan Gitte Kongstadt. Så usikkerheden er der, og det kan ende med et farvel til a-kassen.

”Hvis vi ikke kan få det økonomiske sikkerhedsnet, som alle andre har i a-kassen, giver det ikke mening at være medlem. Så bliver vi nødt til at se på private alternativer i form af opsparing eller privat forsikring mod tabt arbejdsfortjeneste”, siger Claus Michaelsen.

Tusindvis af danskere bliver ramt med tilbagevirkende kraft

Regeringen har i bemærkningerne til lovforslaget selv oplyst, at de forventer at op mod 20.350 vil melde sig ud af a-kasserne i løbet af de næste par år, fordi de ikke kan få dagpenge på grund af opholdskravet. 

En del af de 20.350, vil være a-kassemedlemmer, som ikke er taget afsted endnu.

”Hvis man kender til opholdskravet og alligevel rejser ud, så ved man i hvert fald, hvad man går ind til. Men det er dybt urimeligt, at opholdskravet også rammer tusindvis af danskere, der allerede er rejst til udlandet i god tro. De bliver ramt med tilbagevirkende kraft af lovgivning, som ikke fandtes, da de rejste ud. Det er dybt kritisabelt”, fortæller Lars Christensen.  

I CA alene er der 341 medlemmer, der bliver ramt af opholdskravet med tilbagevirkende kraft, men på landsplan svarer det ifølge CA's beregninger til flere end 6.500.

Minister: rimeligt at man bidrager til det danske velfærdssamfund

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er flere gange blevet spurgt, om det er rimeligt, at opholdskravet også rammer danskere, der allerede er eller har været i udlandet.

Han har svaret - blandt andet i P1 Morgen den 4. oktober og på Berlingske.dk den 9. oktober - at det er rimeligt med et opholdskrav, så det sikres, at man bidrager til det danske velfærdssamfund, inden man også får mulighed for at få adgang til dagpenge og andre overførselsindkomster.

Men det argument accepterer Claus Michaelsen ikke.  

”Vi har begge arbejdet og betalt skat i 12 år i Danmark, inden vi rejste til Australien. Og det har vi gjort igen efter vi kom hjem igen i 2017. Det er urimeligt at påstå, at vi ikke har bidraget til det danske velfærdssamfund, blot fordi vi har været væk i to år”, siger Claus Michaelsen.

Beskæftigelsesministerens argumentation er helt forfejlet, mener Lars Christensen fra CA.

”Ministeren sammenligner æbler og bananer. Opholdskravet sikrer slet ikke, at man bidrager til samfundet. Det fortæller jo kun, hvor man opholder sig. Familien Kongstadt Michaelsen har bidraget til den danske velfærd gennem hele deres voksenliv, men mister dagpengeretten i 4 år på grund af kun 2 år i Australien. Hvor er rimeligheden i det?”, siger Lars Christensen.


Lovforslag om opholdskravet

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 6. februar 2018 aftalt, at indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der er nu fremsat lovforslag om det den 3. oktober 2018. 

Det betyder, at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Disse forhold sidestilles med ophold her i landet:

  • Ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
  • Ophold i udlandet med henblik på uddannelse
  • Hyre på et dansk skib.
  • Repræsentant for dansk myndighed
    Beskæftiget ’i offentlig dansk interesse’ 
  • Forsker i udlandet – hvis bopæl i DK før udlandsophold
  • Ægtefælle eller samlever til en, der opfylder en af overnstående.betingelser.
  • Barn under 18 til en, der opfylder ovenstående betingelser.

De nye optjeningsprincipper for dagpenge træder i kraft 1. januar 2019.

Opholdskravet for ret til dagpenge indfases og er således på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Læs mere om fortolkningen af lovforslaget her

Flere end 6.500 rammes med tilbagevirkende kraft

Det er CA’s vurdering, baseret på tal fra Danmarks Statistik og egne tal, at antallet af danske statsborgere, der kan blive ramt af opholdskravet er langt større.

I CA har vi registreret 1.549 medlemmer, der enten bor uden for EØS-området – eller har gjort det inden for de seneste 8 år.  Den 28. september har vi udsendt en survey til disse medlemmer, og spurgt dem, om

  • Hvor længe de har boet eller forventer at bo uden for EØS.
  • De opfylder de undtagelser i lovforslaget, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark.

