Pragmatisk it-chef med kant og charme

Kan CA’s strategiske ambition om at gøre det nemt og værdifuldt at være medlem tænde en ild i dig? Er du samtidig en god leder med stor it-faglighed og gode forhandlings- og samarbejdsevner? Så er du måske vores nye it-chef.

Om jobbet

Med CA som en mere og mere digital a-kasse spiller it en central og forretningskritisk rolle.

Som it-chef er din hovedopgave på den ene side at sikre, at vores nuværende it-setup kører godt, så vi har en effektiv og stabil a-kassedrift.

På den anden side skal du udvikle og fremtidssikre vores it-setup, så vi hele tiden rykker os på den it-strategiske agenda.

Du bliver ansvarlig for en dynamisk og dygtig it-afdeling med seks engagerede medarbejdere. Sammen er I ansvarlige for følgende hovedområder:

  • Stabil it-drift og it-support for hele CA
  • Understøtte forretningen i at optimere processer og udnytte eksisterende systemmuligheder
  • Udvikling af it-setuppet i CA og understøtte rette strategiske valg heri
  • Leverandørstyring, -dialog og forhandling samt økonomistyring og indkøb
  • It-sikkerhed, it-revision og dokumentation

Udover ledelse af dine medarbejdere får du således en bred opgaveportefølje fra operationelt driftsansvar til strategisk udvikling. Balancen mellem disse er du selv med til at påvirke – dog med respekt for, at stabil it-drift er fundamentet.

Om dig

Er du den ideelle kandidat, kan du sætte flueben ved følgende:

  • Stor erfaring med drift, udvikling og implementering af en bred palette af it-systemer og forskellig infrastruktur, herunder løsninger både on-prem og i cloud
  • God personaleleder med en pragmatisk ledelsesstil
  • Veludviklede samarbejdsevner og nemt ved at opbygge stærke relationer til andre
  • Skarp forhandler og har dyb erfaring med leverandørdialog og –styring, hvor du har den rette blanding af kant og charme, der sikrer de rette løsninger og aftaler
  • God forretningsforståelse og fornemmelse for den gensidige afhængighed og krydspres mellem forretning og it
  • God fornemmelse for den teknologiske udvikling på it-området
  • Kendskab til og erfaring med best practice rammeværktøjer inden for it-management, service, support og drift med en pragmatisk tilgang til dette
  • En pragmatisk do’er-type, der får tingene gjort med et højt energiniveau, der smitter positivt

CA som arbejdsplads

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job lige ved Gentofte st. Du får stor indflydelse og fleksibilitet i dit arbejde med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi tilbyder samtidig gode ansættelsesforhold.

Du får 90 dygtige kollegaer og bliver en del af en arbejdsplads med en uformel tone, højt til loftet og en fælles mission om at gøre en forskel for vores medlemmer.

Ansøgning

Synes du, at det lyder som et spændende job for dig? Så send ansøgning og CV til vores rekrutteringspartner erik.holther@careermediator.dk snarest muligt og senest 26. oktober 2022.

Vi screener og afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte Erik Holther fra CareerMediator på 26166804 eller CA’s direktør for Medlemsservice Lars Axboe Caspersen på 21797167.

CA er en uafhængig a-kasse for medlemmer, der arbejder inden for blandt andet ledelse, finans, økonomi, marketing, salg, IT og HR. Vi har en ambition om, at vores 68.000 medlemmer skal opleve branchens bedste serviceniveau og stærkeste medlemstilbud.