Svarene viser, at 2/3 (67,1%) har boet eller forventer at bo uden for EØS-området i mere end 12 måneder. 45 % er  dog omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udkastet til lovforslag.

Men der er 22,1 % af medlemmerne uden for EØS-området, som bliver ramt af opholdskravet og derfor ikke vil kunne få dagpenge, hvis de melder sig ledige, fordi de

  1. har været for længe væk, og
  2. ikke opfylder undtagelserne, der sidestiller ophold i udlandet med bopæl i Danmark

Det svarer til, at der er 341 CA-medlemmer, der ikke kan få dagpenge ved ledighed, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste 7 år er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.[1]

Hvis de følger den typiske a-kasse-forsikringsgrad på 82 % blandt arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked, giver det  knap 30.000 (29.754) a-kasse-medlemmer, hvor a-kasserne skal vurdere, om de opfylder opholdskravet, hvis de bliver ledige.

Danmarks Statistik har ikke opgørelser for,

  • hvor længe de danske statsborgere har boet uden for EØS-området, eller
  • hvor mange, der opfylder de undtagelsesbetingelser, der sidestiller ophold i udlandet med ophold i Danmark (fx ved udstationering, uddannelse m.fl.).

Men med udgangspunkt i CA’s tal, hvor 22 % ikke opfylder opholdskravet, vil det svare til, at  6.546 danske statsborgere, der pt er eller har været i udlandet, og derfor allerede nu ikke opfylder opholdskravet, så de kan få dagpenge, fordi de har været for længe væk og ikke opfylder undtagelsesbetingelserne.

Regeringen: 20.350 bliver ramt i alt, når opholdskravet er fuldt indfaset

Det fremgår af pkt. 3 i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen vurderer, at når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, skønnes det, at medføre en reduktion af antallet
af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner om året. 

Det fremgår også, at 'et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne”. 

Regeringen vurderer altså selv, at der vil være 20.350 a-kasse-medlemmer, der vil melde sig ud af a-kasserne, fordi de bliver omfattet af opholdskravet - og dermed ikke kan få dagpenge i op til 7 år, hvis de bliver ledige.  


[1]Et udtræk fra Danmarks Statistik på ’Danske statsborgere indvandret fra lande uden for EØS 18-64 år’, viser, at der i de sidste 7 år (2012-2017) er 36.285 danske statsborgere, der er vendt hjem til Danmark fra lande uden for EØS.

Opholdskravet er lovsjusk

Lovforslaget om opholdskravet bør droppes, fordi det ikke virker, rammer skævt, straffer med tilbagevirkende kraft og gør Danmark til et fattigere samfund. Det skriver CA's direktør Christian Friis i denne kommentar på Altinget: Opholdskravet er lovsjusk   

Opholdskrav rammer danskerne i udlandet med tilbagevirkende kraft

Familien Schønwandt i Sydney skal træffe en stor beslutning meget snart. Skal de rejse hjem før tid, eller skal de blive i 2 år som planlagt, og miste deres dagpengeret i 7 år? For mange andre danskere, der er eller har været i udlandet, er der ikke noget valg. 6.500 danske statsborgere er allerede fanget af regeringens nye opholdskrav med tilbagevirkende kraft, selvom reglerne først træder i kraft til nytår. Det er dybt kritisabelt, mener CA.

Hvorfor er mit arbejde mindre værd?

Hvem arbejder du for? Det taler danskerne i udlandet meget om for tiden. For fra nytår mister flere tusinder deres ret til dagpenge, hvis de arbejder for den forkerte virksomhed. En af dem er Lise Møller Frikke, der overvejer at blive i USA, hvis regeringens forslag om et opholdskrav bliver vedtaget.

Ophold i udlandet - mulige konsekvenser af regeringens skatteaftale

Har du opholdt dig i over et år i udlandet - eller planlægger du det - kan du stå uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet, hvis regeringens skatteaftale med DF bliver gennemført. Vi ser nærmere på de mulige konsekvenser af skatteaftalen.